Vil du være synlig på Google, også når svarene bliver skrevet af AI?
Google er stadig danskernes foretrukne søgemaskine, og hver dag søger millioner efter viden, produkter og løsninger. Her starter kunderejsen. Men søgning har ændret sig markant: Med Google AI Overviews (GEO) vises svar nu som AI-genererede opsummeringer øverst i søgeresultaterne.
Det betyder, at klassisk SEO ikke længere står alene. Hvis du vil findes i 2026, skal du forstå samspillet mellem SEO (Search Engine Optimization) og GEO (Generative Engine Optimization).
På denne workshop lærer du, hvordan du skaber indhold, som både Google og Googles AI vælger at vise og hvordan du bruger AI-værktøjer som ChatGPT, Copilot eller Gemini til at arbejde hurtigere og mere strategisk.
Vi går ikke i dybden med tekniske analyser som søgeordsanalyse, hastighedsanalyse eller datamåling. Vi har fokus er på indhold, struktur og synlighed.
Program
18:00 - 18:15: Velkomst og introduktion ved Nete Helms Gregersen fra Erhvervsenheden i Syddjurs Kommune
18:15 - 18:45: Sådan fungerer SEO og GEO i 2026 – fra klassiske søgeresultater til AI-svar
18:45 - 19:30: Sådan skriver du indhold, som Google og AI vælger struktur, tydelighed og troværdighed
19:30 - 19:45: Pause og netværk
19:45 - 20:30: Brug AI som din SEO-makker til hurtigere produktion af kvalitets indhold
20:30 - 21:00: Spørgsmål, sparring og næste skridt
Hvorfor deltage?
- Forstå hvordan Google og AI ændrer spillereglerne for synlighed
- Lær at skrive indhold, der bliver valgt i både søgeresultater og AI-svar
- Brug AI til at producere struktureret og SEO/GEO-venligt indhold
- Få en klar retning for din virksomheds synlighed frem mod 2026
- Mød andre erhvervsdrivende og udveksle erfaringer
Hvornår: Onsdag den 25. februar 2026 kl. 18:00 - 21:00
Hvor: Café Rød, Grenåvej 13, 8410 Rønde