Familie-, børne- og læringspolitik 2023-2026

Familie-, børne- og læringspolitikken 2023-2026 blev godkendt af Byrådet d. 21. juni 2023.

Forord

Byrådet sætter rammerne for udviklingen af familie-, børne-, og læringsområdet i de næste fire år med Familie-, børne- og læringspolitik 2023–2026. Politikken gør det således også ud for den lovpligtige sammenhængende børne[1]politik for 0-18-årige.

Det er Byrådets ambition, at Syddjurs Kommune skal være blandt regionens bedste kommuner at være barn og ung i og en kommune, hvor familier trives. Familie-, børne- og læringsområdet skal kunne gribe udviklingstendenser og imødegå udfordringer, så vi medvirker til at skabe det bedst mulige grundlag for et godt børne- og ungeliv i Syddjurs Kommune.

Det er et vilkår, at opgaverne skal løses inden for en økonomisk ramme, som kommer under pres i de kommende år. Det kræver, at vi tænker nyt og anderledes for at få opgaver og økonomi til at hænge sammen samtidig med, at vi fortsat udvikler kvaliteten af vores arbejde. Vi skal derfor være kreative og innovative på alle niveauer i organisationen.

 Vores daginstitutioner, skoler og ungdomsklubber har stor betydning for børn og unge, fordi det er her, de i høj grad dannes til at blive hele mennesker. Dannelse består af alt det, som vi tilegner os af sociale og kulturelle spilleregler, viden, færdigheder samt holdninger. Kort sagt alt det, der gør os til medspillere i det fællesskab, som vi kalder samfundet. Det, vi præsenterer for børn og unge i vores institutioner, er derfor vigtigt for, hvordan de dannes som hele mennesker, som kan mestre deres eget liv.

Familie-, børne- og læringspolitikken bygger på Syddjurs Kommunes ”Vision og udviklingsstrategi 2022-2034”, som har bæredygtighed, liv i naturen og inddragelse af borgere som vigtige omdrejningspunkter. Bæredygtighed skal indgå i alt, hvad vi arbejder med, hvad enten det handler om social, miljømæssig eller økonomisk bæredygtighed, som bidrager til at sikre en fremtid for kommende generationer.

Naturen vil blive inddraget i arbejdet med børn og unges trivsel og læring samt som ramme for fællesskaber. Børn og unge skal lære at omgås naturen med respekt, forstå samspillet med naturen som afgørende livsgrundlag og som en fantastisk arena for bevægelse og oplevelser for alle sanser.

Der er børn, unge og familier, som har behov for at blive støttet i deres hverdag. De skal opleve, at indsatserne giver mening og værdi, og at de fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Børn, unge og forældre skal også opleve, at der er sammenhæng i den måde, som vi møder dem på. Vi koordinerer på tværs af indsatser og sørger for, at det er trygt at være i dialog om de bedste løsninger.

Vi arbejder også med, at der er dialog om og forståelse for de tilbud, vi kan give. Vi ved, at fællesskaber er vigtige for sammenhængskraften i vores samfund. Vi skal derfor bidrage til, at stærke og meningsfulde fællesskaber kan opstå og hjælpe dem, der har svært ved at finde ind i fællesskaber med at finde sig til rette i trygge fællesskaber.

Vi understøtter bedst både de individuelle behov og fællesskabet i dialog med børn, unge, familier og lokalsamfund. Derfor vil vi lytte samt fastholde og udvikle de muligheder, vi har for at blive klogere på, om vi er på rette vej.

Politikken er baseret på seks udvalgte fokusområder. De seks fokusområder skal ses i sammen[1]hæng. Det betyder, at aktiviteter, som sættes i gang inden for ét fokusområde også kan bidrage på ét eller flere andre fokusområder.

God læselyst!

Kirstine Bille Formand for Familie-, børne- og læringsudvalget

Fra vision til politik

Familie-, børne- og læringspolitik 2023-2026 bygger videre på Byrådets “Vision og udviklingsstrategi - Sammen om det gode liv” for årene 2022-2034. Familie-, børne- og læringspolitikken følger opbygningen i Vision og udviklingsstrategien for at sikre genkendeligheden fra vision til politik. Vision og udviklingsstrategien indeholder fem visionstemaer og en række pejlemærker, som Byrådet ønsker et særligt fokus på. Visionstemaerne fremgår nedenfor.

Familie-, børne- og læringspolitik 2023-2026 er blandt andet blevet til med inspiration fra borgere, forældre tilknyttet familieområdet, forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet, skolebestyrelser, Handicaprådet, DemoRådet (Syddjurs Kommunes ungeråd) og Det Fælles Elevråd.

Endelig har eksterne interessenter og borgere i Syddjurs Kommune haft mulighed for at kommentere og stille forslag til politikken i en offentlig høring. Familie-, børne- og læringspolitikken får liv gennem de tilbud og indsatser til borgere, som styres af lovgivningen og de serviceniveauer, som er vedtaget af Byrådet.

Når vi ser udfordringer og potentialer, igangsætter vi indsatser eller projekter, som kan ud[1]vikle de kommunale opgaver og give god service til borgerne. Når vi arbejder med at give Familie-, børne- og læringspolitik 2023-2026 liv, gør vi brug af data, faglig viden, forskning og undersøgelser til at udvælge områder, hvor der skal være et særligt fokus eller ske en udvikling. Vi skal ikke opfinde alting selv men lade os inspirere af dem, der gør det godt, så vi finder måder at løse vores opgaver på ud fra de behov og forudsætninger, vi har i Syddjurs Kommune.

De fem visionstemaer i Vision og udviklingsstrategien

» Tema 1 - Erhvervsliv og arbejdsmarked i udvikling
» Tema 2 - Liv i naturen
» Tema 3 - Bæredygtig bosætning
» Tema 4 - Kultur, fællesskaber og velfærd for alle
» Tema 5 - Lokaldemokrati og inddragelse

Temaer, pejlemærker og fokusområder

Familie-, børne- og læringspolitik 2023-2026 bygger på fire af de fem visionstemaer i Byrådets Vision og udviklingsstrategi. Der er udvalgt 11 pejlemærker fra Vision og udviklingsstrategien, som er med til at give retning på den måde, som visionstemaerne bliver udfoldet på i Familie-, børne og læringspolitikken.

Fire temaer og 11 pejlemærker for Familie-, børne- og læringspolitikken

Tema 1: Erhvervsliv og arbejdsmarked i udvikling
» Iværksætteri
» Den rette arbejdskraft

Tema 2: Liv i naturen
» Naturforståelse

Tema 4: Kultur, fællesskaber og velfærd for alle
» Børn og unge med mod på livet
» Mestring af eget liv
» Fællesskaber mod ensomhed
» Rigt forenings- og kulturliv
» Sundhed for alle
» Viden til velfærd

Tema 5: Lokaldemokrati og inddragelse
» Udvikling af lokaldemokrati på skolerne
» Sammen om bedre løsninger – med borgere i alle aldre

Med afsæt i de fire visionstemaer og 11 pejlemærker har Familie-, børne- og læringsudvalget udvalgt seks fokusområder, der særligt beskriver det fokus, som udvalget ønsker at sætte med Familie-, børne- og læringspolitik 2023-2026. De seks fokusområder skal ses i et samspil. Aktiviteter, som sættes i gang inden for ét fokusområde kan derfor også bidrage ind i ét eller flere andre fokusområder.

Fokusområder

» Læring og trivsel
» Stærke børnefællesskaber
» Sammenhængende indsats
» Uddannelse og beskæftigelse
» Forældreansvar
» Borgerdialog

Herudover skal naturen indgå i alle fokusområder, når det giver mening og værdi.

Fokusområde 1: Læring og trivsel

Vi vil fremme mulighederne for, at børn og unge kan være nysgerrige og undersøgende, har lyst
til at lære samt kan formidle idéer og synspunkter. Vi skal skabe rammerne for, at børn og unge
trives samt udvikler selvstændighed og dermed evnen til at handle og mestre eget liv.

Læring og trivsel går hånd i hånd. Når børn lærer, trives de, og når de trives, lærer de. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn:

  • har evner og talenter
  • gør deres bedste, fordi de gerne vil lykkes
  • skal trives, fordi barndommens oplevelser kommer til at præge dem resten af livet, og sunde vaner grundlægges i barndommen
  • skal opleve at blive set, mødt og inddraget.

Vi er opmærksomme på, at evnen til at indgå i sociale relationer og fællesskaber grundlægges tidligt og er vigtig gennem hele livet. Der skal derfor være fokus på at styrke fællesskaber og trivslen hos børn og unge.

En god fremmødekultur skaber kontinuitet og struktur i børnenes liv og skal fremmes fra dagtilbudsalderen, så den kan videreføres i skolen. Manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel, og derfor undersøger og handler vi på årsager til manglende fremmøde.

Vi vil understøtte, at børn i dagtilbud deltager i hverdagslivets aktiviteter. I skolerne skal praktisk afprøvning være en del af undervisningen, så eleverne får en forståelse af fagenes betydning i en praktisk sammenhæng.

Vi skal bruge naturen aktivt i dagtilbud og skoler, fordi naturen rummer mange muligheder for at lære, opleve og bevæge sig. Aktiviteter i naturen er en god ramme for at få rørt sig, skærpe flere sanser, fremme fællesskaber og forståelsen for, hvor vigtigt det er, at vi skaber bæredygtige omgivelser.

Digitale værktøjer skal anvendes i skolen, hvor det giver værdi og mening i et læringsperspektiv. Der skal være fokus på digital dannelse, så børn og unge tilegner sig en kritisk tilgang til de digitale muligheder.

 

“Vi skal ikke tale om inklusion men om læringsfællesskaber med plads til alle.” (Citat fra dialogmøde)

lever har forskellige måder at lære på. Derfor skal vi udvikle måderne at undervise på og kvaliteten af undervisningen, så den fremmer børns lyst til at lære. Det betyder, at vi skal turde gå nye veje, frisætte undervisningen og understøtte, at der er plads til faglig udvikling både i pædagogikken og arbejdet med skolefagene, samt at det sker i stærke læringsfællesskaber.


Når vi renoverer og udbygger skoler og daginstitutioner, vil vi tilgodese forskellige måder at lære på og inddrage naturen som en del af lege-, bevægelses- og læringsrummene.

Vi vil sikre, at der er fysisk tilgængelighed for alle børn og unge i dagtilbud og skoler, og at indretning af de fysiske rammer giver plads til både større og mindre grupper.


Vi ser det som en styrke, at der er valgmuligheder i forhold til private og offentlige dagtilbud og skoler, og at der er valgfrihed mellem dagpleje og daginstitutioner. Det gælder også det frie skolevalg.

Målsætninger 

Vi vil have fokus på de mindste børns trivsel for at identificere børn, som er i risiko for at udvikle
mistrivsel, så der tidligt kan sættes ind med støtte og vejledning.

  • Vi vil øge trivslen hos eleverne i skolen og nedbringe andelen af elever med bekymrende fravær.
  • Vi vil være i dialog med forældrene om at øge skolenærværet.
  • Vi vil sikre fysiske rammer, der er fleksible og understøtter forskellige måder at lære på og er fysisk tilgængelige for alle.

Fokusområde 2: stærke børnefællesskaber

Evnerne til og mulighederne for at indgå i fællesskaber er helt afgørende for mestring af livet. Derfor vil vi styrke børns muligheder for og evner til at indgå i fællesskaber, fra de er klar til at komme i dagtilbud, videre i skole og ind i ungdomsårene med uddannelse eller job. At være en del af et fællesskab forudsætter, at man er i stand til at balancere egne behov op mod fællesskabets og at kunne være sig selv i fællesskabet

Et fællesskab er bygget op om tillid, respekt og tolerance, som baserer sig på et menneskesyn,
der er kendetegnet ved, at:

  • alle er værdifulde og kan bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet
  • der er plads til at være sig selv i fællesskabet
  • der er gensidig forventning til, at man bidrager til fællesskabet det er i orden at fejle, og at man lærer af det

Vi vil arbejde med at fremme et menneskesyn, hvor der er plads til forskellighed både i personlighed og evner, så alle børn og unge får forståelse for deres værdi som mennesker, og at forskellighed er en styrke.

Vi vil styrke inkluderende børne- og læringsfællesskaber som basis for, at alle børn og unge får et godt udgangspunkt for at trives og lære, så de får evner til at mestre eget liv.

”Det er vigtigt, at man bliver mødt af den hjælp og støtte, der er brug for, også selvom problemet er inden for et andet fagområde.” (Citat fra dialogmøde)
”At være en del af et fællesskab og at møde andre unge er vigtigt for mig og giver mig struktur i min hverdag.” (Citat fra borgerdialog)

Vi vil sikre, at børn med behov for særlig hjælp og støtte er en del af fællesskabet i skolen, og at de også får et fællesskab med børn, de kan spejle sig i. Fagpersonerne har i samarbejde med forældrene en stor rolle i at fremme velfungerende læringsfællesskaber samt børne- og unge-fællesskaber ved at fokusere på det, der samler og inkluderer. Det er samtidig et fælles ansvar for fagpersoner og forældre at arbejde med, at børn og unge forstår deres ansvar for, at fællesskaber fungerer.

Vi vil samarbejde med lokalsamfund om, at der skabes stærke børnefællesskaber. Vi vil skabe mulighed for, at kultur- og fritidsinstitutioner samt foreningsliv og ildsjæle kan bidrage til at fremme stærke og mangfoldige børnefællesskaber.

Børnefællesskaber skal understøttes af voksne, som tager hånd om, at alle børn bliver en del af fællesskaber, hvor de trives, lærer og udvikler sig.

Målsætninger

  • Vi vil sikre, at alle børn og unge får mulighed for at indgå i et fællesskab.
  • Vi vil samarbejde med civilsamfundet om at skabe stærke børne- og ungefællesskaber i lokalområdet.
  • Vi vil inddrage unge i at skabe gode og sunde ungemiljøer, hvor der er plads til alle i fællesskabet

Fokusområde 3: forældreansvar

Forældre er de vigtigste personer i børn og unges liv. Det er sammen med forældrene, at den grundlæggende tillid, tryghed og mod på livet skabes. Forældreansvar betyder derfor også, at man er i stand til at påtage sig ansvaret og rollen som tydelig voksen uden at fratage barnet eller den unge medansvaret for egen hverdag og eget liv.


Vores udgangspunkt er, at

  • forældre er det vigtigste fundament for en god barndom og et godt ungeliv forældre vil deres barn det bedste
  • forældre kender deres barn bedst
  • dialogen og samarbejdet med forældre er afgørende for, at børn og unge trives.


Den første tid som forældre kan være sårbar og fuld af usikkerhed og tvivl. Vi vil guide og skabe tryghed omkring barnets sundhed og udvikling samt understøtte, at den nye familie får en god start. Når der er udfordringer, vil vi støtte og vejlede forældre i at imødekomme barnets behov og skabe grundlag for en stærk
relation til barnet.

Det er forældrenes ansvar at understøtte, at børn og unge lykkes i de fællesskaber, som de indgår i – både i dagtilbud, skolen og fritiden. Forældre er rollemodeller, og deres tilgang til og omtale af kammerater og forskellige fællesskaber præger børn og unges evne til at tolerere forskelle og rumme disse i fællesskaberne. Det er derfor forældrenes ansvar at bakke op om, at børn og unge er en del af fællesskaber, og at de lærer at være inkluderende i deres måde at være til stede i fællesskaberne på.

“Skolen skal være aktiv i forhold til at inddrage forældre i at skabe gode børnefællesskaber”. (Citat fra borgerdialog)

Målsætning

  • Vi vil være i dialog med forældre om det gensidige ansvar, vi har for at skabe det gode børne- og ungdomsliv, og vi samarbejder med hinanden i gensidig tillid.
  • Vi vil fortsætte den gode dialog med forældrebestyrelser om kvaliteten og udviklingen af dagtilbud og skoler.
  • Vi er i dialog med forældre om, at deres opbakning til gode børnefællesskaber og positve omtale af kammerater bidrager til, at fællesskaberne fungerer.
  • Vi tilbyder redskaber til forældre med behov for hjælp, så de er i stand til at skabe en god og tryg ramme om familielivet.
“Forældresamarbejdet kan skabe rammer for, at forældre kan erfaringsdele, sparre med hinanden og få talt om fælles normer for børnene og de unge. Og med plads til at snakke om alt det, der kan være svært i børneopdragelse.” (Citat fra borgerdialog)

Fokusområde 4: sammenhængende indsats

De fleste familier, børn og unge klarer sig godt, udvikler sig og trives. Dog kan alle familier opleve perioder eller hændelser, der vælter hverdagen. Derfor skal der være fagprofessionelle, som både kan understøtte og samarbejde med familier, børn og unge, der kontinuerligt har brug for understøttelse og dem, der i en kortere eller længere periode har brug for at blive understøttet til at komme på fode igen

Der kan være mange fagpersoner involveret i at bidrage til trivslen hos børn, unge og familier. Det kan opleves kaotisk for barnet, den unge eller familien. Derfor skal vi koordinere og samarbejde om indsatser. Vi skal sikre en enkel og forståelig kommunikation over for borgeren, så der etableres trygge relationer til få fagpersoner.

Vi vil:

  • styrke samarbejdet på tværs af organisationen om, at børn, unge og deres familier trives
  • styrke samarbejdet med parter uden for organisationen, som også er involveret i indsatser
  • skabe tydelige og trygge relationer til den primære kontaktperson for familien, barnet eller den unge.

Vi arbejder med tidlig opsporing og en forebyggende indsats fra 0-18 år. Det betyder, at kommunens afdelinger samarbejder tæt om børn og unges læring og trivsel samt fysiske og mentale sundhed. Vi arbejder med, at overgange i børn og unges liv ikke ses som afslutninger men som begyndelser på noget nyt med respekt for, at der skal tages afsked med det, et barn eller en ung forlader.

“Det er vigtigt, at indsatser kommer hurtigere i spil og koordineres bedre.” (Citat fra borgerdialog)

Målsætninger:

  • Vi vil sikre tydelighed og forudsigelighed i overgange for eksempel mellem dagtilbud og skoler, og i forhold til skift og overgange for børn og unge, som har behov for en særlig indsats.
  • Vi vil videreudvikle og styrke tværfagligt samarbejde, så familier med flere udfordringer får en sammenhængende og koordineret indsats, der giver mening og skaber værdi for familierne.
“Når man har et barn med udfordringer, mangler der én tovholder, man kan forholde sig til som forælder.” (Citat fra dialogmøde)

Fokusområde 5: uddannelse og beskæftigelse

Et godt fundament for voksenlivet er at være selvforsørgende og kunne være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Vejen for de fleste er en ungdomsuddannelse, som markerer overgangen fra ung til voksen. Nogle unge går også direkte fra folkeskolen i beskæftigelse. Der er et stigende fokus på dannelse, “at blive til nogen” fremfor kun “at blive til noget”.

Vi skal derfor fremme, at børn og unge bliver i stand til at udfolde deres evner og potentialer samtidigt med, at de udvikler sig som mennesker. Vi skal give børn og unge forståelse for, at det gode arbejdsliv indeholder flere muligheder, og at et arbejdsliv kan udvikle sig igennem livet.

  • Vi vil arbejde for, at børn og unge er opmærksomme på, at:
  • det er i orden at bruge både hjernen og hjertet, når der skal træffes valg om fremtiden
  • det nogle gange er nødvendigt og udviklende med et retningsskifte
  • det tager tid at finde sig selv og blive voksen.

Vi ønsker, at flest mulige uanset baggrund får en uddannelse, og at flere tager en erhvervsuddannelse. Vi ønsker at skabe en folkeskole, som udfolder muligheder og understøtter, at børn og unge kan vælge retning

”Man skal være dygtig og god til alt, og unge bliver stressede. Presset er stort. Det skal være ok ikke at præstere og være perfekt hele tiden.” (Citat fra dialogmøde)

Vi vil være i dialog med forældre om, at de understøtter, at unge præsenteres for forskellige uddannelsesmuligheder. Det skal ruste unge til at blive i stand til at vælge en ungdomsuddannelse, som passer bedst muligt til de unges egne drømme, ønsker og evner.

Vi ønsker, at flere unge skal være parate til at tage en ungdomsuddannelse eller et job, når de går ud af folkeskolen. Én af metoderne til at understøtte dette er at flytte skolen tættere på det øvrige samfundsliv, fremme kreativitet og praktiske færdigheder. Vi vil sikre, at indsatser er sammenhængende og giver mening for den unge.

“Præstations- og udviklingsræset skal afløses af frirum med muligheder for at prøve af og eksperimentere med talent og retning.” (Citat fra borgerdialog)

Målsætninger

  • Vi vil have fokus på at vejledere og forældre lytter til de unge og samarbejder om vejledningen ud fra unges behov og ønsker.
  • Vi vil styrke vejledere og læreres kompetencer i forhold til at vise og vejlede unge i alle typer af uddannelser og erhverv.
  • Vi vil nedbryde barrierer for, at unge med særlige udfordringer kan få en uddannelse og et godt arbejdsliv.
  • Vi vil skabe rammer for, at flere virksomheder og faguddannede på alle niveauer indgår i forløb i skolen, så eleverne får øget viden om forskellige brancher og jobfunktioner og dermed inspiration til deres fremtid.
  • Vi vil øge andelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse.

Fokusområde &: borgerdialog

Børn og unge involveres og inddrages i dagligdagen i dagtilbuddet og i undervisningen, så de har indflydelse på egen læring og trivsel. Gennem inddragelsen dannes børn og unge til at tage del i demokratiske processer og fællesskaber.

Vi er i dialog med borgerne, når der er behov for konkrete indsatser, fordi det skal give værdi og mening for borgerne.

Vi inddrager og lytter gennem den daglige dialog med borgere og gennem undersøgelser, høringer og dialogmøder.

Vi fremmer en kultur, hvor:

  • børn, unge og familier oplever at blive mødt med respekt og anerkendelse
  • samarbejdet med familierne er kendetegnet af åbenhed, nysgerrighed og fokus på tillid og relationer
“Brug de digitale adgange, især hvis det kan åbne for dialogen med flere.” (Citat fra dialogmøde)

Målsætninger

  • Vi vil fremme den gode dialog med borgerne både i det daglige samarbejde og i udviklingen af den kommunale opgaveløsning.
  • Vi vil synliggøre, hvordan borgernes input og ønsker inddrages og har betydning for den
    indsats og den service, de møder.
  • Vi vil være i dialog med borgerne om at finde de rigtige løsninger og indsatser ud fra de muligheder, der er i lovgivningen og de organisatoriske rammer

Familie-, børne og læringspolitikken og FN’s 17 verdensmål

Familie-, børne- og læringspolitikken understøtter særligt fem af FN’s verdensmål.

Verdensmål 3 – Sundhed og trivsel

Vi bidrager til verdensmålet om sundhed og trivsel, når:

  • vi i dagtilbud og på skoler arbejder med at udfolde og styrke børn og unges ressourcer og potentialer, så de får mod på livet og kompetencer til at mestre eget liv
  • vi arbejder med stærke børne- og ungefællesskaber, så alle er eller bliver en del af fællesskaber
  • vi tager fat i at grundlægge sunde vaner i barndommen. Det gælder både, når det er sunde vaner i forhold til kost og motion, men også når det gælder mental sundhed.

Verdensmål 4 – Kvalitet i uddannelser

Vi bidrager til verdensmålet om kvalitet i uddannelser, når:

  • vi sikrer en god og tidssvarende grundskole for alle.

Verdensmål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi arbejder med verdensmålet, når:

  • vi samarbejder med erhvervslivet om at give elever viden og erfaring fra arbejdsmarkedet gennem praktikforløb, fritidsjobs samt virksomhedsbesøg og –samarbejder
  • vi styrker børn og unges kreativitet og virkelyst, så de styrkes i troen på, at de måske engang vil være iværksættere
  • vi arbejder med, at en del af familiens trivsel er forældrenes muligheder for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet
  • vi formidler og lærer børn og unge om bæredygtig levevis, for eksempel gennem måden vi bygger og bor på, arbejder med at fremme grønne energikilder samt genbruger.

Verdensmål 15 – Livet på land

Vi arbejder med verdensmålet, når:

  • vi i vores dagtilbud og skoler inddrager natur og udeliv i undervisningen for at fremme forståelsen for, hvor vigtigt det er at tage ansvar for en bæredygtig udvikling, som bevarer og giver mere plads til naturen
  • vi fremmer forståelsen for naturens betydning for sundhed.

Verdensmål 17 – Partnerskaber for handling

 Vi arbejder med verdensmålet, når:

  • vi samarbejder med borgere, forældrebestyrelser, civilsamfundet og organisationer om det gode børne- og ungeliv og familier i trivsel
  • vi inddrager børn og unge i demokratiske processer og fællesskaber

Ledelsessekretariatet

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft