Invitation til pressen: Indvielse af Solpark Kolind mandag den 1. september
Mandag den 1. september kl. 16.00 indvies NRGi's nye solcellepark på Kelstrupvej 4 i Kolind i Syddjurs Kommune. Anlægget er på 122 hektar og dermed Østjyllands største. Pressen er velkommen på dagen.
Anlægget er placeret i det åbne landskab mellem Kolind og Nødager og dækker 122 hektar - et areal på størrelse med 170 fodboldbaner. Første spadestik til projektet blev taget i 2024, og nu er anlægget klar til at producere 132.000 MWh om året, svarende til det årlige strømforbrug i 30.000 husstande.
Ifølge lovgivningen om vedvarende energi skal opstillere af energianlæg bidrage økonomisk til en Grøn Pulje, som den enkelte kommune opretter. I Syddjurs Kommune er Grøn Pulje Kolind Nødager Puljen på omkring 10 mio. kr., som skal gå til almennyttige formål i lokalområdet.
Det er Erhvervs-og planudvalget, der har fastsat kriterierne for tildeling af puljen, og i oktober 2025 fordeler udvalget puljen blandt de indkomne ansøgninger.
Over 100 gæster er inviteret
Mere end 100 gæster - herunder naboer og samarbejdspartnere - er inviteret til indvielsen af solcelleparken den 1. september kl. 16.00, hvor der vil være taler, klip af den røde snor og grillpølser fra Kolind-slagteren.
Til indvielsen vil formand for Syddjurs Kommunes Erhverv-og planudvalg Kasper Kolstrup Møller holde tale. Det samme vil Jacob Vittrup (CEO i NRGi) og Jakob Bundgaard (CEO i NRGi Renewables) samt direktør for Kattegatcentret i Grenaa Karsten Bjerrum Nielsen.
Program
Kl. 16.00: Velkomst v. Jakob Bundgaard, CEO i NRGi Renewables
Kl. 16.05: Tale v. Kasper Kolstrup Møller, udvalgsformand i Syddjurs Kommune
Kl. 16.10: Tale v. Karsten Bjerrum Nielsen, direktør for Kattegatcentret
Kl. 16.15: Tale v. Jacob Vittrup, CEO i NRGi
Kl. 16.25: Snor klippes af Kasper Kolstrup, Karsten Bjerrum Nielsen, Jakob Bundgaard og Jacob Vittrup
Kl. 16.30: Pølser og drikkevarer i teltet
Kl. 17.00: Tak for i dag
Pressen er velkommen - kontakt Lars Pedersen, PR & Content Manager i NRGi ved eventuelle spørgsmål. Kontaktinfo fremgår herunder.
Fotos: NRGi.
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36
Kolind_Solcellepark.jpgKolind_Solcellepark_14052025-0401.jpg