Idrætsanlægspulje

Puljen kan søges af selvejende haller, til støtte af konkrete udviklingsprojekter eller tilbygninger

Hvem kan søge?

Selvejende haller i Syddjurs Kommune

Puljen støtter

  1. Projekter der er omfattet af en godkendt udviklingsplan
  2. Projekter der omfatter større opdateringer af faciliteter, så de bliver tidssvarende
  3. Projekter hvortil den øvrige finansiering er tilvejebragt
  4. Energioptimering

Vurderingskriterier

  1. Demografi: Hensyn til lokalområdets øvrige lokaliteter. Sker der en udvikling i befolkningstallet eller i alderssammensætningen i hallens nærområde, der berettiger til en udvidelse af hallen?
  2. Strategi: Udvikling af lokalområder. Understøtter projektet strategiske mål i Syddjurs Kommune som for eksempel at tiltrække turister eller studerende?
  3. Nye idrætsformer: Med vores viden om udviklingen i idrætsmønstre, giver projektet mulighed for at opfylde et behov for at dyrke nye idrætsformer, som er svære at udøve i en traditionel 20 x 40 hal?
  4. Kvadratmeteranvendelse: Er projektet udtryk for kloge kvadratmeter, så udvidelsen kan anvendes af mange forskellige? Kan projektet bidrage til at løfte andre kommunale anlægsbehov?
  5. Fællesskaber: Hvilke fællesskaber skaber eller understøtter projektet?
  6. Belægningsgrad: Hvad er hallens nuværende belægningsgrad? Er lokalerne udnyttet optimalt?
  7. Alternativer: Er der ledige lokaler for eksempel sale eller private haller i hallens nærområde?
  8. Driftsøkonomi: Hvilke konsekvenser får projektet for Syddjurs Kommunes driftstilskud i henhold til Syddjurs-modellen? Henvender projektet sig til nye grupper, der gør, at en justering af modellen skal overvejes, for eksempel fordi de nye lokaler i høj grad skal anvendes af turister, elever fra andre kommuner med videre?
  9. Facilitetsudvikling skal understøtte en bæredygtig drift

Ansøgningsfrist

Puljen har en årlig ansøgningsfrist der fastsættes i samråd med Samvirket af Selvejende Haller. Typisk omkring den 1. maj. 

Behandling og svar

Puljen udmøntes efter ansøgning, og som hovedregel efter krone til krone tilskud, hvor ansøger medfinansierer nye anlægsprojekter. Ansøgninger behandles i Udvalget for kultur, fritid og landdistrikter(KFL).

Søren Trangbæk

Fritidskonsulent

Kultur og Fritid

Mandag-Tirsdag

10:00 - 15:00

Torsdag

10:00 - 17:00

Fredag

10:00 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft