Turisme

Turismeerhvervet er vigtigt for Syddjurs Kommune ift. beskæftigelse og økonomi.

Hele Djursland er et af Danmarks største ferieområder for turister, der søger kyst- og naturoplevelser. Der et stort udbud af gode oplevelser, som benyttes af både turister og borgerne på Djursland.

I områdets turismevirksomheder og hos de øvrige brancher som eksempelvis detailhandelen omsættes der årligt for mere end 1,3 mia. kr. Turismen er i fremgang i Syddjurs Kommune og både antallet af overnatninger og omsætning er stigende.

Syddjurs Kommune indgår i et større samarbejde om markedsføring og udvikling af Aarhusregionen som et attraktivt ferieområde for både danske og internationale gæster. Det er organisationen VisitAarhus, der varetager denne opgave på vegne af otte østjyske kommuner.

Turismevirksomheder og andre virksomheder inden for eksempelvis handel og oplevelser har mulighed for at blive samarbejdspartnere med VisitAarhus og deltage i organisationens kampagner for at trække flere gæster til Djursland og Aarhusregionen.

Der findes fire forskellige form for partnerskaber at vælge imellem.