Klar til læring

Hvad er automatisering?

• At det lille barn mestrer en færdighed uden det kræver ret meget energi
• Automatisering kommer via stimulation/motivation og øvelse
• At barnet mestrer f.eks. at die hos sin mor og senere spise selv
• Sidde, krybe, kravle, holde balance, gå, løbe og hoppe
• Håndtere små ting
• Tale - lærer det kun ved at blive talt meget med

Eksempler for forældre: 

• Det er godt for barnets udvikling at øve sig i at ligge på maven hver dag, fra det er spæd. Al motorisk udvikling starter fra maveleje.
• Forældre skal i hverdagen lade barnet øve sig fx på at kravle, gå, tage tøj af og på, hjælpe med praktiske gøremål m.v.
• Forældre skal igennem kropssprog og det talte sprog støtte barnet i sin nærmeste udvikling.
• Skal have tålmodighed da det er igennem gentagelser (og dermed tid) at barnet automatiserer sine handlinger.
• Vi orienterer forældrene om, hvad vi arbejder med i forhold til deres barn.
• Forældrene støtter og arbejder med nogle af de samme ting som barnet øver i vuggestuen.

Eksempler for fagfolk 

• Arbejdet med automatisering tager altid udgangspunkt i det enkelte barns NUZO. Børnene lærer rigtig meget ved at se på hinanden og have ældre ”rollemodeller”
• Lade børnene selv gå ind i vuggestuen
• Lade børnene bære deres lille rygsæk/taske når de kommer og når de blive hentet
• Børnene henter madpakker i køleskabet
• Kravler op på egen højstol
• Børnene vasker hænder inden de spiser og når de har spist
• Børnene skiftes, får tøj på og sele på, tager selv sut og sovedyr i krukken
• Børnene går selv ud til krybben, kravler op af stigen til krybben
• Efter middagssøvn lægger børnene selv deres sut og sovedyr/klud i deres krukke på badeværelset
• Faste rutiner inden og under spisning bl.a. sige vær så god
• Når børnene er klar til det opmuntres de til at blive selvhjulpne og øve f.eks. tage tøj

Hvad er automatisering?

• At kunne tage tøj af og på
• At kunne kravle ind og ud af bilen og spænde sig fast
• At kunne pille æg og mandariner
• At kunne sit eget navn, adresse og alder
• At kunne tælle, rime, remse og synge

Eksempler for forældre

• Lade barnet hjælpe til med de praktiske gøremål f.eks. dække bord, rydde væk, smøre madpakke m.v.
• Lade barnet klare toiletbesøg selv (tørre sig, trække ud og vaske hænder).
• Lade barnet selv tage tøj af og på og i den rigtige rækkefølge – tøjet skal ikke være for udfordrende fx smækbukser.
• Sørge for at barnet selv kan åbne/lukke madpakken.
• Bruge symboler/navn på barnets ting så de nemt kan finde det.
• Læse bøger om bogstaver, rim og remser – gerne flere gange – og spille iPad med sit barn hvor det handler om fx bogstaver og tal.
• Som forældre skal man have god tid og tålmodighed til, at lade barnet udføre opgaverne selv. Og være bevidst om at man ikke tager over.

Eksempler for fagfolk

At børnene: 

• Selv kan sætte sine ting på plads
• Kan finde ud af at sidde til samling
• Kan modtage beskeder
• Kan efterkomme beskeder
• Lytter når de voksne tale
• Husker at rydde op efter sig både legetøj og ved borde
• Kan stille sine ting på plads
• Kan huske hvor man har lagt sine ting
• Handlemønstre i forhold til sine venner
• At når nogen græder hjælper man
• At man passer på hinanden
• At man har omsorg for hinanden
• At man ved hvordan man siger til og fra på en ordentlig måde
• At man henter hjælp hvis man ikke kan klare situationen selv

Hvad er automatisering?

• At skulle dække bord, tage af bordet, tømme opvaskemaskine
• At pakke egen skoletaske
• At binde snørebånd og flette
• At kunne cykle
• At kunne årstider, ugedage og måneder
• At kunne sit eget skoleskema

Eksempler for forældre

• Faste morgen- og eftermiddagsrutiner
• At være guide for sine børn, når der skal laves madpakker, tages bad osv.
• At der er rækkefølge i tingene
• At børnene selv KAN
• Pak tasken sammen med børnene
• Husk tålmodighed - ting tager tid - og sviner måske lidt
• Lær at tømme en opvaskemaskine (accepter at der kan ryge et glas, vis helt lavpraktisk, hvordan man gør)
• Kig på årstiderne - lær dit barn at tage stilling - hvad skal vi have på af tøj i dag og hvorfor gir det mening
• Sætte sko på plads, jakke på plads, tømme skoletaske for gammel madpakke, sætte ud i køkkenet, tage våde håndklæder og badetøj op af tasken så det ikke kommer til at lugte
• Cykle hjem fra SFO, være alene hjemme lidt, passe kæledyr, pakke taske ud, finde lektier frem og læse hver dag. Kigge på skema og ugeplan og pakke til næste dag. Øve sig i at huske svømmetøj, bøger til biblioteket, idrætstøj på bestemte dage. Om morgenen huske at pakke mad og drikke, cykle i skole.

Eksempler for fagfolk 

• Gentagelser af de faglige ting (grundlæggende dansk og mat. faglige ting øves og leges ind).
• Eleverne ved, hvad læringsmålene er og kender tegnene på, at de er automatiseret.
• Få internaliseret "teaterringning"
• Arbejde med ”rent bord" - mellem forskellige lektioner skal alt være pakket væk. Borde og reoler skal altid være ryddet op. Holde orden i penalhus, skoletaske, madpakke i køleskab, snøre snørebånd osv.
• Kende klokken, Kalender, tabeller, Alfabetet, de 120/360 mest almindelige ord.
• Dagligdagen er præget af faste rutiner, struktur, forudsigelighed (omkring f.eks.ro i klassen, læsebånd, madpakker, biblioteksbesøg, skift i løbet af dagen, fødselsdage, m.m.)
  Det kan være morgenrutiner som at:
  • sige godmorgen til dem du møder
  • når du kommer ind tager du skoene af
  • du går hen til din klasse og hænger tøj på knagen og sætter dine sko
  • du sætter tasken ved din plads, hvis mor eller far er med, venter de ved din knag
  • du sætter madkassen i køleskabet, mor eller far venter stadig
  • gå ud til morgensang, hvis du har en sangbog så tag den med
  • find din plads og find roen

Hvad er automatisering?

• At gå i bad selv
• At smøre sin egen madpakke
• At tage tøj ud af vaskemaskine og hænge op
• At kunne tabellerne
• At have færdigheder inden for sport

Eksempler for forældre 

• Faste morgen- og eftermiddagsrutiner
• At være guide for sine børn (madpakker, bad, etc.)
• At der er rækkefølge i tingene
• Tålmodighed - ting tager tid - og sviner måske lidt
• Lær at tømme en opvaskemaskine (accepter at der kan ryge et glas, vis helt lavpraktisk, hvordan man gør)
• Råd og vejledning på sidelinjen - næsten som at lære og cykle
• Det er helt ok at fejle - man skal øve sig i at gøre tingene - og det er til tider rigtig svært
• Hjælp til selvstændighed - støt dit barn og guide dem til at træffe de rigtige beslutninger

Eksempler for fagfolk

• Sidde på sin plads og have undervisningsmidlerne klar
• Daglig læsning - gå i gang af sig selv
• Faste rutiner (adfærd ved timens begyndelse, respekter andres taletid (ikke afbryde), overholde aftaler, regler ved leg, samarbejde, gå stille i klassen, sidde på sin plads, hånden op, penalhus og bøger frem, lad mobilen ligge, ind/ud ved pauser
• Være meget tydelige i sine forventninger til eleverne i forhold til klasse- og skoleregler
• Træne færdigheder i den understøttende undervisning – fx brug af Google Drev.
• Bruge elevintra.
• Digitale undervisningsmidler - have device og oplader med.

 

 

Hvad er automatisering? 

At selv kunne klare de daglige gøremål:

• Vaske tøj
• Egen økonomi/budget
• Egen kalender

Eksempler for forældre

• Lære dem at bruge vaskemaskinen
• Lade dem selv styre deres kalender/evt. samarbejde om en familiekalender
• Snakke med dem om disponering af tid i forhold til at nå både venner, lektier, sociale medier osv.

Eksempler for fagfolk 

• Arbejde med økonomi/budget (se Luksusfælden). Udvikling af kritisk sans, så man kan lære at gennemskue ting med småt
• Lave projekt ”flyt hjemmefra”
• Kendskab til økonomibegreber – fx renter og ÅOP
• Penge-uge
• Overholde aftaler og på den måde udvise respekt for den anden part. Handlinger skal have tydelige og uafvendelige konsekvenser (ikke straf!)
• Forståelse for disponering af egen (fri)tid. Aflevere opgaver til tiden. Disponering af tid, når man fx har 60 minutter til at løse en eller flere opgaver.

Hvad er behovsudsættelse?

Det 0-2 årige barn er naturligt styret af sine behov. Når barnet bliver mødt og får opfyldt sine grundlæggende behov som f.eks. kontakt, omsorg, mad, søvn og stimulation bedst muligt, bliver det gradvis og i begrænset omfang, i stand til at begynde at udsætte sine behov lidt f.eks. vente på at maden kommer på bordet.

Eksempler for forældre

Det spæde barns grundlæggende behov skal opfyldes umiddelbart og kontinuerligt. Det er vigtigt at barnets behov for kontakt, kærlig omsorg, mad, søvn, pleje og stimulation opfyldes, da det er forudsætningen for, at det udvikler sig sundt og godt.
Det er vigtigt, at forældrene sætter ord på barnets ønsker/følelser, så barnets føler sig mødt.

Eksempler til forældre ved 0-1 år:

• Ved 3-4 mdr. alderen kan man i overgangen til egentlig behovsudsættelse bruge sin stemme til at give omsorg med. F.eks. sige: "Mor har hørt dig - mor er på vej". Her skal barnets behov tilfredsstilles med kun meget kortvarig udsættelse.
• Ved 6-8 mdr. Barnet guides til at falde i søvn selv ved hjælp af ro og genkendelighed via ritualer, selvom barnets umiddelbare behov er at sove ved mor og far.

Eksempler til forældre ved 1-2 år:

• Et barn kan i begrænset omfang begynde at behovsudsætte ved 1 års alderen, når barnet f.eks. starter i dagpleje/vuggestue eller får små søskende.
• Fra 1½ år: Barnet kan begynde at acceptre et "nej".
• Når barnet leger på gulvet og gerne vil have forældrenes opmærksomhed, kan man sige:"Jeg kan høre, at du gerne vil have mig med, jeg tømmer lige opvaskemaskinen færdig ..."

Det er vigtigt at forældrene viser ro og tålmodighed, så det kan præge barnet  og prøver ikke blive stresset af barnets gråd.

Eksempler for fagfolk 

• At de skal lære at vente på tur – fx når de alle sammen skal hente madpakker i køleskabet – vi sætter ord på i forhold til, hvorfor det som barnet rigtig gerne vil, ikke er muligt lige nu – vente på gyngen – når barnet skal sove – når barnet skal have tøj af og på - lære at man ikke altid kan være den, der kommer først til
• Lære at acceptere et ”nej” – både fra forældre og andre
• Det er ikke altid muligt, at det er den samme voksne, der kan dække det enkelte barns behov
• De voksne skal aflæse barnets behov og gøre, hvad de kan for at opfylde behovet
• Sætte ord på behov og lade børnene vente i få sekunder og gradvist øge ventetiden – ”træne sin ventemuskel”
• Børnene mødes i deres gråd af de voksne – møde anerkendende og tydelige voksne
• Turtagning: Når vi bruger sangkuffert, skal børnene skiftes til at vælge en ting i kufferten
• Når vi spiser, øser børnene selv mad op på skift (de ældste), og sender skålene videre. Børnene venter på det bliver deres tur

Hvad er behovsudsættelse?

• At vente på tur i spil og leg
• At kunne række fingeren op til samling – vente på tur
• At kunne vente med at spise, indtil der er sagt ”værsågod”

Eksempler for forældre

• Vente på tur
• Bruge æggeuret derhjemme, stil tiden og det udløser det ønskede behov
• Taleliste fx ved aftenmadsbordet
• At kunne og turde sige nej og at det et er okay at sige nej
• Pligter i hjemmet fx tømme opvaskemaskinen, kunne udløse et evt. ønske om et udtrykt behov

Eksempler for fagfolk 

En spisesituation:

Vi holder samling, og børnene får at vide, at de skal finde deres madpakker og sætte sig ind til bordet.

Børnene gør som de får besked på, de sætter sig. Så fortæller den voksne, at de skal lægge deres hænder på lårene og vente på, at de sidste kommer ind til bordet.

Nogle børn gør det, mens andre har svært ved at forstå, at de ikke skal spise deres mad lige med det samme. De nye der lige er startet i børnehaven, ved ikke helt, hvad de skal endnu. De får hjælp af de børn der godt ved at de skal vente med at spise, så på den måde lærer børnene at hjælpe hinanden og tage hensyn.

For at det skal lykkes, har børnene brug for, at reglerne overholdes kontinuerligt, og at de voksne er vedholdende. På den måde kan børn lære at udsætte deres egne behov - at alting ikke kun drejer sig om dem, men at vi er et fællesskab, hvor vi tager hensyn til hinanden og venter på hinanden.

Hvad er behovsudsættelse?

• At kunne følge en besked el. anvisning fra en voksen i en læringskontekst  f.eks. påbegynde en opgave, når barnet umiddelbart er rettet mod leg
• At sige tak for gaven, inden den pakkes op
• At vente med at spise fredagsslik, til det bliver fredag aften

Eksempler for forældre

• Brætspil - behovsudsættelse når man venter på tur
• Tale med sine børn om, at der kan være forskellige behov i en søskendeflok
• Tale med sine børn om, at der kan være ventetid, men at barnet ikke er glemt
• Være til stede i samtalen med sine børn - være til stede i nuet og lære sine børn behovsudsættelse gennem samtale
• Vente på tur i en søskendeflok
• Tale efter tur ved måltider
• Lære at et nej er et NEJ
• Der er skal-opgaver, må-opgaver og kan-opgaver.
• Bordskik – fx udsætte toiletbesøg under måltid og ikke tage telefon

Eksempler for fagfolk 

• Bruge timetimer – så udløser det en pause/aktivitet. En tydelig indikator for at der skal ske noget andet
• Benytte toiletkort – så barnet lærer at vente og kan signalere, at det er tid til at gå på toilettet
• Arbejde med behovsudsættelse i idrætslege/motion og bevægelse
• I undervisningssituationer, at vente med at tale til eleven har hånden oppe og bliver spurgt af en lærer. Det vil sige, at lære at følge talerækken
• Taleliste
• Forudsigelighed og synlighed ved brug af for eksempel piktogrammer er medhjælpende til, at eleverne går til det, de får besked på
• Eleverne advares tidmæssigt, så de er opmærksomme på, at der snart er en ny opgave, som eleven skal i gang med. Eleven bliver indstillet på næste opgave
• I forlængelse af ros og anerkendelse kan der gives en belønning for behovsudsættelse fx en leg
• Man tager som lærer en ordstyrerrolle, så eleverne bliver opmærksomme på, at man først taler, når man har ordet
• At man som skole tager kollektive beslutninger om fokusområder inden for almindelig pli. For eksempel ikke tale i munden på hinanden

Hvad er behovsudsættelse?

• At planlægge sine handlinger og udøve social selvkontrol, altså at kunne udsætte behov f.eks. lave sine lektier før man går i gang med at spille computer, se fjersyn etc.
• At kunne lade andres ideer være gældende til fordel for egne ideer

Eksempler for forældre

• Brætspil - behovsudsættelse når man venter på tur
• Tale med sine børn om, at der kan være forskellige behov i en søskendeflok
• Tale med sine børn om, at der kan være ventetid, men at barnet ikke er glemt
• Være til stede i samtalen med sine børn - være til stede i nuet og lære sine børn behovsudsættelse gennem samtale
• Tale efter tur ved måltider
• Vent når andre taler (i telefon) – angiv evt. tidsrum. Jeg har hørt at du vil sige noget – om lidt er jeg klar
• Lave aftaler med barnet om at ”når du har gjort et eller andet, så får du lov til..”
• Bordskik – fx udsætte toiletbesøg under måltid, ikke tage telefon, etc.
• Sæt grænser for hvor meget der spilles på eksempelvis iPad, playstation, etc.
• Når den voksne henstiller til en bestemt adfærd stiller man ikke spørgsmål hertil

Eksempler for fagfolk 

• Arbejde med behovsudsættelse i idrætslege/motion og bevægelse.
• I undervisningssituationer, at vente med at tale til eleven har hånden oppe og bliver spurgt af en lærer. Det vil sige, at lære at følge talerækken
• Vente med at spise til pausen
• Vente med at drikke og hente vand
• Vente på det bliver ens tur til at få hjælp af læreren
• Vente med at sige noget indtil læreren tager en
• Give plads til andres fortællinger - social-selvkontrol, ved at kunne stoppe sin egen fortælling i tide
• Vurdere at konflikten ikke er i centrum – situationsfornemmelse
• Tillid til at læreren gerne vil lytte til eleven, men at det ikke nødvendigvis er det første på dagsordenen. Acceptere, når læreren siger “om syv minutter” og forstå, at barnets ønske er opfyldt, selv om det ikke ændrer dagsordenen
• Fordi en anden skal noget/får lov til noget, betyder det ikke nødvendigvis, at jeg også må eller har behov for det
• Pakke sammen som en afslutning på timen, så der er klar til næste undervisningsfag
• Tåle en frustration/modgang
• Tiltag der understøtter at barnet kan udføre de ønskede handlinger: Tydelighed, vedholdenhed og fast struktur
• Gennemsigtighed af regler
• Et ur så eleverne kan forholde sig til tiden, ved hvad de skal, og ved hvornår de har pause

Hvad er behovsudsættelse?

• At kunne planlægge sine handlinger uafhængigt af følelsesmæssige og fysiske behov f.eks. planlægge og organisere sit skolearbejde
• At kunne styre selv at stå op om morgenen, selvom at man har lyst til at sove længere

Eksempler for forældre

• Giv barnet ansvar og opgaver i hjemmet, hold fast i ansvaret
• Hold fast i, at noget er vigtigere end noget andet, fortæl hvorfor, så barnet erkender den større sammenhæng, det indgår i
• Hold fast i, at nogle gange skal pligter gøres før ”det sjove”. Se og anerkend, når der leves op til/er forsøg på at leve op til ansvaret
• Lær fx barnet at vente med at spise, til det er ”spisetid”
• Træn med barnet at andre kan være i centrum, at det kan lytte engageret i en samtale og stille gode spørgsmål
• Bordskik – fx ikke tage telefon
• Lær barnet ikke at sove sammen med telefonen

Eksempler for fagfolk 

• Tage initiativer, som gavner fællesskabet, hjælpe med fx mad, rekvisitter, materialer
• Vente med mad og drikke, vente på tur
• Stoppe samtaler
• Overholde aftaler om fx tidspunkter
• At eleven laver ugeplan
• At spørge eleverne ved forstyrrende småsnak i klassen om det vigtig/relevant, eller det kan udskydes - bed evt. eleverne om at skrive det ned, når det popper op i hovedet
• At undervise i kompetencen behovsudsættelse
• At undervise i styrker, så som: beskedenhed, dømmekraft, kritisk tænkning, kreativitet  og opfindsomhed, nærvær, lederevne, social intelligens, energi og gejst, formål og mening, fornuftig og velovervejet, læring og udvikling, selvkontrol, taknemmelighed, teamwork, tilgivelse, troværdig, venlighed og holde ved
• At række hånden op før man siger noget

Hvad er gode omgangsformer?

• At barnet evner øjenkontak, smiler, lærer at være i kontakt, sige goddag, tak og farvel
• Gode rollemodeller er væsentlige for at kunne udvikle denne evne

Eksempler for forældre

• Vigtigt, at atmosfæren i hjemmet er god, og f.eks. mor og far kommunikerer respektfuld med hinanden.
• Vær bevidst om den store værdi og det ansvar, der ligger i, at barnet afkoder og kopierer sine forældre.
• Sid gerne og spis sammen med barnet.
• Lær barnet at sige goddag, farvel, tak, må jeg bede om osv.
• Tal roligt og pænt, det præger barnet positivt og hjælper til, at det bliver et socialt lille væsen, som er rar at omgås.
• Lære børnene at sige goddag og farvel
• De voksne skal være gode rollemodeller
• Sidde sammen og spise

Eksempler for fagfolk 

• Være i mødekommende overfor børn og voksne
• Indgå i dialogmed børnene - og være nysgerrige på dem
• Anerkende børnene
• De voksne skal være gode rollemodeller
• De voksne sætter ord på børnenes handlinger
• Børnene lære at læse hinandens udtryk
• Kropssproget er vigtigt, da det er det de små ser og læser

Hvad er gode omgangsformer?

Eksempler på opgaver, normer og kommunikation, som kan trænes/øves:

• Små opgaver og pligter i hverdagen, der inviterer barnet ind som en del af fællesskabet fx hjælpe med at rydde op på værelset, selv hænge tøj på plads, dække bord mv.
• Lære at følge spillereglerne i forskellige kontekster (f.eks. svømmehallen, legepladsen) eller i forskellige lege eller aktiviteter (f.eks. sanglege, spil mv.)
• Lære barnet at være opmærksomme på og hjælpe hinanden f.eks. hvis et barn falder og slår sig, hvis en bliver ked af det, hvis en ikke kan løse en opgave
• Lære barnet god skik f.eks. ikke bøvse og prutte ved bordet og ej slå andre
• Hjælpe barnet med ikke at sige grimme ting til andre
• Lære barnet almindelig god høflighed, samt en forståelse for, hvorfor det er meningsfuldt fx at sige: ”Tak for mad”

Eksempler for forældre

• Øjenkontakt, at man ser på hinanden når man taler sammen
• Tale pænt til hinanden
• At hilse på hinanden
• Man råber ikke af hinanden
• Man hjælper hinanden, hvis nogen er ked af det
• Omsorg for hinanden
• Lytte når der er en der taler
• Vente på tur
• Opfordre sine børn til at lege med flere forskellige – invitere forskellige børn med hjem
• Ikke tale dårligt om de andre i børnehaven

Eksempler for fagfolk 

• Hjælpsomhed, fx ved måltidet. Fx  sende mad og drikke videre
• Have øje for andres behov og italesætte dette
• Lære børnene at respektere en given ramme fx samling, fællesleg, vente på tur, vente på hinanden og lytte
• Have øje for hinandens ve og vel – at de voksne hjælper med at italesætte hændelser, vise hvordan vi drager omsorg for hinanden
• Parathed til at bidrage i mødet med andre
• At man svarer, når nogen henvender sig til en, og ikke ignorerer
• Respekt for egne og andres sager
• Sige godmorgen/farvel/godnat
• Tak for mad
• Må jeg bede om kanden med vand
• Vil du hjælpe mig med...
• Må jeg hjælpe med...
• Jeg vil ikke lege med dig nu, men jeg vil gerne senere, eller en anden dag
• Må jeg gerne lige komme forbi
• Fortæl sandheden
• Vi hjælper hinanden med at rydde op i fællesskab, så det er indbydende til de næste der kommer og leger

Hvad er gode omgangsformer?

• Hjælpe barnet til en forståelse af at der skal være plads til at alle kan være med fx række hånden op, vente på tur, stå i kø, mv.
• Deltage aktivt og selvstændigt i fællesskabet fx være duks, have ansvarsområder.
• Lære barnet at kunne samarbejde selvstændigt fx i gruppearbejde
• Lære barnet at få en forståelse for, samt en accept af forskellighed, forskellige behov fx forståelse for, at andre børn har brug for at lære på en anden måde end en selv. En forståelse for, at ved at behandle alle forskelligt, så bliver de behandlet lige
• Hjælpe barnet i at have øje på både sig selv og andre i fællesskabet fx du har brug for det, og de andre har brug for det sådan – hvad gør vi

Eksempler for forældre

• Snak ikke om andre børn, forældre, personale foran dit barn
• Opfordrer dit barn til at lege/være sammen med flere forskellige
• Ved børnefødselsdage – inviter forældre til kaffe den sidste halve time
• Forældregruppen lave noget socialt uden børn, f.eks. mødretapas, fædrefodbold, forældrefest
• Forældre forventningsafklaring
• Tale pænt til og om hinanden – god omgangstone                                             
• Sige ”HEJ” og smile til alle(ikke kun kammeraterne)
• Acceptere hinandens forskelligheder – gruppefølelse
• Lære at der er plads til alle
• Lære at undskylde
• Forældre skal være gode til at hjælpe børnene med at skabe nye legerelationer
• Spørg ind til hvordan skoledagen er gået

Eksempler for fagfolk 

• Hilser pænt på hinanden - når vi mødes om morgenen og når vi siger farvel
• Trivselmakker i klassen (modtager beskederpapir m.m. ved fx sygdom eller andet fravær)
• Forløb i undervisningen omkring chat (omgangsformer i sociale forum)
• Inddragelse af "gode omgangsformer" også i eksempler i undervisningen via tekster i danskundervisningen, YouTube videoer i USU osv.
• Klasseregler med henblik på at skabe ro (kunne vente på tur) og italesætte en fællesskabsforståelse
• Brug af materialet ”Fri for mobberi”
• Lade eleverne give hinanden massage med henblik på at eleverne lærer at give, modtage og respektere hinanden samt udvikler empati
• Et fysisk ”VEN-SKAB” (= et lille skab, som indeholder: tude-kiks, trøste-bamse og plaster). Her kan klassekammerater hente ”trøst” til én, der fx er faldet på legepladsen. Børnene lærer at drage omsorg for hinanden
• Fællessamling for hele indskolingen, så børnene vænnes til at indgå i større fællesskaber, hvor der ikke er fokus på det enkelte barn
• Ved gruppearbejder sørger underviseren for at gøre opgaven meget tydelig og konkret, så alle elever ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det

Hvad er gode omgangsformer?

Nu bruges de gode omgangsformer og omgangstone selvstændigt, og fleksibelt, og kan bringes i spil i forskellige kontekster fx i fodboldklubben, klassefesten mv.

Eksempler for forældre

• Der skal svares på spørgsmål, i en god tone, både hos børn og voksne
• Åbenhed – skal turde sige hvis man har noget på hjertet
• Slå ned på ”grimme ”ord
• Ikke at bagtale andre
• At lære at sige ”pyt” og ikke reagere på alting
• At man som forældre opfordrer børnene til at behandle andre, som man selv vil behandles
• At vi forholder os objektivt til konflikter, to sider af en sag
• Samme regler i hjemmet som i skolen ift. omgangstonen
• Vær åben overfor andre personer i klassen fx vikar og andre fra skolen

Eksempler for fagfolk 

• Sociale medier – hvordan bruges de, hvordan kommunikerer vi med hinanden, hvad er et ordentligt sprog
• Respekt for de voksnes arbejde – fx elev smider affald på gulvet og vil ikke samle det op – det er rengøringskonens job
• Bringe konflikter op i klassen – uden at sætte navne på. Lade eleverne komme med løsningsforslag og alternativer – hvad kan vi gøre anderledes en anden gang – evt. via små rollespil
• ”Uddanne” legepatruljen i konfliktløsning
• Respekt for hinanden på tværs af årgange – lave flere aktiviteter på tværs

Hvad er gode omgangsformer?

Her udfordres, redefineres og specialiseres de tillærte gode omgangsformer og omgangstone, hvilket fører til at de unge får ejerskab.

Eksempler for forældre

• Tal ordentligt selvo m lærere, skolen, andre
• Vær kritisk over for hvad dit barn fortæller - stil spørgsmålstegn?
• Påtal at dit barn benytter et grimt sprog
• Respekt for hinanden og hinandens forskellighed – vis hensyn
• Formulere sig med omhu, da ting hurtigt bliver store i deres hoveder
• Mod til at sige til og fra
• Ved brug af sms og de sociale medier være bevist om hvordan budskabet modtages
• Lytte og give plads til andre
• Tolerance overfor forskelligheder
• Spørg ind til hverdagen i skolen – de andre elever
• Sociale medier – skriv kun det du også vil sige
• Hjælp til konfliktløsning

Eksempler for fagfolk 

• Visualisér omgangstonen for børnene – slogan
• Den gode læringsmakker - regler i samarbejde med eleverne
• Giv eleverne ejerskab over de ”regler”/omgangsformer, der sættes op
• Få en relation til eleverne og hav respekt for alle eleverne
• Sørg for at eleverne føler sig set og hørt - også uden for timen
• Bed eleverne om at forholde sig til, hvordan de selv omgås hinanden - læg op til debat
• Fremhæv gerne nogle elever som gode eksempler: "Hey, gider du ikke lige lade være med at kalde ham for en bøsserøv, fordi jeg synes faktisk, det er irriterende at høre på". Dette er samtidig eksempel på at det er vigtigt at turde interferere.
• Som lærere gå foran som gode eksempler - også i forhold til elever, som ikke er vores egne. Vær synlig og autentisk som lærer
• Som samlet lærerteam kan vi beslutte at tage kampen hver gang. Det beslutter vi at have fokus på frem til efterårsferien. Dvs. at vi som lærere ikke lader et "grimt ord" gå ubemærket hen, men at vi påtaler det
• Holde en god tone i debatter i fx samfundsfag
• Tale med eleverne om specifikke ord som "sæk", "fucking", "bøsse" og at ordene opfattes forskelligt i forskellige forhold (elev/elev, elev/lærer)
• Gør opmærksom på hvordan ordene påvirker modtageren - og de øvrige, der hører ordene
• Evt. give besked til hjemmet, når særlige ord er benyttet

Hvad er nysgerrighed?

Ørene lytter, øjnene studerer og søger kontakt og samspil. Hænder og munden undersøger og danner indtryk.

Det sunde naturlige barn vil undersøge alt hvad det møder og skal vedvarende stimuleres inden for nærmeste udviklingszone. f.eks. via kontakt, dialog, rim, remser, sang, studere små bøger, naturen m.v.

Eksempler for forældre

0-1½ år

• Følg barnets blik og se hvad det er opmærksom på og interesseret i - vis fælles opmærksomhed og fortæl barnet om hvad "genstanden" hedder. Lad barnet se, røre, lugte, undersøge og evt. lege med genstanden f.eks. hårbørste, vaskeklud, blade, skoen eller forskelligt legetøj.
• Når I er ude at gå tur, så er det også vigtigt at være nærværende til stede, Snak om vinden, som blæser og bilerne som kører, duft til blomster.
• Vigtigt at undersøge/bruge de ting, der er i naturen og tæt på hjemmet.
• Tag barnet med i daglige gøremål og lade dem deltage, når de er nysgerrige.
• Lade børnene deltage i dagligdagsgøremål og have tålmodighed/accept og tid til dette.
• Være opmærksom på barnets egen interesse for nye ting.
• Når barnet viser interesse for et emne, er det vigtigt at sætte sig ned og lytte og spørge mere ind til interessen. For eksempel hvis der bages boller i køkkenet er det alle sanser der skal i spil, når barnet viser interesse. Forklare hvad gæren gør, lade barnet røre ved dejen, smage på den osv.
• Hvis der bliver slået græs, så lade barnet gå med rundt, snakke om hvorfor græsset er blevet langt, hvor tingene kommer fra og lade snakken udvikle sig efter hvor barnet ønsker, at den bevæger sig hen. Hvis de finder nogle sten på vejen, så sætte sig ned og snakke om formen, farven osv.
• Nysgerrighed for søskendeforhold. Den lille søger gennem sin nysgerrighed at finde ud af hvor grænserne går hos sine større søskende. Hvis jeg gør sådan og sådan, hvordan reagerer den store så. Nysgerrighed på de sociale relationer, hvor det er vigtigt som forældre, at gå og støtte og udvide disse kompetencer hos sit barn. Forklare den yngste hvorfor den store reagerer, som han/hun gør, når den yngste gør sådan og sådan. Og være med til at udvikle forholdene.

Eksempler for fagfolk 

Vi har fundet en regnorm under en stamme ved insekthotellet.

Jeg tager den i hånden og viser den til Valdemar (18 mdr.)

Han er nysgerrig, og siger ”Erg”. Han kigger skiftevis på mig og på ormen. Han prikker forsigtigt på ormen og trækker hurtigt hånden til sig igen. Han siger sin lyd og prikker igen. Jeg kan se Valdemar er nysgerrig, og jeg spørger om han vil holde ormen. Jeg forsøger at lægge den i hans hånd. Den bliver der i kort tid, men så trækker han hånden til sig. Jeg tager ormen i hånden og den ormer sig rundt.

Valdemar er meget optaget af dette og til sidst rækker han ud efter ormen. Han får den og holder den mellem fingrene. Han siger igen og igen lyden ”Erg”. Han nulrer ormen mellem fingrene og pludselig bliver den til to stykker. Det ene stykke har han i hånden og det andet falder ned på Valdemars ben.

Det stykke i hånden bevæger sig, det andet ligger helt stille. Jeg siger til Valdemar ”hovnugikormen i stykker.” Han er helt fordybet i at kigge på de to stykker og beholder længe det ene stykke i hånden.

Hvad er nysgerrighed?

• At understøtte barnet i at gå på opdagelse i verden og udtrykke sin nysgerrighed gennem sine sanser og krop f.eks. gennem oplevelser i naturen, f.eks. hvor hurtigt kan jeg køre på mooncar m.m.
• At understøtte og stimulere spørgelysten og videbegæret

Eksempler for forældre

Når barnet viser interesse for et emne, er det vigtigt at sætte sig ned og lytte og spørge mere ind til interessen. For eksempel hvis der bages boller i køkkenet er det alle sanser der skal i spil, når barnet viser interesse. Forklare hvad gæren gør, lade barnet røre ved dejen, smage på den, og så videre. Hvis der bliver slået græs, så lade barnet gå med rundt, snakke om hvorfor græsset er blevet langt, hvor tingene kommer fra og lade snakken udvikle sig efter hvor barnet ønsker, at den bevæger sig hen. Hvis de finder nogle sten på vejen, så sætte sig ned og snakke om formen, farven osv.

• Tal - hoppe på et ben - hvor mange gange?
• Leg med sprog - lave røverhistorier
• Lave føle leg
• Læse for barnet og lave sjove rim og remser

Nysgerrighed for søskendeforhold. Barnet søger gennem sin nysgerrighed at finde ud af hvor grænserne går hos sine større søskende. Hvis jeg gør sådan og sådan, hvordan reagerer den store så.

Nysgerrighed på de sociale relationer, hvor det er vigtigt som forældre, at gå og støtte og udvide disse kompetencer hos sit barn. Forklare den yngste hvorfor den store reagerer, som han/hun gør, når den yngste gør sådan og sådan. Og være med til at udvikle forholdene.

Eksempler for fagfolk 

En morgen da barnet kommer hen i børnehaven vil han gerne ud og lege.

Han er ikke mere end lige kommet udenfor før han ser en stor bille kravle om bag en sten og gemme sig.

Drengen undrer sig over hvor billen blev af og vælger derfor at flytte stenen for at lede efter den. Bag stenen finder han billen sammen med andre former for ”små kravl” og han, pædagogen og de andre børn der er kommet til, får sig nu en god snak om hvilke andre slags dyr/kryb/kravl, der lever i skovbunden bag/under stenene.

Ved aftensmaden fortæller barnet ivrigt om disse kryb/kravl og efter maden viser barnet glad og stolt sine forældre hvilke dyr det var, i en bog barnet selv fandt frem.

Hvad er nysgerrighed?

• Viden om basale ting og familiekonstellationer er på plads
• Have basalt kendskab til tal og bogstaver
• Være nysgerrig på hvordan jeg indgår i fællesskabet
• Give udtryk for egne behov og samtidig lytte til andres behov

Nysgerrigheden er særligt rettet mod sociale relationer mere end det er indholdet i en leg. Konflikthåndtering vil ofte være et dagligt punkt i løbet af skoledagen. 

Eksempler for forældre

• Turde lade barnet kede sig
• Vise åbenhed i forhold til alle typer spørgsmål
• Præsentere barnet for mangfoldigheder
• Præsentere barnet for forskellige rammer: Natur/kultur
• Skabe rum for barnets spørgsmål/samtale
• Hjælpe barnet med at finde svar/søge informationer og blive klogere sammen med barnet
• Opfordre barnet til deltagelse i fritidsaktiviteter
• Lade barnet møde forskellige typer af mennesker

Eksempler for fagfolk 

• Have ting i skolerummet, der indbyder til at eksperimentere.
• Forundringsskab – med skiftende ting
• Skabe forundringsgrupper, der får mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne.
• Skabe mulighed for at eksperimentere
• Gøre noget ved læringsmiljøet (Følekasser, hinkeruder, hoppe tal og bogstaver) Evt. perioder m. ansvar på de enkelte årgange
•  Åben legeplads (store og små elever sammen)
• Timen-er-min/ vise-en-ting. Eleverne fremlægger og bestemmer
•  Visualisering af emne før start. Et billede hænges op i klassen om det vi skal arbejde med

Hvad er nysgerrighed?

