Kulturskolen

Undervisning i musik, sang, dans og billedkunst.

Kulturskolen Syddjurs tilbyder undervisning i musik, billedkunst og dans for børn og unge i alderen 0-25 år. Vi har både solo- og holdundervisning, og er til stede i mange af Syddjurs’ større og mindre byer: Hornslet, Rønde, Ebeltoft, Kolind, Rosmus, Skørring, Ryomgård, Mørke og Knebel.

KulturHotellet i Rønde er rammen for den daglige drift af kulturskolen, og det er også her en del af vores koncerter, udstillinger og projekter finder sted. Som elev i Kulturskolen Syddjurs har du mulighed for i løbet af sæsonen at være med i projekter og arrangementer, hvor elever samles på tværs af hold og arbejder sammen. Vores formål er at give børn og unge mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt, også i fællesskab med andre.

Vi har en fripladsordning, der giver os mulighed for at yde tilskud til betaling for undervisning, afhængigt af husstandens samlede indkomst. 

Kulturskolen Syddjurs laver gerne samarbejder med for eksempel folkeskoler, hvor vi tager ud og laver forløb.   

Kultur og Fritid

Mandag-Tirsdag

10:00 - 15:00

Torsdag

10:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft