Den våde natur
Lær mere om hvad du kan gøre for den våde natur og hvilke muligheder du har for støtte
Syddjurs har et kæmpe potentiale for at få mere vild og våd natur i de store ådale. Samtidig er der en stor klimagevinst at hente. Ådalene er drænede, så tørvejorden bliver iltet og bliver til muld. Det frigiver store mængder næringsstoffer og CO2, og samtidig synker jorden sammen og bliver vådere, end den var før, man drænede den. Naturmæssigt er de drænede enge meget artsfattige og helt domineret af få store plantearter.
Ådalene kan blive stor og vild natur, hvis man stopper dræningen og lader dem blive våde. Afgræsning eller høslæt alene er ikke nok, og hvis der skal vælges, er det vigtigst at sætte vand på.
Hvad og hvordan?
Det bedste, man kan gøre for den våde natur, er at lade den være våd:
- Kast grøfter og dræn til
- Lad vandløbene gro til eller vedligehold dem skånsomt
- Kan man græsse dem eller tage hø, er det fint, men vandet er det vigtigste
Økonomisk støtte og finansiering
De drænede moser lukker til i ganske få, store planter. Her er det en kedelig skov af lodden dueurt og mjødurt, og så er det meget svært at være orkidé, snog eller sommerfugl
Løgfrø får kæmpestore haletudser og er truet på grund af mangel på gode, rene ynglesøer uden fisk. Den vil vi gerne lave flere vandhuller til omkring Feldballe og Nimtofte.
Brunlig perlemorsommerfugl er også ved at være sjælden. Som voksen er den glad for tidsler, men som larve lever den af de små engvioler, der kræver både vand og lys. De forsvinder hurtigt, hvis engen bliver drænet og gror til i græs og brændenælder. Man kan hjælpe den ved at kaste grøfter til og lave høslæt eller græsning på enge og i moser.
Engkabbeleje vokser på våd jord, gerne der hvor der sker noget: I kildevæld eller det der sted på engen, hvor en traktor har siddet fast sidste år, så der står åbent vand. Den er rigtigt vigtig som leverandør af pollen og nektar til mange insekter i det tidlige forår
Engblommen er efterhånden blevet sjælden og vi har den kun et par steder i kommunen. Den vokser i enge og moser med naturlig høj vandstand, gerne med afgræsning eller høslæt på det rigtige tidspunkt af året. Blomsten er næsten helt lukket, og kan kun bestøves af Engblommefluen.
Søer og vandhuller
Kan man ikke bare grave søer nede i ådalene? Nej, for den jord, man graver op, ender et sted og bliver til muld og CO2. Hvis man lægger jorden op omkring søen, laver man bare et tørt område, der bliver fyldt med brændenælder og tidsler.
Frøer, salamandre, fugle og planter er faktisk bedst tilpasset de våde enge, hvor der en del af året står sjapvand, og hvor der er masser af skjulesteder. De dybe søer på mere end ½ meter vand er det kun fisk og dykænder, der har gavn af.
Skal man grave vandhuller andre steder?
Ja, ved Feldballe og Nimtofte, hvor vi har gode bestande af Løgfrøen. Den er truet og særligt beskyttet, og på det rigtige sted vil kommunen gerne betale for at der bliver gravet nye søer. Du kan også søge naturpuljen og selv stå for det.
Natur
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00