Målgruppevurdering

Læs her om dit barn er en del af målgruppevurderingen

Barnet er omfattet, når:

  • At barnet skal have en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse af alvorlig betydning for barnets hverdag.
  • At der skal konstateres en funktionsnedsættelse hos barnet.
  • At der skal være tale om en langvarig/varig funktionsnedsættelse/lidelse. Hvis ikke funktionsnedsættelsen/lidelsen er langvarig/varig, så vil det allerede der kunne vurderes, at barnet ikke er omfattet af målgruppen.
  • At der skal være tale om, at funktionsnedsættelsen/lidelsen er alvorligt indgribende i barnets hverdag.
  • Langvarig: om funktionsnedsættelsen/lidelsen skønnes at vare et år eller mere. (Ankestyrelsens principafgørelse 23-17).
  • Varig: at der ikke inden for en overskuelig fremtid, vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen/lidelsen. Ofte vil funktionsnedsættelsen/lidelsen være en belastning resten af livet.
  • Indgribende/betydelig: funktionsnedsættelsen/lidelsen skal have alvorlige følger/konsekvenser for barnet i barnets dagligdag i et helhedsperspektiv.
    • Det er ikke tilstrækkeligt, at beskrive funktionsnedsættelsen, der skal indhentes oplysninger fra relevante fagpersoner, der belyser, hvordan barnet trives i hverdagen. Derudover vil forældrenes beskrivelse af barnets/den unges funktionsnedsættelse blive inddraget i vurderingen. 
  • Kronisk: varigheden er normalt af flere år. Der lægges vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
  • Diagnose: det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende for, om barnet er omfattet at målgruppen men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse. Børn under udredning kan også være omfattet. (Ankestyrelsens principafgørelse 10-17).
  • En diagnose er ikke nødvendig.
  • Medicinsk behandling – hvis barnet er i medicinsk behandling, skal det vurderes, om barnets funktionsnedsættelse/lidelse skal vurderes med eller uden den medicinske behandling:
    • Som hovedregel skal vurderingen foretages på grundlag af den funktionsnedsættelse/lidelse, som kan konstateres hos barnet, når barnet tager sin medicin.
    • Undtagelse: hvis ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende eller vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse.
    • Akut livstruende: tilstanden er så alvorlig, at der er risiko for, at den pågældende dør i løbet af timer til dage.
    • Umiddelbar risiko: situationer, hvor det kan sandsynliggøres, at den væsentlige og varige nedsættelse af funktionsevnen indtræder kort tid efter ophør af den konkrete behandling, typisk i løbet af dage til uger, eventuelt måneder.
    • Medicinsk behandling er også anden form for behandlingsforløb, hvis den konkrete behandling kan sidestilles med medicinsk behandling f.eks. lægeordineret diætbehandling og hormoncreme.
  • Operation: At der skal ses på, om der er udsigt til, at operationen inden for kortere tid afhjælper følgerne af barnets/den unges funktionsnedsættelse. (Ankestyrelsens principafgørelse 30-18)
    • Hvis der er udsigt til dette, kan det begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig eller at lidelsen ikke er indgribende i barnets/den unges hverdag og dette vil betyde, at barnet/den unge ikke kan findes omfattet af målgruppen.
  • Følgelidelser: lidelser der er en følge af en betydelig og varig funktionsnedsættelse, skal ikke i sig selv være indgribende eller langvarige. Det skal være dokumenteret, at der er tale om følgelidelser og ikke selvstændige lidelser.
  • Selvstændige lidelser: der skal foretages en vurdering af varighedskriteriet.
  • Ikke sikkert målgruppevurdering, hvis der kan laves en allerede-fordi afgørelse.

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft