Vinderne af Arkitektur- og bevaringsprisen 2026 er fundet
Tre markante projekter er blevet hædret med Syddjurs Kommunes Arkitektur- og Bevaringspris 2026 og viser bredden i den arkitektur og bevaring, der præger kommunen. Vinderne er: Hedeskov Center for Regenerativ Praksis, sommerhus i Tved (Agavevej 9-11) og udbygning af Hornslet Skole.
Arkitektur- og Bevaringsprisen blev uddelt for 10. gang søndag den 4. oktober 2026 på rådhuset i Ebeltoft.
Der indkom 30 indstillinger fordelt på 21 projekter. Årets tre vinderprojekter er forskellige i både skala og funktion, men fælles for dem er en stærk forståelse for stedets kvaliteter og en ambition om at skabe langtidsholdbare løsninger, der beriger Syddjurs Kommune.
Juryen har vurderet projekterne på baggrund af deres samlede arkitektoniske kvalitet, særlige værdier og betydning for omgivelserne.
VINDERNE
- Hedeskov Center for Regenerativ Praksis
Vinder på baggrund af respektfuld transformation af den tidligere landsbyskole til et center for regenerativ praksis. Projektet forener bevaring, genbrug og nytænkning og demonstrerer, hvordan eksisterende bygninger kan få nyt liv med fokus på bæredygtighed, håndværk og lokale ressourcer. - Sommerhus i Tved (Agavevej 9-11)
Sommerhuset i Tved er præmieret for sin harmoniske tilpasning til landskabet. Arkitekturen tager afsæt i stedets naturgivne kvaliteter og skaber en tæt forbindelse mellem inde og ude. Projektet fremstår enkelt, velproportioneret og med stor respekt for omgivelserne. - Udbygning af Hornslet Skole
Udbygningen af Hornslet Skole hædres for at skabe attraktive og fleksible rammer for læring og fællesskab. Projektet kombinerer høj arkitektonisk kvalitet med funktionelle løsninger, der understøtter skolens daglige liv og fremtidige udvikling.
"De bygninger, vi omgiver os med er en del af vores fælles fortælling om, hvem vi er, og hvad Syddjurs er. Det kræver faglighed og mod. Og det kræver mennesker, der tør insistere på kvalitet og innovation - også når den hurtigste eller billigste løsning ligger lige foran os", sagde næstformand i Erhvervs- og planudvalget Camilla Rønde blandt andet i sin tale til arrangementet.
Årets jury
Fagdommere
- Ebbe Stender Hansen, udpeget af BLIS
- Gøsta Knudsen, arkitekt og udpeget af Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn
- og Lokalarkiverne i Syddjurs Kommune
- Nina Ventzel Riis, akademisk arkitekt med bopæl i Syddjurs Kommune
- Mads Hauerslev, akademisk arkitekt og ansat i administrationen i Syddjurs Kommune
Repræsentanter for Syddjurs Kommune
- Camilla Rønde, repræsentant for Erhvervs- og Planudvalget i Syddjurs Kommune
- Luise Pape Rydahl, direktør for Udvikling og Kultur i Syddjurs Kommune
Læs mere og se alle de indstillede projekter på Arkitektur- og Bevaringsprisen 2026
Fotos fra arrangementet. BLIS
Fotos af de nominerede projekter: Syddjurs Kommune
Christina Sander Koppel Olsen, byplanlægger/arkitekt, Plan og Udvikling
Mobil 23 32 27 58
colse@syddjurs.dk