Michael Stegger Jensen genvalgt som formand for Havsamarbejdet
En nyvalgt politisk styregruppe for Havsamarbejdet i Østjylland er klar til at løfte arbejdet med havets udfordringer de næste fire år. Michael Stegger Jensen fortsætter som formand, og Havsamarbejdet vil arbejde videre med at udvikle lokale initiativer for havmiljøet, samtidig med at den nationale dagsorden påvirkes i retning af en stærkere beskyttelse af havet i samarbejde med erhverv og andre brugere af havet.
En nyvalgt politisk styregruppe for Havsamarbejdet i Østjylland er klar til at løfte arbejdet med havets udfordringer de næste fire år. Michael Stegger Jensen fortsætter som formand, og Havsamarbejdet vil arbejde videre med at udvikle lokale initiativer for havmiljøet, samtidig med at den nationale dagsorden påvirkes i retning af en stærkere beskyttelse af havet i samarbejde med erhverv og andre brugere af havet.
Et stærkt felt af syv politiske repræsentanter er nu valgt for at stå i spidsen for Havsamarbejdet i Østjylland de næste fire år. Og her var der stor opbakning til, at Borgmester i Syddjurs, Michael Stegger Jensen, kan fortsætte som formand:
"Jeg takker for genvalget og ser frem til at fortsætte arbejdet som formand for Havsamarbejdet i Østjylland. Havet kender ingen kommunegrænser, og derfor er vores samarbejde vigtigere end nogensinde. Vi har en vigtig opgave med at samle kommunerne om fælles løsninger, der både beskytter havmiljøet og understøtter bæredygtig udvikling. Det handler både om at udvikle konkrete, lokale initiativer for at forbedre vores eget havmiljø og om at påvirke den nationale dagsorden i retning af en stærkere beskyttelse af vores fælles hav."
Den nye styregruppe blev formelt en realitet ved møde i Politisk Styregruppe 20. April.
For Syddjurs, Odder og Horsens Kommuner fortsætter alle tre borgmestre, Michael Stegger Jensen, Lone Jakobi og Peter Sørensen som politiske repræsentanter. Styregruppen består derudover af de nye medlemmer Niels Ole Birk, Udvalgsformand i Norddjurs, Nicolaj Bang, Rådmand i Aarhus, Claus Thaisen, Udvalgsformand i Hedensted og Borgmester på Samsø, Per Urban Olsen.
Kombinationen af nye og tidligere medlemmer, borgmestre og udvalgsformænd, giver Havsamarbejdet et stærkt politisk fundament for de kommende års vigtige arbejde for visionen om et rigt hav med store oplevelser.
Der er nok at tage fat på - for havet er presset på mange fronter. Havsamarbejdet og de lokale grønne treparter har delt arbejdsopgaverne mellem sig - treparterne opererer på land og Havsamarbejdet med aktiviteter i havet.
I de kommende år, vil der blandt andet være fokus på, hvordan vi kan mindske fysisk pres på havbunden. Det er i sig selv en kæmpe opgave at løfte, men vi kan som kommuner være med til at præge den bæredygtige udvikling indenfor eksempelvis marin råstofindvinding, klapning og bundtrawl.
De enkelte medlemmer af den politiske styregruppe udtaler:
Niels Ole Birk, Udvalgsformand i Norddjurs Kommune, "kræver forbedringer i havmiljøet både viden og tæt samarbejde. Gennem det østjyske havsamarbejde står vi stærkere, fordi vi arbejder på tværs af nabokommuner. Det er et vigtigt fællesskab, som jeg glæder mig til at være en del af de næste 4 år."
Fra Samsø's side, ser Borgmester Per Urban Olsen frem til et forsat godt arbejde i Havsamarbejdet, hvor kommunerne sammen kæmper for et bedre havmiljø - "Sammen står vi stærkere end vi ellers ville gøre, og hvorved vi i fællesskab kan påvirke nationalt i en mere bæredygtig retning."
Borgmester i Horsens, Peter Sørensen, betoner også den fælles stemme: "Med den nye politiske styregruppe i Havsamarbejdet på plads er vi klar til at genoptage samarbejdet om havet på tværs af de syv kommuner. Vi skal både handle her og nu med lokale naturforbedringer, men vi skal også stå sammen som en tung politisk stemme over for Christiansborg, så vi standser ødelæggelserne. Skal vi for alvor redde havmiljøet, kræver det nemlig, at vi får ændret de nationale regler til en mere bæredygtig kurs, så vi sikrer et sundt hav til de næste generationer."
Hos Nicolaj Bang, Rådmand i Aarhus står det klart, "at genopretningen af livet i havet er en kæmpe opgave, og derfor giver det mening, at vi står sammen om det. Jeg ser gerne, at vi samarbejder bredt med både erhverv og foreninger, om fremtidens bæredygtige løsninger."
Claus Thaisen, Hedensted: "I Hedensted er vi også bevidste om, at det gode havmiljø ikke bare kommer af sig selv - der er brug for langsigtet fælles handling, før vi for alvor kan regne med at se resultater - og jeg glæder mig til at være med til at styrke vores fælles stemme, så det igen bliver muligt at svømme i klart vand og fange en fladfisk fra stranden."
Lone Jakobi, Borgmester i Odder: "Havet er et af de vigtigste politiske emner i vores tid. Derfor ønsker jeg at fortsætte i Havsamarbejdet, så vi kan sætte en ambitiøs, fælles retning, som også bliver lyttet til på Christiansborg, når vi ønsker regler og rammer ændret for at lette presset på vores lokale hav, som betyder meget for rigtig mange borgere."
Billede:
Ny Politisk Styregruppe for Havsamarbejdets syv kommuner 2026-2029:
Fra vestre mod højre er det Rådmand i Aarhus - Nicolaj Bang (C), Udvalgsformand Niels Ole Birk i Norddjurs (V), Borgmester i Syddjurs Michael Stegger Jensen (S) (genvalgt som formand), Borgmester Per Urban Olsen (C) på Samsø, Borgmester Peter Sørensen i Horsens (S), og Udvalgsformand Claus Thaisen (S) i Hedensted. Borgmester Lone Jakobi (S) repræsenterer Odder (ikke med på billedet).
For kontakt til medlemmer af Havsamarbejdets Politiske Styregruppe:
Syddjurs Kommune, Pressechef Ole Bjarke Nielsen, 60123851, obn@syddjurs.dk
Norddjurs Kommune, Projektleder Filip Therkildsen, 20 51 66 31, fith@norddjurs.
Hedensted Kommune, Ledelses- og Kommunikationskonsulent Martin Kastoft Nielsen, 24634378, Martin.Kastoft@hedensted.dk
Horsens Kommune, Kommunikationskonsulent Tina Stabel Olesen, 30299498, to@horsens.dk
Odder Kommune, Presse- og kommunikationskonsulent Bo Nørgaard, 51386161, bo.noergaard@odder.dk
Samsø Kommune, Sekretariatschef Kirsten Brusgård, 60911515, aukb@samsoe.dk
Aarhus Kommune, Pressekonsulent Anders Lai, M +45 40 24 83 21, alai@aarhus.dk
For kontakt til Havmiljøkoordinator for Havsamarbejdet:
Torben Tran Ankjærø,
Havsamarbejdet i Østjylland
Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted kommuner
T: 23 47 51 50, E: atto@aarhus.dk