Økonomisk tilskud til specialefterskole eller ordblindeefterskole

Her kan du læse om hvordan du søger økonomisk tilskud til special-/ordblindeefterskoler

Økonomisk tilskud til specialefterskole og ordblindeefterskole

Elever der modtager specialpædagogisk bistand
Hvis jeres barn er optaget på en specialefterskole i 8., 9. eller 10. klasse - eller på en efterskole, som tilbyder inklusion / specialundervisning for unge med særlige behov - har I mulighed for at søge om økonomisk tilskud til skoleudgifter for efterskoleopholdet.

Økonomisk tilskud kan bevilges til elever, der går i specialklasse, på specialskole eller modtager specialundervisning i folkeskolen i et omfang svarende til minimum 12 lektioner / 9 klokketimer om ugen.

Elever med ordblinde vanskeligheder
Der kan også ydes økonomisk tilskud til ordblindeefterskoler for elever med omfattende ordblinde vanskeligheder.

Sammen med ansøgningen vedlægges følgende dokumentation:

  • Beskrivelse af hvilke indsatser skolen har iværksat for at imødekomme elevens ordblindevanskeligheder på klassen samt evt. supplerende undervisning.
  • Testresultater fra ordblindetesten inklusiv bemyndigelseserklæring underskrevet af forældrene.
  • Dokumentation omkring elevens aktuelle faglige status herunder.
    • ST-prøve eller lignende staveprøve (angiv om eleven under prøven har anvendt kompenserende IT).
    • Højtlæsningstekst med angivelse af læsehastighed og rigtighed samt læseprøve med angivelse af hastighed, sikkerhed og niveau fra Hogrefe, Tekstsproglig udvikling.
    • Beskrivelse af elevens anvendelse og udbytte af IT-støtte.
    • Beskrivelse af elevens faglige niveau på tværs af fagrækken herunder matematik og sprogfagene.

Skoleafdelingen i Børn og læring  vurderer på baggrund af ovenstående dokumentation om eleven er berettiget til det økonomiske tilskud på baggrund af følgende kriterier:

  • Eleven tilhører specialefterskolens målgruppe for elever i massive skriftsproglige vanskeligheder.
  • Elevens resultat i ordblindetesten viser omfattende dyslektiske vanskeligheder, hvilket påvirker elevens læsning i forhold til usikkerhed og hastighed.
  • Eleven er mindst tre år forsinket i sin læseudvikling.
  • Skolen har iværksat målrettet ordblindeundervisning.
  • Skolen har støttet eleven i at anvende IT-støtte på tværs af fagrækken og eleven har arbejdet målrettet med IT-støtte.

 Omfanget af det økonomiske tilskud
det økonomiske tilskuddet udgør 30.000 kr. per elev per skoleår.

Tilskuddet er et økonomisk tilskud til forældrenes egenbetaling for efterskoleopholdet, efter elevstøtten fra staten er fratrukket, og betales direkte til efterskolen som et engangsbeløb.

Det Økonomske tilskud bevilges i henhold til Folkeskolelovens §§ 20 og 22.

Der bevilges ikke praktikophold på efterskole, indmeldelsesgebyr, depositum, gebyr for afbrudt ophold eller andre øvrige udgifter, der eventuelt måtte opkræves af efterskolen.

Hvis eleven fraflytter Syddjurs Kommune inden den 5. september i det pågældende skoleår, bortfalder bevillingen.

Sådan søger du
Ved ansøgning beder vi jer anvende den elektroniske blanket herunder.

Søger I økonomisk tilskud til inklusion / specialundervisning på en almen efterskole, skal I vedhæfte en beskrivelse fra efterskolen om, at efterskolen tilbyder specialundervisning over 12 lektioner / 9 klokketimer om ugen til jeres barn.

Ansøgninger behandles tidligst i oktober måned (efter afholdelse af "efterskolernes dag") for kommende skoleår.

 

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft