Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Trolle med Trylle - og Kim Larsen

Musikeren Morten Trolle spiller familiekoncerter i Ebeltoft den 30. og 31. juli. 

24. jul. 2025

Indhold

    Den flydende scene i Fregathavnen, The Island, lægger dæk til, når Trolle onsdag d. 30. juli kl. 13.00 spiller koncerten "Kim Larsen for børn".

    Her skal der synges med på masser af gode Kim Larsen-sange. Der er tjubang og fede historier i vente, og sammen med den skønne Signe Trylle graver han både kendte og mindre kendte Larsen-numre frem - og alle aldre er velkomne.

    Dagen efter, torsdag d. 31. juli kl. 13.00, er det Trolle og Trylles Børnesjow, man kan opleve i de maritime omgivelser på The Island. Musik og bevægelse er i centrum med gyngende reggae, dancehallmoves og fed energi, som nok også gør det svært for de voksne at sidde stille.

    Koncerten er henvendt til børn mellem 2 og 11 år og deres voksne. Skulle vejret ikke egne sig til udendørskoncert rykker koncerten til Maltfabrikken (OBS - i folderen "Syddjurs i Sommerferien" står der ved en fejl Posthuset).

    Morten Trolle har med over 1500 koncerter for børn i bagagen, slået sit navn fast på den danske børnemusikscene med bl.a. at have spilet hundredvis af skolekoncerter landet over.

    Koncerterne er en del af sommerens ferieaktiviteter for børn i Syddjurs, og man kan finde mange flere på hjemmesiden www.oplevsyddjurs.dk hvor man udover en eventkalender kan finde aktivitetsfolderen "Syddjurs i sommerferien".

    Syddjurs Kommune

    Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft - Telefon 87 53 50 00 - Fax 87 52 11 36

    Vedhæftede filer

    Trolle synger Kim L for børn.jpeg
    Trolle og Trylles børnesjow.jpeg