Besejl Ebeltoft Havn - dag og nat
Følg den anbefalede rute og fyrlinje ind til Ebeltoft Trafik- og Lystbådehavn. Her finder du koordinater, kort og praktisk information om indsejlingen.
Ebeltoft Havn kan besejles både dag og nat, og indsejlingen er tydeligt afmærket for sikker navigation.
Position:
56° 11´6 N / 10° 40´5 E – Søkort 112
Anbefalet indsejling:
Når du nærmer dig havnen, anbefales det at styre kurs 92° fra styrbordmærket nord for Sandhagen. Herfra følger du indsejlingslinjen frem til styrbord- og bagbordmærkerne, som markerer den gravede rende ind til Trafikhavnen.
Indsejlingen er afmærket med en grøn fyrlinje. Forfyret står på bastionen midt på dækmolen – lige syd for Fregatten Jylland.
Vanddybde:
Vanddybderne i både Trafik- og Lystbådehavnen fremgår af det tilhørende kort over havneområdet.