Stordagplejen - spørgsmål og svar

Her kan du læse spørgsmål og svar vedrørende processen omkring udfasning af stordagplejen i Syddjurs Kommune

Nyeste opdatering den 12. oktober 2023, se nedenstående pressemeddelelse om udfasning af stordagplejen i Ebeltoft, Hornslet og Ryomgård: Pressemeddelelser - Syddjurs Kommune

Hvad er baggrunden for at udfase ordningen? 

Læs mere i denne pressemeddelelse fra april 2023: 
Forældrebetaling for stordagplejere forventes hævet til vuggestueniveau - Syddjurs Kommune

Hvad er en pasningsgaranti?  

Kommunen har ifølge lovgivningen pligt til at anvise en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i alderen fra 26 uger og indtil skolestart. Hvis en kommune ikke kan overholde pasningsgarantien, skal kommunen tilbyde at dække udgifter til en privat pasningsordning, en plads i en anden kommunes dagtilbud eller tilskud til pasning af egne børn. 

Hvad er en stordagplejer? 

En stordagplejer er et midlertidigt pasningstilbud i Syddjurs Kommune, hvor tre dagplejere i kommunale eller lejede lokaler passer 8 faste dagplejebørn og 2 gæstebørn. Stordagplejen fungerer i øvrigt som ordinær dagpleje med pasningsmulighed op til 48 timer ugentligt. 

Hvorfor har Syddjurs Kommune etableret stordagplejer? 

I Syddjurs Kommune er der født flere børn, end befolkningsprognosen har forudset, og det har ikke været muligt at udbygge dagtilbudskapaciteten i samme takt, som stigningen er sket.  

Syddjurs Kommune skal overholde pasningsgarantien, som er lovbestemt, og som garanterer alle forældre et passende dagtilbud fra barnets 26. uge til skolealderen. 

Hvorfor er tilbuddet om stordagplejer midlertidigt? 

Tilbuddet om stordagplejer er midlertidigt, fordi Syddjurs Kommune udbygger dagtilbudskapaciteten ved de eksisterende daginstitutioner og bygger nye daginstitutioner. Derfor skal stordagplejen udfases efterhånden, som børnene skal starte i børnehave eller i andet tilbud. 

I ganske få tilfælde, hvor der er kapacitetsudfordringer i et lokalområde, kan der tilbydes plads i stordagplejen som et midlertidigt tilbud. 

Hvad betyder udfasningen helt konkret?  

Det betyder at de lokale stordagplejere udfases, når der er tilstrækkelig kapacitet i de øvrige lokale dagtilbud. 

Hvad sker der, når der kun er få børn tilbage i en stordagpleje?  

Hvis der er få børn eller kun et enkelt barn tilbage i stordagplejen i udfasningsperioden, vil dagpleje-koordinationen/pladsanvisningen gå i dialog med forældrene om eventuel flytning til ordinær dagpleje eller vuggestue.  

Hvad betyder udfasningen for mit barn? 

Udfasningen forløber i 2024 og 2025. Som udgangspunkt vil dit barn kunne blive i stordagplejen indtil børnehavestart. Hvis der sker ændringer, og der bliver for få børn i den stordagpleje, dit barn går i, vil dagplejepædagogen/pladsanvisningen sikre dialog med dig om flytning til et andet alderssvarende tilbud. 

Hvilken tidshorisont er der på udfasningen  

Udfasningen af stordagplejen i Hornslet er begyndt, fordi der nu er tilstrækkelig kapacitet til de mindste børn i den nye daginstitution Jordbærmarken på Rodskovvej i Hornslet og i Naturhaven (tidligere Hanehøj) i Hornslet, som er ombygget til vuggestue. 

Kommer der flere børn ind i stordagplejen?  

Ventelisten for stordagplejen er lukket. Børn på ventelisten anvises pladser i vuggestue eller ordinær dagpleje. I ekstraordinære tilfælde kan der anvises plads i stordagplejen. Det vil ske i de distrikter, hvor dagtilbudskapaciteten er presset.   

Venteliste er lukket til stordagpleje, hvor vi bor. Hvad betyder det?  

Når ventelisten er lukket, skyldes det, at der ikke længere er kapacitetspres i området, hvor du bor, og at børn anvises plads i den ordinære dagpleje eller vuggestue.  

Mit barn er skrevet på venteliste til stordagplejen med behovsdato den 1. august 2023. Får vi så ikke plads i stordagplejen?  

De børn der er på ventelisten til stordagplejen, vil fra pladsanvisningen få tilbudt anden plads hos ordinære dagplejere eller vuggestue i lokalområdet. 

Hvad er der af pasningstilbud i mit område?  

Du kan se, hvilke pasningstilbud der er i dit område her: 

Indsættes link til Dagtilbud og pasning - Syddjurs Kommune 

Vi ønsker at skifte fra stordagpleje til vuggestue til vores barn, men barnet er ikke på venteliste til vuggestue. Bliver mit barn så prioriteret først på ventelisten til vuggestue?  

  1. Lovgivningen kan der ikke laves overspring på ventelisten. Ring til pladsanvisningen for at høre om dine muligheder i dit distrikt. Du kan også gå på https://www.syddjurs.dk/da/borger/dagtilbud-skole-og-uddannelse/dagtilbud-og-pasning/ for at se dine muligheder. 

Vi har et barn i stordagplejen og ønsker så hurtigt som muligt en anden plads kan vi udmelde vores barn i stordagplejen med dages varsel?  

Alle udmeldelser i dagtilbud i Syddjurs Kommune skal ske med én måneds varsel fra den 1. i måneden. 

 

Søskendefordel:  

Kan jeg overføre søskendefordelen til et andet pasningstilbud, når en stordagpleje udfases?  

Nej, du kan ikke overføre en søskendefordel til et andet dagtilbud.  

 

Personale  

Sygemeldte medarbejdere i stordagplejen? Når en medarbejder er fraværende, dækker de to andre medarbejdere i stordagplejen dagen ind, så normale forhold opretholdes. 

Hvem informerer personalet? 

Personaleledelsen i stordagplejen ligger hos Dagplejeledelsen og de tilsynsførende.  

Hvad skal der ske med personalet i stordagplejen?  

Personalet i stordagplejen er omfattet af FOA´s overenskomst og lokalaftalen på området. 

Det betyder, at personalet varsles afskediget efter gældende regler.  

De ansatte tilbydes ansættelsessamtaler til de ledige pædagogiske stillinger, der måtte være i Syddjurs Kommune. 

Hvad sker der, hvis en medarbejder opsiger sit job i stordagplejen?  

Hvis en medarbejder vælger at forlade sin stilling i stordagplejen, vil der også i udfasningsperioden blive sørget for, at stillingen bliver genbesat eller dækket med en vikar, så den pågældende stordagpleje opretholder en normal hverdag for børnene.  

  

Vi opdaterer løbende FAQ når der sker nyt.  

 

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft