Hvordan forholder du dig til klorholdigt spildevand

Klorholdigt spildevand skal nedsives i separat nedsivningsanlæg

Nedsivningsanlægget skal udformes med sivedræn som et normalt nedsivningsanlæg og der skal benyttes mindst 10 meter sivedræn.

Bundfældningstanken udformes som en 1-kammertank. Størrelsen afpasses efter den tilførte mængde. Tanken skal dog mindst være 1 kubikmeter.

Krav til afstande Ved nedsivning af klorholdigt spildevand

  • 300 m til drikkevandsboringer
  • 150 m til anden vandboring

Begge afstande kan nedsættes til 75 m, hvis: boringen forsyner mindre end 10 ejendomme, og de hydrogeologiske forhold viser at nedsivningen ikke forurener.

  • 25 m til vandløb, sø, hav, markdræn og moser
  • 1 m, dog helst 2,5 m til højeste grundvandsstand
  • 10 m til andet anlæg for husspildevand

Udledning af klorholdigt spildevand skal betjenes manuelt (det vil sige, at vandet selv skal løbe ud af spabadet, det må ikke pumpes ud). Tømning må ikke foregå automatisk for eksempel via et overløb eller lignende.

I kloakeret opland hvor spildevandet fra swimmingpool skal afledes til kloakken, skal der laves aftale med Syddjurs Spildevand inden tilledning til den offentlige kloak. Afledning af spildevand fra swimmingpool i det åbne land kan ske ved, at vandet pumpes ud på ejendommens græsarealer, når klorforbindelserne er fordampet i en periode på ca. 14 dage, eller til vandet ikke lugter af klor mere.

Udendørs vildmarksbade kan aflede vandet til ejendommens græsareal, når klorforbindelserne er fordampet i løbet af et par dage og kræver ikke en tilladelse.

Du må ikke udlede klorholdigt spildevand til dræn, sø, vandløb eller vådområde.

Du skal søge tilladelse til den ønskede løsning inden du etablerer anlæg til klorholdigt spildevand.

Miljø og Klima

Mandag-Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft