Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Invitation til pressen: Indvielse af ny udskoling i Hornslet tirsdag den 16. september kl.13.00

Den 16. september 2025 finder den officielle indvielse af ny udskoling og ungeunivers sted ved Hornslet Skole. Det foregår på Stadionvej 4 ved siden af Hornslet Arena (hallen). Pressen er velkommen. 

11. sep. 2025

Indhold

    Omkring 500 elever og inviterede gæster forventes at melde deres ankomst til en festlig indvielse med sang, taler, rundvisning ved eleverne samt forplejning. 

    Kom gerne i god tid. Foruden parkering ved skolen og hallen på Stadionvej kan der ved behov parkeres ved Børnehuset Mosegården, Hornslet Kirke eller administrationsbygningen på Tingvej 17.

    Program for indvielsen den 16. september 2025.

    Kl. 12.45-13.00: Ankomst - elever står klar på rød løber
     

    Kl. 13.00: Kort velkomst og præsentation af dagens program 
     

    13.00-13.30: Kor fra indskolingen synger et par sange

    Tale - Borgmester Michael Stegger Jensen 

    Tale - Formand for Familie-, børne- og læringsudvalget Kirstine Bille

    Tale - Viceskoleleder Lisbeth Ellehauge Bech

    Kl. 13.30: Rundvisning ved elever.

    De indbudte gæster får mulighed for at tilslutte sig til grupper på ca. 7-10 pers. pr. rundvisning. Eleverne fører an med forskelligt farvede balloner som markør, så de er nemme at se og følge. Rundviserne går forskellige ruter, så der er flow.

    Efter rundvisning er der mulighed for de indbudte at gå tilbage til hal 1 i Hornslet Arena, hvor repræsentanter fra Hornslet Skole, Syddjurs Ungdomsskole, Hornslet Arena, Anlægsgruppen og rådgivere kan besvare evt. spørgsmål om byggeriet, undervisningsformen m.m.

    Kl. 15.00: Arrangementet slutter - tak for i dag. 

    Om byggeriet 

    Mange ønsker at bo, besøge, arbejde og drive virksomhed i Syddjurs Kommune. Det mærkes i Hornslet, hvor den korte afstand til Aarhus og Letbanen har været med til at skubbe til den positive udvikling. Det samme har udstykninger og den nye børneinstitution Jordbærmarken på Rodskovvej (åbnede i april 2023), som imødekommer behovet for daginstitutionskapacitet til et øget antal små børn i området.

    Fællesskaber og bæredygtighed

    Udbygning af Hornslet Skole er ikke alene en kapacitetsudvidelse af den lokale skole. Det er også et projekt, som skal bidrage til fællesskaberne i byen og binde den endnu bedre sammen. Visionen er "Hornslet Skole og fællesskaber i nye rammer - Mere for flere".

    Der er et særligt fokus på at skabe et inspirerende læringsmiljø, understøtte fællesskaber for alle, skabe et attraktivt ungemiljø og sætte bæredygtighed på dagsordenen lokalt. 

    For at understøtte unge- og fritidslivet i Hornslet er Ungdomsskolen, Hornslet Arena og Kulturskolen en del af visionen. Der er fokus på, hvordan faciliteterne kan bruges på flere måder og dermed skabe synergier og sammenhænge.  

    Anlægget sker i to etaper:

    1. etape: Opførelse af udskoling på ca. 4.500 m² til 6.-9. klasse i 5 spor, ungemiljø og multisal ved Hornslet Arena. Det er dette byggeri, der indvies den 16. september 2025.
     

    2. etape: Indeholder et mindre nybyggeri og ombygning i forbindelse med den eksisterende skole på Ballesvej, som fremadrettet skal rumme basisskolen 0.-5. klasse i 5 spor. Byggeriet forventes færdigt i juni 2026.

    Syddjurs Kommune har afsat i alt ca. 150 mio. kr. til projektets to etaper frem til 2027.

    Bygherre: Syddjurs Kommune i samarbejde med Hornslet Hallen

    Bygherrerådgiver: Artelia A/S

    Underrådgiver: NERD architects

    Totalrådgiver: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S

    Underrådgivere: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

    VEGA landskab ApS, EkoLab ApS Allermann Rådgivning ApS

    Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen A/S.

    Syddjurs Kommune

    Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36

    Vedhæftede filer

    Invitation til indvielse Hornslet Skole den 16. september 2025 Syddjurs Kommune .pdf
    Skolen indefra 1.jpeg
    Skolen indefra 2.jpeg
    Skolen indefra 3.jpeg
    Skolen indefra 4.jpeg
    Skolen indefra 5.jpeg
    Skolen indefra 6.jpeg
    Hornslet Skole ny indskoling.jpg