Mobilt borgmesterkontor rykker til Tved
Det mobile borgmesterkontor rykker til Tved tirsdag den 3. marts 2026. Her venter blandt andet virksomhedsbesøg hos en tømrer, dialog med borgerne og et kig indenfor i en lokal keramikers værksted og atelier.
Det mobile borgmesterkontor rykker til Tved tirsdag den 3. marts 2026. Her venter blandt andet virksomhedsbesøg hos en tømrer, dialog med borgerne og et kig indenfor i en lokal keramikers værksted og atelier.
Når Borgmesteren flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder i kommunen planlægges dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.
Som udgangspunkt, når det mobile borgmesterkontor besøger et lokalområde, er der offentlig adgang til mobilt kontor samt walk and talk. De øvrige programpunkter er forbeholdt virksomheden selv samt Borgmesteren.
Pressen er velkommen til alle programpunkter - inklusiv virksomhedsbesøg og institutionsbesøg - og opfordres til at melde sin ankomst af hensyn til praktikken.
Dagens program i Tved den 3. marts byder blandt andet på:
Kl. 09.30-10.30: Virksomhedsbesøg hos Tømrermester Svend Erik Sørensen.
Kl. 11.00-12.30: Åbent kontor, Tved Forsamlingshus, Tved Bygade 45, 8420 Knebel. Kig forbi og få en dialog med Borgmesteren. Offentlig adgang.
Kl. 13.30-14.00: Besøg hos den lokale kunstner Anne Fløche.
Kl. 14.15-15.00: Møde med den lokale forfatter Ole Thomsen.
Kl. 15.00-16.30: Åbent kontor, Tved Forsamlingshus, Tved Bygade 45, 8420 Knebel. Kig forbi og få en dialog med Borgmesteren. Offentlig adgang.
Kl. 16.30-18.00: Walk and talk, start ved forsamlingshuset. Kom og gå en frisk tur og få en snak om byens udvikling. Fra forsamlingshuset går turen rundt til centrale interessepunkter i området.
Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, Borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.
Det næste besøg i rækken er den 8. april i Attrup. Herefter følger Ebdrup den 5. maj og Hyllested Skovgårde den 2. juni.
Læs mere på syddjurs.dk/mobiltkontor.
Michael Stegger Jensen, Borgmester. Mobil: 23 72 86 78
Mathilde Loft Nørgaard, kommunikation. Mobil: 21 37 55 42 / mlon@syddjurs.dk.