• At bruge nysgerrigheden i en større fordybelse
• At kunne udfolde sig, hvor man eksperimenterer mere med forskellige materialer i skolefagene
• At have fokus og nysgerrighed i forhold til mestring af egne færdighede f.eks. ift. forskellige fag og fritidsaktiviteter

Eksempler for forældre

• Turde lade barnet kede sig
• Vise åbenhed i forhold til alle typer spørgsmål
• Præsentere barnet for mangfoldigheder
• Præsentere barnet for forskellige rammer: Natur/kultur
• Skabe rum for barnets spørgsmål/samtale
• Hjælpe barnet med at finde svar/søge informationer og blive klogere sammen med barnet
• Opfordre barnet til deltagelse i fritidsaktiviteter
• Lade barnet møde forskellige typer af mennesker

Eksempler for fagfolk

• Elevfremlæggelser – både med selvvalgte og bundne emner.
• At stille åbne opgaver/spørgsmål: ”Hvad nu hvis…” Varierede opgaver med grad af medbestemmelse. Elevproducerede opgaver, som eleverne laver til hinanden. Opgaverne stilles således, at alle eleverne oplever, at de lykkes og mestrer opgaverne. Stille opgaver, hvor flere forskellige materialer og arbejdsformer inddrages. Opstille synlige læringsmål med opnåelige, konkrete succeskriterier (nysgerrig på egen læring).
• Tænke i inspirerende læringsmiljøer. Skift aktivitet i undervisningen for at fastholde elevernes interesse.

 

Hvad er nysgerrighed?

• At rette nysgerrigheden mod de sociale relationer og tilhørsforholdet til den gruppe som man spejler sig i (identitet)
• At rette nysgerrigheden mod faglige emner og fordybe sig i længere tid
• At være nysgerrig på andres holdninger og valg

Eksempler for forældre

• Tage barnet med på ture væk fra hjemmet. Se dokumentarfilm eller lign. sammen med barnet. Tale om diverse emner over morgen- og aftensmaden. Skær måske ned på mængden af Facebook, sms, spil mv. og dyrk i stedet det at undersøge noget.
• Lad barnet vælge selv, mellem et par muligheder opstillet af forældre, det giver ejerskab og motivation hos barnet.
• Tage barnet ud af de vante rammer

Eksempler for fagfolk 

• Tænke alternative materialer og alternative læringsmåder.
  Prøv eksempelvis at tage udgangspunkt i barnets interesser, frem for det fagfaglige, der er planlagt. Brug af digitale hjælpemidler kan være med til at gøre emner mere spændende.
• Variation og praksiseksempler i undervisningen, relatere til nyheder på TV eller fra hverdagen som udgangsvinkel. Bringe ekspertise ind i skolen udefra, f.eks. judo, parkour, dans i idræt for at skærpe nysgerrigheden. Ved litteraturarbejde at sætte en elev i "den varme stol" og lade vedkommende forsvare hovedpersonens valg og holdninger - kan give bedre forståelse.
• Sætte billeder op, lægge bøger frem, finde netadresser til et kommende emne for at skabe forståelse og nysgerrighed. Sætte elever i lærerbestemte grupper, så de opdager hinandens muligheder og kompetencer og derigennem skaber nye relationer.
• Valgfrihed indenfor emne- og projektarbejde indenfor en given ramme.

Hvad er robusthed?

Robusthed hos det spæde og lille barn opstår, når det bliver mødt af rolige robuste voksne, som kan håndtere barnets følelser, trøste og guide så barnet lærer at verden er et trygt sted, og at der er hjælper at hente, når noget er svært.

Eksempler for forældre

0-6 mdr.

Det spæde og lille barn virker tryg og kan trøstes af få kendte voksne. 

Det lille barn kan ligge på maven, når det er vågent. Vigtigt, forældre opmuntrer barnet til udholdenhed, ved at motivere barnet til at fortsætte legen. Det kan gøres ved at I selv ligger nede på gulvet og er som et spejl for barnet. Brug allerede nu sproget til at anerkende og motivere.

Som forældre er det vigtigt allerede fra barnet er spædt, at fortælle barnet, hvad du gør, f.eks. skifte barnet, putte barnet i tøjet, lægge det på legetæppet. Brug sproget også fordi barnet gennem sproget kan høre at mor og far er trygge i situationen.

0-18 mdr.

Tåler og trives i fremmede omgivelser, når der er kendte voksne til stede.

Kan klare små og passende ændringer og udfordringer i hverdagen, f.eks. ny kost, at skulle have børstet tænder, at tåle et nej, gøre små ting selv, vente lidt, nye mennesker i omgivelserne osv.

Lad være med at gøre tingene for barnet, men sammen med barnet, så barnet tåler frustrationen, sammen med at mor eller far opmuntrer undervejs.
Giv barnet lov til at fordybe sig i legen uden at afbryde.

• Vænne barnet til forskellige voksne
• Accept af forskellighed – møde forskellige mennesker
• Acceptere forskellige regler/voksne/adfærdsformer osv.
• Minimere særregler – lære sit barn, at reglerne også gælder dem
• Stille krav i forhold til barnets alder og udvikling
• Forældrerobusthed – forældrene skal kunne finde tryghed i og tillid til de voksne, deres børn omgiver sig med.

Eksempler for fagfolk 

• Skabe udfordrende legemiljø og motiverer barnet til at mestre nye ting
• Arbejde med sociale spilleregler, vente på tur osv.
• Hjælper barnet med at rumme, når noget ikke bliver som barnet ønsker det – fx ”Jeg kan godt se du bliver ked af at du ikke må tage bilen; du må låne den bagefter.”
• Hjælpe og vejlede, så børnene får muligheden for at prøve selv – opfordrer til fx selv at kunne tage overtøj/tøj/sko på og af
• Tålmodige og rummelige voksne, hvor børnene oplever muligheden for at kunne få lov selv f.eks. i.f.t. selvhjulpenhed – understøtte, lade barnet vokse med opgaven.
• Give børnene små opgaver – fx ved at sætte tallerkner på rullebordet, dække bord og rydde op.

Hvad er robusthed?

• At kunne tabe i spil
• At kunne få et nej til f.eks. en ekstra småkage, blive afvist i leg eller vente på det bliver ens tur
• At have evnen til selv at klare småproblemer i leg
• At have evnen til i de små situationer selv at stå ved egne holdninger og meninger
• At turde udfordre sig selv fysisk f.eks. ved at klatre op på et legestativ

Eksempler for forældre

• Åbenhed om livsfaser: skilsmisse, død , alderdom osv.
• At barnets basale behov opfyldes: søvn, mad
• Gåture, cykle med forældre
• Sende barnet med andre hjem/legeaftaler
• Lære at tage ansvar for småopgaver, oprydning på værelset
• Selvstændighed: sko, tøj osv.
• Være alene i kortere perioder
• Skubbes ud over egne grænser: fx gå i bad
• Små pligter hjemme, rydde egen tallerken op efter aftensmad
• Forældre aldrig nedgøre, men forklare og beskrive.

Eksempler for fagfolk 

• Løse egne konflikter
• Fysisk robusthed – ved at blive våd, mudret, støvet, gå op og ned af bakker m.m.
• Opgaver i børnehaven
• Ture ud af huset/ud af faste rammer    
• Få ansvar: sætte tallerken m.m. til vask, rydde op på eget garderoberum
• Selvstændighed: tage tøj på og af, rydde op selv - svarende til pågældende alder
• Lære at mestre et nej
• Lære at være i centrum
• Give og modtage hjælp og trøst fra andre, accept af egne følelser
• Lære at tage hensyn, vente på tur, lære at acceptere forskelligheder
• At barnet ved der er krav og forventninger
• give børnene tilpas modspil i samspillet
• Lære at håndtere småknubs
• Lære at forstå andres følelser og humør

Hvad er robusthed?

• At man ikke er førstevalg i legen
• At tage ansvar for opgaver i familien f.eks. tømme opvaskemaskine, rydde op på værelset
• At kunne se egne styrker og at tåle, at andre er hurtigere til at lære at læse, spille fodbold, cykle på tohjulet cykel
• At være selvhjulpen f.eks. at holde styr på madpakke, gymnastiktøj og skoletasken
• At kunne puste luftmadrassen op selv, når man er på telttur med familien

Eksempler for forældre

• Lad dit barn cykle i skole
• Barnet skal selv bære sin skoletaske, samt sætte madkassen i køleskabet
• Lær dit barn at tage ansvar for små hjælpe-opgaver fx tømme opvaskemaskinen
• Spil spil sammen med sit barn, så barnet lærer at være en god taber og en god vinder
• Ros dit barn for at øve sig på det, som er svært. Fx når dit barn skal øve sig i at skrive bogstaver og det kaster blyanten fra sig i frustration og siger:
  ”Det kan jeg ikke finde ud af”.
  Her skal du tage dit barn alvorligt. Fortæl dit barn, at det er træls ikke at være god til det og forklare at nogle gange er der ting der ikke lykkes.

Eksempler for fagfolk 

• Lave situationer med vindere og tabere, spil og lege
• Tilrettelægge undervisning og ture med passende udfordringer
• Lade børnene lave drama i forhold til følelser
• Lad børnene gøre alt det de kan selv! Vi løfter ikke nogen op, barnet bærer selv sin taske, har styr på madpakken osv. Selvhjulpenhed øger robustheden!
• Den frie leg er vigtig i forhold til robusthed – det er her, barnet lærer de sociale spilleregler, det har brug for resten af livet
• Støtte børnene i deres til – og fravalg
• Skabe situationer, hvor dialog er omdrejningspunkt.

Hvad er robusthed?

• At acceptere, at man ikke får svar på en sms indenfor 5 min.
• At acceptere, at man får "nej" til f.eks. en iPhone 6
• At turde stå ved egne holdninger og meninger, f.eks. ved ikke at være med til at mobbe, men invitere ind i fællesskabet i stedet

Eksempler for forældre

• Spil sammen med sit barn, så barnet lærer at være en god taber og en god vinder
• Vi forældre skal stille flere krav til vores børn og få dem til at forlige sig med, at alting ikke skal være perfekt, men godt nok
• Brug humor overfor dit barn fx ved at drille dit barn lidt med et glimt i øjet fx i forhold til påklædning
• Lad dit barn klare små konflikter på egen hånd
• Få dit barn til at komme med bud på løsninger på udfordringer
• Giv dit barn ansvarsopgaver fx lægge sengetøj på egen seng.

Eksempler for fagfolk 

• Lærer eleverne at sige "pyt". Fx efter en elevpause hvor en gruppe af elever har haft en mindre konflikt.
• Turnusordning, som sikrer, at alle prøver det hele (praktiske opgaver). Så dem, der plejer at bide i det sure æble, ikke altid skal gøre det – psykisk/social robusthed.
• Vigtigt i forhold til frikvarterer og idræt – det er ok, at det er fysisk hårdt. Det er ok, at musklerne gør ondt, det er ok at svede – fysisk robusthed.
• Man deltager i idræt, selvom man har en lille skade. Lytter til sin krop og er med der hvor man kan. Man kan fx godt løbe/gå, selvom man har en dårlig finger.
• Træne eleverne i at give og modtage respons, både på det skriftlige- og mundtlige arbejde. At kunne bruge responsen videre frem – faglig robusthed.

Hvad er robusthed?

• At turde gå i det tøj, som man kan lide
• At kunne tåle at blive fravalgt som kæreste
• At være klar til at sætte grænser ift., hvad man selv synes, man er klar til
• At stå ved sine egne holdninger og ikke bare ”overtage” forældrenes holdninger og meninger.
• At turde kaste sig ud i nye ting - som f.eks. efterskole, lejrskole, ungdomsuddannelse m.m.

Eksempler for forældre

• Som forældre skal vi have modet til at frustrere vores børn og lære dem, at vi ikke hele tiden kan gøre alt, hvad vi vil, men at der også er begrænsninger. Som forældre skal man både kunne sige, at man elsker sine børn og ønsker det bedste for dem, og samtidig turde sige, at de skal slukke deres iPad og gå ind og lave lektier, fordi de ikke er så kloge, at alting kommer af sig selv.
• Brug humor overfor dit barn f.eks. dril dit barn lidt med et glimt i øjet f.eks. i forhold til påklædning, kærester osv.
• Lær dit barn at sige ”pyt”, når det brokker sig over kammerater, forhold i skolen m.m.
• Giv dit barn ansvarsopgaver fx lave mad osv.
• Vær nærværende, lyttende og støttende – hjælp barnet til at forstå, at livet gør ondt ind imellem
• Lær børnene selv at lappe cyklen
• Lad dem tage livtag med selv at løse konflikter
• Lad dem selv ringe til læge, frisør m.v.

Eksempler for fagfolk 

• Lære unge at sige "pyt" ved mindre frustrationer
• Iscenesætte/tåle programændringer
• Fastholdelse af krav/rammer
• Se og acceptere forskellighed, både oplevelser og andre mennesker
• Selv at stå i spidsen, tage initiativ, "hvad kan du selv gøre?"
• Lære at "tabe" fx via spil og det at gøre noget, som man ikke er god til
• Tåle irettesættelser

Hvad er vedholdenhed?

At barnet spejles og opmuntres til igen og igen at afprøve nye færdigheder og udfordringer, som at slå til legetøj- samle det op- smide det nedputte i - eksperimentere med. Arbejde med kroppen- trille - krybe – kravle - gå.

Stimulere/motivere til at komme over forhindringer. Barnet skal aktiveres frem for at få løsninger serveret.

Eksempler for forældre

Det er vigtigt, at det skal være sjovt, selv om det er frustrerende.

Eksempler til forældre ved 0-1 år:

• Hjælpe barnet med at hold ud at øve maveleje, når det bliver frustreret/ ked af det. F.eks. fra 0-3 mdr. bruge ansigtet og stemme. Siden hen sætte spejl foran, legetøj m.m.
• I perioden 4-6- mdr.: Placere barnets legetøj i frustrationsafstand" fra barnet, så barnet bliver udfordret til at nå legetøjet og rulle/trille. På denne måde lærer barnet lige så stille at udholde den frustration, det er at lære noget nyt.
• Ved 8-10 mdr.: Øve sig i selv at tage sutten, selv putte mad i munden, drikke af kop m.v.

Eksempler til forældre ved 1-2 år:

• Fra 12-18 mdr.: Bygge med Diplo klodser. Forældre kan guide barnet igennem processen, når det er vanskeligt. Det er vigtigt at anerkende processen/at barnet øver sig i stedet for at fokusere på resultatet.
• Fra 18-24 mdr.: Øve med gåvogn, dukkevogn. Når barnet bliver frustreret over at gåvogn/dukkevogn ikke kan komme videre, så skal man guide barnet i, hvordan det kan komme videre i stedet for at gøre det for dem. Sæt ord på frustrationen f.eks "det er også svært". På den måde lærer barnet, at frustration kan ende i succes.

Husk øvelse gør mester.

Eksempel:

Forældre og barn sidder sammen og leger. Barnet fordyber sig i legen og forældrene forlader ubevidst legen til fordel for et praktisk gøremål med tanken om at "barnet leger jo godt nu".

