Invitation til pressen: Rejsegilde på nye børnehus i Rønde
Fredag den 26. juni 2026 fejrer Syddjurs Kommune rejsegilde på Rønde Børnehus, den kommende integrerede daginstitution på Skrejrupvej. Pressen er velkommen til at dække arrangementet, som foregår fra kl. 11.00-12.45.
Fredag den 26. juni 2026 fejrer Syddjurs Kommune rejsegilde på Rønde Børnehus, den kommende integrerede daginstitution på Skrejrupvej. Pressen er velkommen til at dække arrangementet, som foregår fra kl. 11.00-12.45.
Den kommende integrerede institution med vuggestue og børnehave får plads til 120 børn.
Børn, forældre og medarbejdere kan glæde sig til et børnehus med masser af udeliv og bevægelse. Udearealer opdeles i forskellige aktivitetsstationer med god plads til at boltre sig på, ligesom der er fokus på at skabe et pædagogisk miljø, der understøtter trivsel og bevægelse både ude og inde.
Der er tale om et bæredygtigt byggeri med brug af halmelementer og genbrugsmaterialer.
Her kan nævnes genbrugsmaterialer på facadens regnskærm og på taget og genbrugte loftmaterialer inde i bygningen. Arkitekturen er enkel og uden overskydende materialer, f.eks. etableres der ikke beklædning i udhænget, så tagspær og samlinger er synlige fra jorden. Målet er så lille et CO2-aftryk som muligt til gavn for fremtidige generationer.
Børnehusets placering er tæt på Rønde Skole og Rønde Idrætscenter. Børnehuset er en del af de eksisterende afdelinger Vigen og Moesbakken.
Program:
- Kl. 11.00: Ankomst
- Kl. 11.05: Tale v. Ole S. Hansen, formand for Familie-, børne- og læringsudvalget
- Kl. 11.20: Tale v. totalentreprenør JDH-BYG Samuel Mydland, ejerleder og bæredygtighedsansvarlig
- Kl. 11.35-12.45: Food truck er åben. Is udleveres til børnene
- Kl. 11.40: Tag et kig i og omkring bygningen og få en snak om huset
- Kl. 12.45: Tak for i dag.
Tid og sted for arrangementet:
Fredag den 26. juni 2026 kl. 11.00-12.45
Skrejrupvej 2A, 8410 Rønde
Parkering ved Rønde Idrætscenter og ved Rønde Skole.
Om Rønde Børnehus
- En ny afdeling af Rønde Børnehus, som også består af Moesbakken og Vigen
- De to eksisterende institutioner skal herefter renoveres delvist
- Den nye daginstitution får plads til 120 børn
- Samlet entreprisesum: 24,6 mio. kr
- Bygges i løbet af 2026 og åbner i foråret 2027
Aktører
- Bygherre: Syddjurs Kommune
- Totalentreprenør: JDH BYG
- Arkitekt: GPP Arkitekter
- Rådgivende ingeniør: Viggo Madsen Rådgivende Ingeniører
- Landskabsarkitekt: MBYLand landskabsarkitekter.
Katrine Klixbüll, chef for Børn og Læring
Tlf. 30 95 81 81
Mail: kklix@syddjurs.dk