Borgerrådgiver

Borgerrådgiveren kan rådgive og vejlede dig om kommunens sagsbehandling, samt hjælpe dig i dialogen med kommunen

Om borgerrådgiveren

Borgerrådgiveren er ansat af byrådet og er en rådgivnings- og klageinstans, som er uafhængig af kommunens administration. Borgerrådgiveren skal være med til at styrke retssikkerheden og dialogen mellem dig og kommunen. Formålet med Borgerrådgiveren er altså at sikre, at du i mødet med kommunen får en god, korrekt service og behandling af din sag. Henvendelserne bliver brugt til at forbedre kommunens sagsbehandling og den personlige betjening.

Alle borgere og virksomheder i Syddjurs Kommune kan kontakte Borgerrådgiveren, og det er gratis. Du kan også kontakte Borgerrådgiveren omkring forhold, hvor Syddjurs Kommune fortsat har ansvaret for sagsbehandlingen af din sag, såkaldt handleforpligtelse, selvom du ikke længere har bopæl i Syddjurs Kommune.

Åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15 (eller efter aftale)

Borgerrådgiveren har fast træffetid i Ebeltoft på mandage og Hornslet på torsdage. Det anbefales dog altid at lave en aftale på forhånd, så du ikke går forgæves.

Hvis du ønsker et personligt møde med Borgerrådgiveren, er det også muligt at aftale et møde tæt på dig, hvis du ikke bor i nærheden af Ebeltoft eller Hornslet. Borgerrådgiveren kan efter aftale med dig afholde personlige møder i Mørke, Ryomgård, Rønde, Kolind, Tirstrup eller Knebel.

Borgerrådgiver

Sofie Henriksen

Skriv sikkert til borgerrådgiveren

Almindelige e-mails sendes ikke krypteret. Hvis du henvender dig med oplysninger om private forhold, anbefales det derfor, at du sender en henvendelse via ”Skriv sikkert til Borgerrådgiveren”.

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft
Del siden