Sprog og sprogvurdering
Børns sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet og har både betydning for barnets trivsel, læring og udvikling samt skolegang og uddannelsesmuligheder
En tidlig målrettet indsats i skolen og i hjemmet, hvor barnets sproglige kompetencer styrkes, har stor betydning for barnets sprogtilegnelse, læsetilegnelse og generelle læring i skolen.
Lovpligtig sprogvurdering og videregivelse af data
I Syddjurs Kommune anvendes Sprogvurdering 3-6 i forhold til den lovpligtige sprogvurdering i 0. klasse. Sprogvurderingen understøttes af it-løsningen Hjernen&Hjertet fra Rambøll.
Oplysninger om det enkelte barns sprogvurderingsresultater samt vurderinger af barnets udvikling og trivsel videregives automatisk mellem dagpleje, dagtilbud og skole inden for kommunen, når barnet skifter mellem institutioner eller fra institution til skole.
Dagtilbud er ansvarlig for at indhente samtykke fra forældrene i forhold til overleveringen.
I forbindelse med sprogvurderingerne overføres data om barnets navn, cpr., køn, alder, institutionsnummer- og navn samt gruppe og klassetilhørsforhold fra Styrelsen for it og læring (STIL) under Børne- og Undervisningsministeriet) til Rambøll. Samtidig videregives oplysninger om sprogvurderingsresultater fra Hjernen&Hjertet, Rambøll til STIL. Data videregives efter anmodning fra STIL. De videregivne data indgår i Børne- og Undervisningsministeriets statistikberedskab og kan anvendes i statistiske analyser og i forskningsøjemed.
Forældrene orienteres nærmere om sprogvurderingen i 0. klasse.
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00