Klimahandleplan 2023-2026

Klimahandleplanen er udarbejdet med baggrund i nationale krav til DK2020 klimahandleplaner, som alle landets kommuner har udarbejdet i årene 2022 og 2023. 

Planerne arbejder med både den grønne omstilling og reduktion i udledningen af drivhusgasser, samt en øget klimarobusthed med reduktion af risici og omkostningerne ved oversvømmelser eller ved tørke. 

Klimahandleplanen gælder indsatser for kommunen i sin helhed og arbejdet sker derfor i stærke samarbejder med erhverv og borgere i kommunen, samt i partnerskaber med videns-institutioner og landets øvrige kommuner, regioner og staten. 

Med Syddjurs Byråds beslutning om at tilslutte sig og godkende Klimahandlingsplanen 2023 - 2026 tager Byrådet ansvar for den tilhørende forpligtelse til at opnå klimaneutralitet og klimarobusthed inden udgangen af 2050. Dette betyder at:

• reducere CO₂ udledningen med 70 procent i 2030 og opnå CO₂ neutralitet i år 2050.
• bidrage til, at el- og varmeforsyningen skal dækkes 100 % af vedvarende og bæredygtig energi i 2030.
• tilpasse byer og land til fremtidens klimaudvikling med stigende temperatur, tørke og stigende havvandsstand samt vådere og mere ekstreme vejrfænomener.

Klimahandleplanen understøtter Syddjurs Kommunes Visions- og Udviklingsstrategi, som arbejder med følgende pejlemærker: 

• Erhvervsliv og Arbejdsmarked i Udvikling
• Liv i Naturen 
• Bæredygtig Bosætning
• Velfærd, Fællesskab og Trivsel i alle Aldre
• Lokaldemokrati og Inddragelse

Disse pejlemærker indgår som merværdi-faktorer i klimahandleplanens arbejde med merværdi. 

Klimahandleplanen arbejder med indsatser på kort, mellemlang og lang sigt. En fleksibel og adaptiv tilgang til at imødekomme og udvikle kommunen i en grøn og bæredygtig retning.

Delmål for kommunen som virksomhed:

• 99 % fossilfri kørsel i år 2025
• CO2-neutral drift i år 2030
• CO2-neutral koncern i år 2050

Delmål for transport:

• 40 % af kommunens person- og varevogne er eldrevne i år 2030
• 100 % af den offentlige transport er eldreven i år 2030

Delmål for landbrug:

• 55 % CO2-reduktion ift. reference år 1990 i land- og skovbrugssektoren i Syddjurs Kommune i år 2030

Delmål for energi:

• Vedvarende energi anlæg svarende til 100 % dækning af Syddjurs Kommunes årlige elforbrug i år 2030
• Varmeforsyningen skal dækkes 100 % af vedvarende energikilder i år 2030

 

Foruden konkrete målbare delmål, har kommunen også mål for at styrke formidling og skabe læringsmiljøer omkring den grønne omstilling. 

Dette ikke mindst set i lyset af den store udledning fra den forbrugsbaserede udledning, scope 3.

For at lykkes - så skal vi lykkes sammen. 

Derfor indgår Syddjurs Kommune i stærke klimapartnerskaber og samarbejder med andre kommuner, regioner, staten og EU. Ligesom der er et stærkt samarbejde med forsyningsselskaber, landboforeningen og lokale erhvervsdrivende og borger - igennem bl.a. Distriktsråd. 

Dette hænger sammen med kommunens pejlemærker om velfærd og fællesskab, samt lokaldemokrati og inddragelse. 

Når der regnes på klima anvendes klimaregnskaber, der måler på en række parametre, som hentes fra statens databaser for kommunerne. Regnskaberne udarbejdes på samme måde for alle landets kommuner, sådan regnemetoden altid er den sammen. 

Der regnes i tre "scopes":

• Scope 1: alle aktiviteter der udleder indenfor kommunegrænsen, fx arealanvendelse, vores transport, industri og boliger
• Scope 2: import og eksport i ledningsnet, fx elforsyning, spildevand mv
• Scope 3: forbrugerbaseret udledning, den udledning der kobler sig på produktion af fx vores tøj, byggematerialer, vores bilproduktion i andre kommuner eller lande. Denne indgår ikke i regnskaberne i dag, da der endnu ikke er udviklet en metode for beregning af denne nationalt og internationalt

Klimahandleplanen er opdelt i en række tematikker/ fagemner, sådan indsatser fokuseres og iværksættes bredt i kommunen.

Syddjurs Kommune har for det åbne lands anvendelse og landbruget taget udgangspunkt i regeringsaftalen fra 2021 om minimum 55% reduktion i landbruget.

Indsatserne til at nå målet er valgt ud fra vurdering af lokale forhold i samarbejde med  Djursland Landboforening.

Indenfor landbrug og arealanvendelse skal der udledningsmæssigt ske en reduktion svarende til ca. 153.000 ton CO₂-e i 2030 og 228.000 ton i 2050.

Husdyrhold

Husdyrholdet i Syddjurs bidrog med ca. 12% af de samlede udledninger i 2018. Husdyrholdets størrelse hænger tæt sammen med foderproduktion. Når nuværende dyrkningsarealer udtages til andre formål end foderproduktion, må det samlede husdyrhold forventes at falde for at balancen mellem antal husdyr og dyrket areal skal passe overens. 

Egentlige reduktionstiltag, der er medtaget i klimahandleplanen er bl.a. nye metoder til håndtering af husdyrgødning og tildeling af fodertilsætning til kvæg for at reducere klimagasser.

Det gælder for alle tiltag indenfor landbruget, at tiltagene er en del af landbrugsaftalen og mål for øget brug af husdyrgødning til biogas.

Djursland Landboforening er en aktiv spiller i at rådgive landmændene til klimavenlig drift. Kommunen faciliterer i den udstrækning, det giver mening.

Planteavl/dyrkning af jord

Planteavlen i Syddjurs bidrog med ca. 11% af kommunens samlede klimagas udledninger i 2018. Udledningerne kommer overvejende fra brug af gødning på markerne.

Ved at omlægge produktionen til mindre intensiv drift, og gennem ændrede dyrkningsmetoder og reduceret gødningstildeling forventes udledningerne at kunne reduceres.

Når arealer udtages af dyrkning, ophører brugen af gødning, hvilket medfører reduceret udledning.

Djursland Landboforening er en aktiv spiller i at rådgive landmændene til klimavenlig drift. Kommunen faciliterer i den udstrækning, det giver mening.

Arealanvendelse

Indsatser omfatter udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning på landbrugsjord og omlægge til natur., samt to arealrelaterede indsatser, nemlig biokul og ålegræs.

Lavbundsarealer

Arealanvendelsen i Syddjurs Kommune bidrager med ca. 32% af kommunens samlede udledninger i 2018. Den høje andel skyldes, at der i kommunen er forholdsvis mange ha. med kulstofrig jord.

Lavbundsjorden er årsag til ca. 65 % af udledningerne. Det skyldes, at ved dræning og dyrkning af kulstofholdig jord omsættes jordens organiske indhold og fordamper som CO₂.

Syddjurs Kommune har stor erfaring med udtagning af lavbundsjorde, da her er lavet flere projekter, som fremadrettet ligeledes vil have et fokus i kommunen og statens arbejde. 

Skovrejsning og natur

Det nationale mål om 25% skovareal i Danmark i 2090 forventes indfriet for Syddjurs Kommunes vedkommende senest i 2050. Hovedsagelig fordi vi allerede har 23 % skov i kommunen, og der er en øget efterspørgsel på skovrejsning.

Der udtages 4% af dyrkningsarealer til natur. Dette er et krav fra EU, så det formodes implementeret inden 2030. Dertil udtages jord fra dyrkning til opsætning af solceller.

Biokul

Indsatsen omfatter omdannelse af biomasse til biokul, som indbygges i jorden. Biokul indgå direkte i Landbrugsaftalen, og er sat til en effekt svarende til omdannelse af den samlede årlige produktion af halm i kommunen til biokul. Halm er ikke nødvendigvis eneste kilde til produktion af biokul, det kan for så vist være alle slags biomasse f.eks spildevandsslam, restprodukt fra biogasproduktion mv.

Landbruget og IPCC har store forventninger til teknikken, hvorfor den indgår som emne i klimahandleplanen. Der pågår forsat en del national forskning og læring på området og det må derfor forventes at der igennem de kommende år opbygges erfaring med emnet i landets kommuner og hos lokale landmænd.

Djursland Landboforening og kommunen vil understøtte den enkelte landmand og øvrige aktører, der implementerer teknikken.

Ålegræs

Indsatsen omfatter etablering af ålegræs i kystnære havområder. Da Syddjurs Kommune har et stort areal af disse områder, er det et naturligt tiltag at gribe fat i, og vi er allerede i gang. De første udplantninger er foretaget og der kommer løbende flere.

Ålegræs er en ren lokal prioriteret indsats i Syddjurs Kommune. Indsatsen ligger hovedsagelig i regi af havsamarbejdet, Kysthjælper-projektet og Nationalparken Mols Bjerge. Det forventes, at udplantningerne danner grobund for at ålegræsset breder sig, så vi når målet i 2030.

Det skal dog anføres, at vandkvaliteten, specielt i Knebel og Kalø Vig kan være en dark horse i forhold til, om ålegræsset får rodfæste.

Indsatsområdet forholder sig til en bæredygtig erhvervsudvikling og hvordan kommunen sammen med lokale virksomheder og forsyningsselskaber kan understøtte den grønne omstilling med fokus på cirkulære forsyningskæder. 

Affald og spildevand

EU-affaldsdirektivet sætter rammen for nationale reduktioner af emission fra affald. I Danmark indsamles stort set alt affald, og anvendes enten til energiproduktion eller genanvendes. Her arbejder Syddjurs Kommune i stærkt samarbejde med Reno Djurs. 

Spildevandshåndtering er ligeledes forbundet med emissioner, hvor spildevandshåndteringen gennemgår en styrket optimering på Djursland med en samling af spildevandsselskaberne i Syddjurs og Norddjurs Kommune. Her arbejder Syddjurs Kommune i stærkt samarbejde med Aqua Djurs

I Klimahandleplanen er indsat tiltag for at opnår en effekt af forbedret affaldshåndtering svarende til det nationale mål om 25% reduktion frem mod 2030 og 75% i 2050. Udledningsmæssigt skal der se en reduktion svarende til ca. 1.000 ton CO₂-e i 2030 og 3.100 ton i 2050.

Industrielle processer

Ved visse industrielle processer afgives forskellige gasser med klimapåvirkning. Industrielle processer dækker over emissioner forbundet med tegl- og cementproduktion, forbrænding, aerosoler fra forskellige typer spray, smøremidler mm., tabte HFC-gasser fra køleanlæg, emissioner fra asfaltering etc. Klimapåvirkningen er beregnet på baggrund af hhv. punktkilde registreringer pr. værk og som en andel af nationale udledninger fordelt efter befolkningsunderlag i kommunerne. Det er et felt, der er særdeles vanskeligt at tilgå på kommunalt niveau i klimaregnskaberne og der er derfor ikke opsat konkrete mål på området. 

I Syddjurs er der ingen virksomheder, der indgår med specifikke emissioner i de nationale opgørelser. Det er derfor ikke muligt for kommunen at påvirke til reducerede udledninger via dialog mv. med konkrete partnere. Her er indsatsen derfor et øget fokus på måden hvorpå vi indkøber og hvordan vi er beviste om vores forbrug af materialer produceret i andre kommuner eller lande. 

Indenfor erhvervet er især kommunens erhvervsenhed en aktiv spiller, sådan virksomhederne lokalt understøttes i den bæredygtige omstilling og de krav de møder til deres virksomheder på området. 

Energisektoren er en fælles betegnelse for det forbrug og den produktion, som ikke omhandler mobilitet (energiforbrug til transport) og refereres til som stationær energi.

Den stationære energi er i Syddjurs kommune fordelt på omsætningsenhederne: Individuel opvarmning, kollektiv el og varmeforsyning, industri, eksport/import af vedvarende energi-brændsler og El-import/eksport. Samlet set står den stationære energi i kommunen for ca. 20 % af kommunens samlede udledninger, svarende til ca. 118.000 T CO₂-ækv.

Indsatserne i klimahandleplanen omhandler reduktion af fossilt brændsel i fjernvarme, udfase individuel opvarmning med olie til vedvarende energi-kilder, muligheden for etablering af biogas, solceller og reduktion af emissionsfaktor for el-import.

Energisektoren er den sektor, der historisk set har haft den største reduktion af emissioner siden 1990, bl.a. fordi store dele af energiproduktionen er omstillet fra fossile brændsler med en høj emissionsfaktor til brændsler med en mindre faktor eller brændsler, som er emissionsneutrale.

Vi forventer, at energisektoren forsætter i samme spor, dels fordi teknologierne til en omstilling er langt fremme, og dels fordi de overordnede rammer i energiaftalen 2018 er mere klare end for andre sektorer. De store udfordringer i omstillingen af den stationære energi, skal findes i den nuværende infrastruktur, hvor specielt el-nettet, står overfor en større udbygning, hvis det skal kunne håndtere den kraftigt stigende efterspørgsel.

Ligeledes skal der formentlig udbygges med energiproducerende anlæg, så som power-to-x anlæg (P2X) eller bionaturgas anlæg, som kan levere brændsler til bl.a. den tunge transport, og produktions- og fremstillingsvirksomheder, som på nuværende tidspunkt kræver alternative brændsler som bionaturgas, brint, metanol etc.

I Syddjurs Kommune understøttes den grønne omstilling på energiområdet gennem pågående planlægning for solcelle-projekter i kommunen i samarbejde med lokale aktører og ansøgere. 

Transportsektoren i Syddjurs Kommune er den næststørste sektor, målt på drivhusgasemission. I 2018 var udledningen ca. 127.000 T CO₂-ækv. svarende til ca. 22 % af den samlede udledning i kommunen.

Indsatserne i klimahandleplanen omhandler konvertering af fossildrevne køretøjer til eldrevne køretøjer, samt reduktion i den private kørsel. Kommunen vil påvirke denne udvikling via vores mobilitetsstrategien, som omhandler at arbejde aktivt for øget samkørsel, bedre infrastruktur for cyklismen, en god lade-infrastruktur samt tankningsmulighed for gas/brint.

Udledningen i transportsektoren er steget med ca. 25 % siden 1990. Transportsektoren omfatter al transport i kommunen, hvor udledninger fra bl.a. den tunge transport har lange udsigter for en omstilling til vedvarende energikilder, da teknologierne på nuværende tidspunkt er meget sparsomme specielt til fly- og skibstransport.  

Befolkningstallet i Syddjurs forventes at stige frem imod 2030, og med en stigende befolkning forventes også et stigende transportbehov, da befolkningen i Syddjurs pendler meget til arbejde. Så medmindre bilparken udskiftes til CO₂-neutrale eller mindre udledende køretøjer, og transportvaner ændres så flere bruger offentlige transportmidler, mere samkørsel eller andre alternativer, vil udledningerne stige forholdsmæssigt i de kommende år.

i forhold til jernbaner, skibsfart og luftfart lægger Syddjurs Kommune sig op ad de nationale forventninger til udviklingen i de fælles nationale trafiktyper.

Syddjurs Kommune understøtter den bæredygtige byudvikling og bæredygtige bosætning gennem strategisk og lokal planlægning i Kommuneplanen, udviklingsprojekter og lokalplaner. 

Den lokale udvikling afvejes ift. stedes særlige kvaliteter og behov, sådan de mange forskellige behov i lokalområderne understøttes lokalt også i fremtiden. 

Fremtidens klima bliver mere ekstremt, hvilket vi i Syddjurs allerede har mærket både med tørke i sommerhalvåret og oversvømmelser både sommer og vinter. 

Der arbejdes derfor fokuseret med at mindske ødelæggelser ved dette ekstreme vejr, ved at forberede lokalområderne med fokus på handling før, under og efter. 

Der arbejdes med: 

• Stigende oversvømmelser fra havet
• Stigende nedbør og ekstrem regn
• Stigende afstrømning i vores vandløb
• Stigende terrænnært grundvand
• Styrket håndtering af spildevand
• Håndtering af erosion ifm. nedbør
• Håndtering af hede og tørke

Syddjurs Kommune samarbejder her med både forsyningsselskaberne og Beredskabet, samt Djurslands Landboforening. 

Borgerne har selv et stort ansvar for handling når det kommer til oversvømmelser og tørke, hvor det er relevant at gøre sig bekendt med gældende regler på området. 

Syddjurs Kommune skal i sig selv også arbejde for en grøn omstilling, dette bl.a. gennem styrket klimavenlige indkøb, udbud og bæredygtige byggerier og anlægsopgaver. 

Denne indsats dækker derfor bredt på tværs af alle kommunens aktiviteter lige fra transport i fx hjemmeplejen, opvarmning på vores kommunale ejendomme til det vi bygger og den mad vi indkøber. 

For at kunne sikre en stabil bæredygtig udvikling af øget klimarobusthed og reduktion af udledningen af drivhusgasser er det vigtigt hele tiden at udvikle viden og datagrundlaget. 

Denne indsats handler derfor om at opdatere datagrundlaget og kvalificerer data i samarbejde med vores professionelle samarbejdspartnere, herunder forsyningsselskaberne og den lokale landbrugsrådgivning.