Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Fælles sidste skoledag i Syddjurs 

Der er lagt op til en festlig dag den 13. maj, når 9. klasserne i Syddjurs Kommune er inviteret til fælles sidste skoledag i Rønde Bypark. Her venter koncerter med MAS og DJ Anton Westerlin, konkurrencer, loungeområde, lykkehjul og meget mere. Pressen er velkommen på dagen. 

06. maj 2026

Indhold

     

    Der er lagt op til en festlig dag den 13. maj, når 9. klasserne i Syddjurs Kommune er inviteret til fælles sidste skoledag i Rønde Bypark. Her venter koncerter med MAS og DJ Anton Westerlin, konkurrencer, loungeområde, lykkehjul og meget mere. Pressen er velkommen på dagen. 

     

    Den sidste skoledag er en ganske særlig dag. Den markerer afslutningen på mange års skolegang og starten på et nyt kapitel. For at skabe en festlig, tryg og fælles oplevelse inviterer Syddjurs Kommune med Ungdomsskolen som tovholder 9. klasserne til et fælles sidste skoledagsarrangement i Rønde Bypark den 13. maj 2026.  

     

    Baggrunden er, at alle Byrådets partier som en del af Budgetaftalen for 2026 besluttede, at der ved afslutningen af skoleåret 2025/26 afholdes en fælles sidste skoledag uden alkohol. Politikerne besluttede også, at skolerne og ungdomsskolen som en del af Fælles om Ungelivet skulle udvikle og afholde en attraktiv, sjov og festlig dag. 

     

    Program for arrangementet i Rønde den 13. maj 

    Lokale traditioner på skolerne fra kl. 08.00-12.00. 

    Fælles arrangement i Rønde Bypark med ankomst ml. kl. 13.00-13.30 

    Program kl. 13.30-16.00 

    Fælles bus for eleverne frem og tilbage til byparken fra skolerne.

    Afhentning sidst på dagen foregår på skolerne.

     

    Hvad kan man glæde sig til? 

    • Koncerter med kunsterne MAS og DJ Anton Westerlin
    • Konkurrencer 
    • Lykkehjul 
    • Wipeout-bane 
    • Panna fodbold 
    • Kæmpe klodsmajor 
    • Selfie booth 
    • Loungeområde med glimmerbar og blomsterkranse 
    • Resturant Tullio kommer med en vogn, hvorfra det er muligt at købe pizzaslides, pommes og tender chicken til rimelige penge
    • Der er også mulighed for at købe sluch ice.

    Hvem er inviteret? 

    Arrangementet er for alle 9. klasses elever fra skolerne i Syddjurs. Der deltager to medarbejdere pr. klasse samt en leder fra hver skole.  

     

    Der er uddannede vagter på pladsen, armbånd til deltagere samt personale fra SSP, politi og Ungdomsskolen til stede. Eleverne skal blive på pladsen under hele arrangementet, hvor der ikke er adgang for uvedkommende. Dagen er selvsagt uden alkohol og andre rusmidler samt ingen vapes, puffbars eller øvrige nikotinprodukter.

     

    Pressen er velkommen til at dække arrangementet - kontakt Ungdomsskoleleder Kasper Knudsen på nedenstående mobilnummer for at melde jeres ankomst. 

     

    Læs mere på Ungdomsskolens hjemmeside

    Læs mere om Fælles om ungelivet i Syddjurs.  

     
     
    Kontaktinformation

    Kasper Knudsen, leder af Ungdomsskolen Ung Syddjurs, mobil 29 74 38 31

     

    Syddjurs Kommune

    Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36

    Social media icon Social media icon Social media icon

    Vedhæftede filer