Bilag IV-arter

Kendetegn og levevis

Markfirben adskiller sig fra det noget mindre skovfirben ved, at have et bredere og fladere hoved. Derudover får hannen en smuk grøn farve på hoved og forkrop om foråret og sommeren.

Markfirbenet kan være svært at få øje på, hvilket skyldes at de er hurtige til at søge skjul. Men du kan være heldig, at se et eksemplar på lune forårsdage og først på efteråret, da de tit ligger og solbader på varme skråninger, sten og pletter med bar jord.

Levested og forekomst

Markfirben lever i områder med varme, sydvendte skråninger og steder hvor den kan solbade og lægge sine æg. Du kan finde dem ved større skrænter, langs kysten, i grusgrave eller ved mindre vejskrænter inde i landet.

Arten er i tilbagegang i hele landet på grund af tilgroning med græsser og buske. I Syddjurs kommune er den meget almindelig i den sydlige del rundt om Ebeltoft Vig og langs østkysten. Du kan derfor være heldig, at finde et Markfirben inde i Ebeltoft By og i hundredevis på skrænterne på Helgenæs. I resten af kommunen er den sjælden og findes kun i mindre og spredte bestande.

Kendetegn

Løgfrøerne adskiller sig fra andre padder ved at have lodrette pupiller. De er en af de mest sjældne padder i Danmark. Haletudserne er kæmpestore, op til 15 cm, og står ofte frit fremme i overfladen og solbader.

Levested, forekomst og spredning

Den kræver ynglevandhuller uden fisk, med god solindstråling og rent vand. Den har førhen været meget almindelig, men er i dag er den sjælden. I Syddjurs Kommune findes den især udbredt syd for Feldballe og omkring Nimtofte. Bestanden ved Nimtofte er en af de bedste i Nordeuropa, og er derfor særligt vigtig at passe på.

Derudover er der spredte restbestande ved Øer, på Dejret Øhoved, ved Krakær og ved Lyngsbæk. Den spreder sig ekstremt dårligt rundt i landskabet, og den er derfor sårbar overfor at uddø lokalt, da den kun dårligt kan genindvandre.

Etablering og genetablering af vandhuller

Århus amt og Syddjurs Kommune har flere steder lavet nye vandhuller, og oprenset gamle vandhuller for at sikre bestandene.

Biologi

Løgfrøen er meget diskret, da den lever nedgravet om dagen og kun er fremme på mørke nætter. Når den kvækker i april-maj, ligger den nede i vandet, eventuelt på bunden, og kvækker med et ganske svagt "hlok-hlok-hlok".

Kendetegn

En stor vandsalamander bliver op til 15 cm lang. Du kan kende den på dens sort og ujævne hud, og dens lyse bug med sorte striber og pletter. Den lille vandsalamander er meget mindre, og har en brun hud med en orange underside.

Rene vandhuller uden fisk

Den store vandsalamander yngler helst i rene småvandhuller med god solindstråling og uden fisk og ænder der æder larverne. Den er ret almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden eller mangler helt i Vest- og Nordjylland.

Levesteder

Den er registreret spredt over det meste af Syddjurs Kommune, men på Helgenæs er den meget almindelig. Udenfor yngletiden opholder den sig typisk i skove og krat eller i stendynger.

Små lunde og krat i nærheden af vandhuller, hvor store vandsalamander lever kan være beskyttede som rasteområder for arten.

Pionerart

Strandtudsen er kendetegnet ved, at være lille og tyk med en ujævn og vortet hud. Strandtudsen kan kendes fra de andre tudser på den tydelige gule stribe ned langs midten af ryggen. Nogle strandtudser kan dog mangle striben. Ryggen er grå eller brunlig med rødbrune eller mørkegrønne pletter. Desuden kendes den på de gulgrønne øjne.

Strandtudsen er sjælden og findes mest langs kysterne. Den er en pioner-art, der er tilpasset til at finde nyopståede vandhuller, typisk på strandenge, oversvømmede marker og våde enge. Den går hurtigt og kan sprede sig langt under vandringsperioden i foråret.

Tilbagegang i Danmark

Hannen kvækker på lune og våde forårsaftener med et meget højt og uendeligt "riiip-riiip-riiip", og kan lokke hunner til fra flere kilometers afstand. Strandtudsen var tidligere ret almindelig, men er gået stærkt tilbage, blandt andet på grund af dræning af enge og marker.

I Syddjurs er der 4-5 bestande på Dejret Øhoved, Skødshoved ved Strands og Fejrup og måske stadig ved Øer. Lige syd for Stødov Kirke er en lille pyt på marken, hvor Strandtudsen begyndte at yngle i 2017.

Strandtudsens ynglevandhuller er beskyttede og må ikke fyldes op eller drænes væk, heller ikke selvom det bare er nyligt opståede oversvømmelser på marker.

Udbredelse

Der er 3 arter af brune frøer i Danmark. Springfrø, Butsnudet Frø og Spidssnudet frø. Springfrø findes ikke i Jylland, mens Butsnudet og Spidssnudet frø er ret almindelige og vidt udbredte.

Krav til levested

Spidssnudet frø og Butsnudet frø stiller nogenlunde samme krav til ynglevandhullet, der kan være både små og store søer, og ofte bare oversvømmede enge. Ingen af dem trives dog i forurenede søer eller søer med fisk.

De nyforvandlede unger af Spidssnudet frø vandrer som regel ikke langt væk fra vandhullet, mens unger af Butsnudet frø kan findes i skove eller andre tørre områder langt fra ynglestedet.

Spidssnudet frø er mere afhængig af vandhuller, der er omgivet af enge og moser, hvor der er fugtigt og masser af føde, mens vandhuller på marker ikke er velegnede.

Butsnudet og Spidssnudet frø kendes lettest fra hinanden på stemmen, når de kvækker. Spidssnudet frø har et let forbavset ”wupwupwup?” , lidt som en hundehvalp, der bjæffer i søvne. Butsnudet lyder som en knurrende mave.

Kendetegn og biologi

Mygblomst er en lille orkide, der med sine beskedne grønne farver ikke syner af meget. Den vokser på enge og i moser med kalkrigt, moderat næringsrigt vand, de såkaldte ekstremrigkær.

Den bliver kun op til 20 cm høj, og da den kun har 2 blade, der oven i købet strækker sig op langs stænglen, er det just ikke en art, der breder sig og holder andre arter nede.

Tilbagegang - årsager

Bestanden gået meget stærkt tilbage, og der findes i dag kun på omkring 10-15 lokaliteter på landsplan. Årsagen er, at engene og moserne ikke længere bliver græsset eller slået, men til gengæld er blevet gødsket, opdyrket og drænet stort set overalt.

De er derfor forsvundet eller groet til i høje urter og kulturgræsser, der på kort tid udkonkurrerer de små lyskrævende arter som mygblomst og andre orkideer.

Forekomster i kommunen

I Jylland er der i dag kun kendt 4 bestande. I Syddjurs Kommune findes en bestand på ca. 180 individer i Tvedkæret øst for Tved Kirke. De fleste individer vokser ikke godt nok til at sætte frø, og den vokser kun i den lille del af kæret, der ikke er tilgroet i butblomstret siv og andre høje planter.

Begrænset viden

I Danmark findes 14 arter af flagermus, der alle er at finde på bilag IV. Vi ved, at vandflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, brunflagermus og dværgflagermus er ret almindelige og udbredte. Men derudover er vores kendskab ret begrænset.  

Sårbarhed

Flagermus er især sårbare overfor forstyrrelse på ynglepladserne, som i Syddjurs Kommune typisk er hule træer, lofter og lignende hulrum.

Kraftig tilbagegang

Odderen havde været almindelig i Danmark i tusindvis af år. I perioden mellem 1950’erne og til 1980’erne begyndte bestanden at falde drastisk. Årsagen har primært været en hårdhændet vedligeholdelse eller kanalisering af vandløbene, men også øget færdsel og forstyrrelse i naturen.

Levevis og adfærd

Odder lever især af fisk, og ensartede vandløb har små fiskebestande. Mange Oddere døde også i fiskeruser, og en del af de individer, der spredte sig for at danne nye territorier, blev dræbt i trafikken.

Aktiv indsats

Med tiden blev vandløbene vedligeholdt lidt mere skånsomt, og fiskeruser blev forsynet med stopriste. Samtidig blev der etableret bedre passagemuligheder under veje, så Odderne ikke behøver at krydse trafikken.

Fremgang

Der har derfor i mange år været en støt stigende bestand. det betyder, at der i dag lever Odder i det meste af Jylland, og enkelte steder på Sjælland.

I Syddjurs Kommune er Odderen efterhånden fundet langs de fleste større vandløb og søer.