Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Kogepåbud til Termestrup Vandværk

Syddjurs Kommune har efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, udstedt et kogepåbud til Termestrup Vandværk.

25. jul. 2025

Indhold

    I forbindelse med rutinemæssige drikkevandskontrol på Termestrup Vandværks forsyningsnet, er der påvist bakterier i drikkevandet.

    Syddjurs Kommune har efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, udstedt et kogepåbud til Termestrup Vandværk. Det betyder, at vandværket skal orientere sine forbruger, om at det anbefales, at alt vand til drikkevandsformål og madlavning skal koges.

    Der er påvist E-coli og coliforme bakterier.

    Escherichia coli (E. coli) findes naturligt i tarmen hos mennesker og dyr. E. coli er tegn på en frisk fækal forurening, da bakterierne normalt har en kort levetid uden for tarmkanalen. E. coli betyder, at der er risiko for at drikkevandet kan være forurenet med spildevand el. lignende, og at der er risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer i drikkevandet.

    Coliforme bakterier findes i menneskers og dyrs tarmkanal. Påvisning af coliforme bakterier i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier.

    Hvis man bliver syg, skal man rette henvendelse til egen læge.

    Termestrup Vandværk indvinder omkring 10.000 kubikmeter årligt og forsyner 119 forbruger med vand, primært parcelhuse.

    Kogeanbefalingen gælder, indtil nye analyser har påvist, at forureningen et ophørt. Vandværket har oplyst at nye analyser er bestilt.

    For yderligere information kan der rettes henvendelse til Termestrup Vandværk.

    Hjemmeside: Termestrup Vandværk

    Syddjurs Kommune, Grundvandsgruppen

    Syddjurs Kommune

    Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36

    Vedhæftede filer

    Termestrup Vandværk.png