Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Mobilt borgmesterkontor rykker til Nødager

Det mobile borgmesterkontor rykker til Nødager tirsdag den 22. september 2026. Her venter blandt andet besøg i Skandinavisk Dyrepark, dialog med den lokale motorcykel-klub, åbent kontor og gåtur rundt i området. 

16. sep. 2026

Indhold

     

    Det mobile borgmesterkontor rykker til Nødager tirsdag den 22. september 2026. Her venter blandt andet besøg i Skandinavisk Dyrepark, dialog med den lokale motorcykel-klub, åbent kontor og gåtur rundt i området. 

     

    Når Borgmester Michael Harregaard Stegger flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder planlægges dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.

     

    Som udgangspunkt, når det mobile borgmesterkontor besøger et lokalområde, er der offentlig adgang til mobilt kontor samt walk and talk. De øvrige programpunkter er forbeholdt virksomheden selv samt Borgmesteren.

     

    Pressen er velkommen til alle programpunkter og opfordres til at melde sin ankomst på forhånd. 

     

    Dagens program den 22. september byder på: 
     

    Kl. 09.30-10.30: Virksomhedsbesøg hos Skandinavisk Dyrepark.
     

    Kl. 10.30-12.00: Åbent kontor i Sognehuset, Sognevejen 10, 8560 Kolind. Kig forbi og få en dialog med Borgmesteren. Offentlig adgang. Alle er velkomne.
     

    Kl. 13.00-13.45: Besøg hos motorcykelklubben ved MC Touring Camp.

     

    Kl. 14.00-14.45: Dialog med repræsentanter for beboerforeningen.

     

    Kl. 14.45-16.00: Åbent kontor i Sognehuset, Sognevejen 10, 8560 Kolind. Kig forbi og få en dialog med Borgmesteren. Offentlig adgang. Alle er velkomne.
     

    Kl. 16.00-17.30: Walk and talk. Start ved sognehuset. Kom og gå en frisk tur og få en snak om områdets udvikling.

     

    Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, Borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.

     

    De næste besøg i rækken er Tirstrup den 20. oktober og Ommestrup den 3. november.

     

    Læs mere på syddjurs.dk/mobiltkontor

     
     
    Kontaktinformation

    Michael Harregaard Stegger, Borgmester. Mobil: 23 72 86 78

    Mathilde Loft Nørgaard, kommunikation. Mobil: 21 37 55 42 / mlon@syddjurs.dk.

     

    Syddjurs Kommune

    Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36

    Social media icon Social media icon Social media icon

    Vedhæftede filer