Miljø og affald
Pas på vandet og miljøet – brug havnens faciliteter med omtanke.
Miljø – Værn om vores vand
Ebeltoft Havn har fokus på miljøet og særligt på "vores vand". Vi opfordrer alle havnens brugere og gæster til at støtte op om vores vandsparekampagne ved at bruge vandet med omtanke.
Toilet og bad
Vi arbejder løbende på at optimere vores toiletter, så de bruger minimalt vand ved skylning – uden at gå på kompromis med hygiejnen. Installationerne vedligeholdes og kontrolleres jævnligt for at undgå unødigt vandspild.
Bruse- og vandarmaturer er udskiftet til moderne modeller med vandsparefunktioner. Hvis du som gæst oplever, at en enhed ikke lukker tæt, så kontakt venligst havnekontoret.
Vand på havnen og broerne
Vand er tilgængeligt i moderate mængder for alle betalende gæster – både døgnlejere og faste bådpladslejere. Du er velkommen til at bruge det vand, du har brug for, men vi opfordrer til sund fornuft og omtanke.
Det er helt i orden at skylle båden for saltvand og fylde ferskvandstanke – men husk at lukke for vandet, når du er færdig.
Vandslangerne på havneområdet er godkendt til drikkevand. Vandet må dog ikke bruges til bilvask – her henviser vi til lokale servicestationer.
Gode råd til vandbesparelse
-
Luk for vandet straks efter brug
-
Lad ikke vandet løbe unødvendigt
-
Luk vandhaner, der løber uden grund
-
Kontakt havnekontoret, hvis du ser defekte vandhaner eller toiletter

Miljøstation og affaldshåndtering
På havneområdet – lige overfor havnekontoret – finder du miljøstationen, hvor du som gæst kan aflevere:
-
Tomme flasker
-
Pap og papir
-
Restaffald
-
Spildolie
-
Oliefiltre
-
Batterier m.m.
Olieprodukter skal tømmes i opsamlingstanken, som står i oliecontaineren. Øvrigt affald sorteres efter den opsatte skiltning.
Der er også mulighed for at tømme kemiske toiletter i den dertil indrettede aftømningsvask.
Ebeltoft Havn har ikke et fast eller mobilt tømningsanlæg til både med faste holdingtanke. Ved akut behov henviser vi til nærliggende havne med sådanne faciliteter.
Bemærk, at miljøstationen primært er til brug for havnens gæster.