Syddjurs fejrer de lokale frivillige torsdag den 25. september i Kolind
Vi hylder de lokale frivillige, der gør Syddjurs til et godt sted at være. Det sker i Kolind+ torsdag den 25. september 2025. Seks priser skal uddeles denne aften, hvor publikum også kan glæde sig til sang, musik, mad og underholdning. Pressen er velkommen.
Aftenen er en gentænkning og kombination af de to arrangementer Syddjurs Award og Frivillig Fredag. Frivilligrådet i Syddjurs var interesseret i at gentænke Frivillig Fredag for at nå ud til en endnu bredere kreds af frivillige. Derfor har Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget besluttet, at de to begivenheder samtænkes til ét, fokuseret arrangement, hvor frivillige ildsjæle inden for kultur og fritid samt natur, sundhed og socialt arbejde kan hædres.
Arrangementet finder sted i Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind.
Aftenen begynder med ankomst fra kl. 16.45, og det officielle program begynder kl. 17.00. Programmet byder på et miks af sang, inspirerende historier fra de frivillige selv, overrækkelse af en række priser samt fællesspisning og netværk.
Foruden pengepræmierne modtager vinderne en glas-statuette udformet af den lokale kunstner Karen Nyholm samt et diplom. Journalist Karen Straarup fra Knebel er konferencier.
Program
- Kl. 17.00: Kort velkomst og gennemgang af aftenens program v. Karen Straaup
- Velkomsttale v. Heine Skovbak Iversen, formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget
- Fællessang: Septembers himmel er så blå
- Overrækkelse af Natur- og friluftsprisen
- Overrækkelse af Frivilligprisen
- Den gode historie fra det sociale område
- Netværksbingo
- Fællesspisning fra kl. 18.10-19.10: Bålgryde og frugtsalat samt kaffe & sødt
- Overrækkelse af Sundhedsprisen
- Overrækkelse af Fritidsprisen
- Den gode historie fra fritidsområdet
- Sange ved Female Singers
- Overrækkelse af Ungeprisen
- Underholdning udvalgt af Ungerådet: Det lokale pop-rockband NØK spiller
- Den gode historie fra kulturområdet
- Overrækkelse af Kulturprisen
- Fællessang: Hvor du sætter din fod
- Kl. 20.45: Tak for i aften v. Borgmester Michael Stegger Jensen
De seks priser, der uddeles den 25. september er:
- Fritidsprisen
- Kulturprisen
- Natur- og friluftsprisen
- Sundhedsprisen
- Frivilligprisen
- Ungeprisen
Fritidsprisen - uddeles af DGI Østjylland og Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget
Prisen tildeles en lokal ildsjæl, som ved frivilligt arbejde har understøttet en markant udvikling inden for et eller flere af idrættens områder. Præmie: 8.000 kr.
De nominerede til Fritidsprisen er:
Thomas Reffstrup, TRIF Hovedforening og TRIF Havsvømning
Peter Damborg, Hornslet IF Fodbold
Elsebeth Sørensen, Ebeltoft IF Gymnastik
Kulturprisen - uddeles af Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget
Prisen tildeles en person, forening, institution eller virksomhed, som er med til at styrke kulturlivet i Syddjurs Kommune. Der lægges vægt på initiativ, organisering, nytænkning, engagement og/eller vedholdende indsats. Præmie: 8.000 kr.
De nominerede til Kulturprisen er:
Helle Redke, Ebdrup Forsamlingshus
De frivillige på Kulturloftet
Digegruppen
Natur-og friluftsprisen - uddeles af Nationalpark Mols Bjerge
Prisen tildeles til en person eller gruppe, der gennem året har gjort en særlig indsats for natur, kultur, friluftsliv eller formidling af Nationalpark Mols Bjerge. Præmie: 5.000 kr.
De nominerede til Natur-og friluftsprisen er:
Aksel og Ingolf Olsen, Skovløberhuset i Mols Bjerge
Foreningen Ebeltoft Gl. Havn
Jordens Sang på Rødegaard
Sundhedsprisen - uddeles af Sundheds- og ældreudvalget
Anerkender ildsjæle, der bidrager med en ekstraordinær sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende indsats på sundhedsområdet, hvor sundhed tænkes i et bredt perspektiv i forhold til fysisk, psykisk og social sundhed. Præmie: 5000 kr.
De nominerede til Sundhedsprisen er:
De frivillige gruppeledere i "Kom videre Mand" (det hedder nu "Mænd, mod og retning" - konceptet er det samme).
Demensvennerne Syddjurs
Frivilligprisen - uddeles af Frivilligrådet
Gives til en enkeltperson eller gruppe, der har ydet en social indsats i kommunen, skabt opmærksomhed om det frivillige arbejde og udvist eller fremmet det frivillige, sociale engagement. Præmie: 5.000 kr.
De nominerede til Frivilligprisen er:
John Skovgaard Andersen, Ebeltoft Firma- og Familieidræt
Henning Kristiansen, Hornslet IF badminton, tennis og fodbold
Søren Hjort Beckmann, Hornslet IF Stjernerne
Ungeprisen - uddeles af Syddjurs Ungeråd
Ungeprisen går til et ungt menneske - eller flere - der alle skal være under 25 år. Det kan være en enkelt person, en forening, virksomhed, gruppe eller sammenslutning af unge. Er en særlig påskønnelse af unge ildsjæle, som viser vejen for andre. Præmie: 2.500 kr.
De nominerede til Ungeprisen er:
Rampen Ebeltoft
Emmie Bruhn-Hansen og Stine Sveigaard Madsen, gymnastiksamarbejdet Show-Mix Djursland
Villads Møller, IF Midtdjurs Håndbold
Læs mere på www.syddjurs.dk/frivilligfejring
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36
Vi fejrer frivilligheden 25. september 2025.png