Familierådgivningscentret

Har du brug for hjælp, fordi du eller dit barn ikke har det godt, eller I har problemer i familien

Hvad tilbyder Familierådgivningscentret?

I Familierådgivningscentret hjælper vi børn, unge og familier, der er socialt udsatte med udgangspunkt i serviceloven. Det kan være du eller I har problemer med misbrug, jeres barn mistrives, jeres barn er måske begyndt at lukke sig inde eller viser tegn på mistrivsel på andre måder. I kan også have været ude for arbejdsløshed, sygdom eller andet som har gjort det svært for jeres barn eller børn.

Støtten fra Familierådgivningscentret rettes mod jeres familie som helhed.

Vores opgaver er blandt andet:

  • At give råd og vejledning til familier med børn og unge og tale med børn og unge, der oplever at have det svært
  • At i samarbejde med jeres familie undersøge jeres behov for støtte og ønske om forandringer
  • At hjælpe og iværksætte støtte f.eks. familiebehandling i hjemmet, praktisk pædagogisk støtte, kontaktperson eller anbringelse udenfor hjemmet

Andre støttemuligheder

Inden du kontakter Familierådgivningscentret har du mulighed for at søge rådgivning og hjælp f.eks. i Rusmiddelcenter, i dit barns dagtilbud og skole, hos sundhedsplejersken eller egen læge.

Yderligere er der mulighed for modtage kortvarig støtte i Åben rådgivning og Ungekontakten.

Hvis dine problemer drejer sig om forældremyndighed, bopæl og samvær skal du kontakte Familieretshuset.

Telefontid

Det er muligt at kontakte dit barns sagsbehandler på følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.30-9.30

Tirsdag kl. 8.30-9.30

Torsdag kl. 8.30-9.30

Fredag kl. 8.30-9.30

 

Kontakt modtagelsen, hvis dit barn ikke har en sagsbehandler tilknyttet.  

Familierådgivningscentret