Ubevidst viser man nu barnet at det er ok at stoppe legen og vedholdenheden er brudt.

Lad børnene hjælpe med en lille del af tilberedning af maden, evt. skrælle gulerødder. Benævne handlinger så børnene får fornemmelse af hvor langt vi er i opgaven

Eksempler for fagfolk 

Ved toiletbesøg: Opmuntre barnet til at sidde på potte/toilettet lidt længere evt ved hjælp af at synge og læse.

Vaske hænder sammen med barnet og vise og deltage i sæbe på, gnubbe/skrubbe, skylle og tørre, evt. understøtte med "vaskehænder-sangen".

Ved spisning: Vente på at fad/skåle kommer rundt på bordet. Opmuntre til at smage på nye ting, tage to stk. frugt ad gangen, lave mange gentagelser, benævne alle handlinger så barnet fornemmer hvor langt vi er i processen.

Hvad er vedholdenhed?

• At øve/træne til en bestemt færdighed er opnået fx at cykle
• At kunne tage tøj på selv
• At kunne lave en perleplade færdig
• At kunne blive i en dialog i et givet tidsrum

Eksempler for forældre

Holde bordskik: Øve vedholdenhed, fællesskab/samvær, hygge.

Forældrene er den gode rollemodel, ved selv at blive siddende ved bordet med koncentration om familiens måltid, være med til at skabe god atmosfære, hvor familiemedlemmer fx skiftes til at fortælle. På denne måde øver børnehavebarnet vedholdenhed i et forventeligt tidsrum.

Eksempler for fagfolk 

Eksempel på manglende vedholdenhed

Ea får et sjippetov af sin mor. Lillebror får en pistol og går straks i gang med at skyde. Ea bliver gal, fordi hun ikke kan finde ud af det og taler ikke til mor de næste timer. Senere på dagen siger mor: "Det er kun dig selv, der kan lære dig at sjippe i sjippetov. Du bliver nødt til at øve dig for at lære det."

Eksempel på vedholdenhed

Dagen efter tager Ea på eget initiativ sjippetovet frem. Hun går i gang med at øve sig. Hun er meget vedholdende og øver sig længe. Mor støtter aktiviteten ved at sætte sig ud og kigge på , at Ea sjipper. Ea kan mærke, at hun bliver bedre. Hun glæder sig nu til at tage sjippetovet med til legetøjsdag i børnehaven.

Hvad er vedholdenhed?

• At kunne blive i en aktivitet i længere tid
• At kunne læse en bog færdig
• At kunne feje hele klasselokalet
• At øve sig i at binde snørebånd indtil man kan binde dem selv

Eksempler for forældre

• Blive ved bordet til alle er færdige med at spise
• Lære, at man ikke må afbryde, men skal vente, til nogen har talt færdig
• Fortsætte en sportsaktivitet sæsonen ud
• Øve på en ting, man gerne ville kunne fx spille på et instrument

Inddrag barnet i husopgaver, som I kan lave sammen og sørge for, at de bliver gjort så færdige som muligt, inden der er nye aktiviteter. Fx Indkøb, hvor barnet skal finde bestemte varer. Havearbejde, hvor barnet har småopgaver. Oprydning af eget værelse, fodre kæledyr, osv. Ikke som straf, men for at signalere, at man er fælles om opgaverne i hjemmet, og ikke alle aktiviteter kan være lystbetonede, men man må gerne gøre det sjovt, hvis man kan.

Bakke op om, at hjemmearbejde fra skole, skal laves som aftalt med skolen. Fx den daglige læsning, hvor man kan sætte sig med barnet og vise, at man tager sig tid til at gøre det færdigt, da det er vigtigt. Hvis man er usikker på, om man presser sit barn urimeligt, bør man tage en snak med læreren.

Eksempler for fagfolk 

• Timer + pausekasse + progression i arbejdslængde
• Skabe bevidsthed, italesætte begrebet og den enkeltes udvikling
• Voksenkonsensus omkring regler for toiletbesøg, drikkedunk osv.
• Gennemfører en hel omgang på 400 m banen i et jævnt tempo, der er passer til den enkeltes udvikling
• Opstille passende dukseopgaver
• Sætte aktiviteter i gang, som kan være længerevarende og er med til at træne vedholdenhed. Fx spil og lege, hvor man kan ”miste lysten”, når man er ved at tabe
• Træne eleverne i at lytte i længere tid ved fx morgensamling og lign.
• Fastholder at afsat tid bruges på bestemte opgaver i timerne

Hvad er vedholdenhed?

• At kunne lytte til andre i længere tid
• At kunne lave en dansk stil
• At øve sig på tabellerne indtil man kan dem
• At kunne fortsætte en aktivitet uden at være motiveret

Eksempler for forældre

Inddrag barnet i selvstændige husopgaver og forlang at de bliver gjort færdige, inden der er nye aktiviteter. Fx støvsugning, oprydning af eget værelse, osv. Ikke som straf, men for at signalere, at man er fælles om opgaverne i hjemmet, og ikke alle aktiviteter kan være lystbetonede.

Bakke op om at hjemmearbejde fra skole laves, som aftalt med skolen. Så barnet får trænet de faglige ting, men også lærer at blive ved med en opgave inden for rimelighedens grænser. Hvis man er usikker på, om man presser sit barn urimeligt, bør man tage en snak med læreren.

Eksempler for fagfolk 

• At kunne spille et spil til ende, også selvom man taber
• At man bruger gruppeaktiviteter, til at synliggøre nødvendigheden af at man gør sin del af en opgave færdig, da andre er afhængige af den
• At bruge træningsaspektet i f.eks. idræt og andre fag, til at lære børnene, at vedholdenhed giver resultater
• Arbejde med synlig dagsorden. Fx med tid og tydelig målsætning
• Bruge både anerkendelse og ros både i processen og resultatet
• At kunne lytte til andre i længere tid
• At kunne lave en dansk stil
• At øve sig på tabellerne indtil man kan dem
• At kunne fortsætte en aktivitet uden at være motiveret
• At have fokus på træning i fx idræt, hvor det giver mening at holde ved for at få resultater

Hvad er vedholdenhed?

• At kunne organisere, planlægge og udarbejde en længere projektopgave
• At kunne fokusere på det væsentlige og se bort fra det uvæsentlige
• At kunne fastholde opmærksomheden ved problemløsning
• At kunne engagere sig i selvstændige, planlagte og formålsrettede aktiviteter
• At kunne fortsætte en aktivitet uden at være motiveret

Eksempler for forældre

• At fastholde et nej
• At tåle at ting kan være kedelige
• At lære at daglige gøremål er en del af hverdagen
• At det kræver øvelse at blive god til noget
• At øvelse kræver tid
• At fastholde barnet i fritidsaktiviteter og fritidsjob, også i de perioder hvor barnet ikke har lyst til det
• At stå fast på beslutninger truffet i hjemmet.  Komme hjem til tiden etc.
• En vedholdenhed i forhold til vigtigheden af skolen. Det at kunne møde i skole hver dag, trods koncerter, frisørtider, dårligt knæ, køb af konfirmationskjole osv.

Eksempler for fagfolk 

• At holde fast på skolens regler. Mobiler skal afleveres inden timens start. Computere skal lukkes ned ved fælles gennemgang osv.
  Afleveringsdatoer skal overholdes.
• Teamregler er gældende – også selvom man ikke altid er enige i beslutningen.
• Faglige udfordringer. Fx at kunne motivere dem til at kunne bruge læseprogrammer, så de kan holde fast ved en opgave og arbejde produktivt med opgaven.
• Læringsmål – Vedholdenhed i fastholdelse af læringsmål.