Nyheder i sundhedsplejen

Her finder du nyheder i Sundhedsplejen og tilbud fra forskellige områder, henvendt til familier med børn

Teenageforældre

Nyt fra Sundhedsstyrelsen til forældre med teenagere.

Få gode råd til hverdagen med en teenager i familien – både i forhold til struktur, konflikter og den usikkerhed og de bekymringer, der kan dukke op hos alle forældre.

Følger du linket herunder, kommer du til Sundhedsstyrelsens side med forskellige muligheder for at blive klogere på sin teenager.

Mindhelper tilbyder gratis online forløb om angst.

FARs Legestue

Åbner første gang d. 1.marts

OBS: Fars Legestue i Syddjurs kommune har åbent to forskellige steder : I lige uger på Hornslet Bibliotek, i ulige uger på BMA, Maltfabrikken

I Fars Legestue kan du komme med dit barn og lege og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år. Du kan komme når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre, der er plads til barnevognen.
Du vil blive mødt af en tovholder, som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle. Sundhedsplejen kigger forbi hver gang. Her har du mulighed for at stille sundhedsplejersken de spørgsmål, du måtte have.

Adresse:

Hornslet Bibliotek, Tingvej 35, 8543 Hornslet
Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft

For nyheder og ændringer i åbningstiden – følg med på: www.syddjursbibliotek.dk

Sundhedsplejens kostvejledning

Nu kan forældre til spædbørn igen deltage i oplæg om overgangskost på to af Syddjurs Kommunes biblioteker.

Emne:            ”Fra mælk til familiens mad”

Målgruppe:    Forældre med børn i alderen 4 – 9 måneder

Tidspunkt:     Kl. 12.00 – 13.30

Efter kostvejledningen er der en times åbent hus hvor der er mulighed for rådgivning og vejledning af sundhedsplejersken. (Der er ikke mulighed for vejning)

 

Hornslet Bibliotek:

2. maj – 30. maj - 27.juni - 1. august - 5. september - 3. oktober  - 7. november - 5. december

Maltfabrikken i Ebeltoft:

16. maj 

Sundhedshuset Ebeltoft

Nørreport 2, lokale Stranden

13. juni - 15. august - 19. september - 17. oktober - 21. november - 19. december

 

Tilmelding er ikke nødvendigt!

Babycaféer på bibliotekerne i Syddjurs kommune

Biblioteket tilbyder babycafeer.
Kom til uformel hygge med din baby på armen.

Hver babycafé har et tema. Det kan være sundhedsplejersken, der holder et lille oplæg eller en babymassør, som giver gode råd om babymassage.

Deltagelse i Babycafé er gratis men kræver tilmelding.

Baby rytmik

Baby Rytmik 3-12 mdr.

Musik og bevægelse på det lille barns betingelser.

Børne Rytmik 1-6 år

Musik- og bevægeleg, der tager udgangspunkt i de færdigheder, børnene har, hvorved musikglæde, sprog og motorik styrkes.

Tilbud til institutioner

Kurser og foredrag om børne- og babyrytmik for pædagoger, folkeskolelærere og andre interesserede.

Anbefalinger om D-vitamin

Børn under fire år skal have 10 µg D- vitamin året rundt. Børn over 4 år og voksne anbefales at tage et dagligt tilskud på 10 µg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober til april)

Sundhedsplejen

Mandag

09:00 - 10:00

Tirsdag

09:10 - 10:00

Torsdag-Fredag

09:00 - 10:00

Tingvej 17 - 8543 Hornslet
Del siden