Hornslet Knytter Bånd – en vejfest for hele byen
Lørdag den 24. maj 2025 kl. 11-15 inviterer aktørerne bag kulturhuset til gåtur, sammenskudsgilde og aktiviteter for stor og små.
)
Hornslets kulturhus lever i bedste velgående - også selv om det endnu ikke står mejslet i sten og mur! Lørdag den 24. maj 2025 kl. 11-15 inviterer kulturhusets kommende beboere - foreningerne Kulturgrunden og Kom-Bi samt Kulturskolen og Hornslet Bibliotek - hele Hornslet til vejfest i fællesskabets tegn.
Kom og vær med, når Hornslet samles til en dag fuld af liv, nærvær og fællesskab.
Værterne inviterer alle - store som små - til en lokal fejring fyldt med samtaler, musik, aktiviteter og ikke mindst Hornslets største fælles frokostbord. Du får en hyggelig dag, møder både naboer og nye mennesker, og tager hjem med foråret i kroppen og nye bånd i bagagen.
Tid og sted
Lørdag den 24. maj 2025
Kulturgrunden, Tingvej 16, Hornslet
Kl. 11.00-15.00
Du kan møde op direkte på Kulturgrunden fra kl. 12 - eller starte dagen med en hyggelig fælles gåtur fra et af byens opsamlingssteder kl. 11.00.
Start dagen med en gåtur
Tag dine naboer under armen og følg fodsporene ind mod Kulturgrunden. Undervejs er der små oplevelser og hyggelige stop - både for børn og voksne.
Opsamlingssteder kl. 11.00:
Syd: Falcksvej 2 (ved Falckstationen) og Ravnhøjvej 3
Nordøst: Hovdigevej (ved stien til Alpedalen) og Stadionvej (ved idrætshallen)
Nordvest: Havevej/Hybenvej, Tendrup Møllevej 21-31 og Ellekærparken
Hornslets største sammenskudsgilde
Kl. 12.00 åbner vi dagen med velkomst og fællessang - og herefter dækker vi sammen op til et 60 meter langt frokostbord.
Medbring en ret hjemmefra og stil den på bordet - vi deler maden og glæden. Husk tallerken og bestik!
Aktiviteter for både børn og voksne
Efter frokosten åbner pladsen for leg, musik og kreativitet.
Du kan blandt andet opleve:
- Body percussion med Rebecca fra Musikskolen
- Gademaleri med kunstneren Christof
- Silkebånds-udsmykning af Kulturgrunden
- Fællessang, stigegolf, kongespil og brætspil
- Kaffe, kage og kolde drikke fra Kom-Bi's salgsvindue
- Gratis is til alle børn kl. 14.00
Programoversigt
11.00 - Fælles gåture starter ved opsamlingsstederne
11.30-11.45 - Ankomst og ophængning af bånd
12.00 - Velkomst og fællessang
12.15-12.45 - Fælles frokost
12.45-13.00 - Body percussion
13.00-15.00 - Aktiviteter og hygge
14.00 - Gratis is
14.30-15.00 - Fællessang
15.00 - Tak for i dag
Vil du være med til at hjælpe?
Har du lyst til at give en hånd med - stort eller småt - så tag fat i værterne. Det kan være alt fra at stille borde op til at byde velkommen eller hjælpe med oprydning.
Tak for støtten
Arrangørerne sender en stor tak til Spjæt, rollespillerne, musikere og alle frivillige - og til Hornslets beboere, som er med til at gøre dagen levende.
Arrangementet er skabt i fællesskab af:
Syddjurs Bibliotek, Kulturskolen Syddjurs, Kom-Bi og Kulturgrunden
Fototekst: Kom til vejfest for hele Hornslet lørdag den 24. maj 2025 kl. 11-15.
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36
Foto til Pressemeddelelse_Hornslet Knytter Bånd.jpg