Invitation til pressen: Syddjurs hylder de frivillige ved stor fest den 24. september i Kolind
Hver dag året rundt gør hundredvis af frivillige Syddjurs til et helt særligt sted at bo og leve.Torsdag den 24. september bliver denne uvurderlige indsats hyldet og fejret. Det sker til arrangementet "Frivilligfesten" i Kolind+. Her uddeles fem priser, ligesom der er musik, underholdning, gode historier fra hverdagen som frivillig samt fællesspisning.
Frivilligfesten er tilrettelagt af en planlægningsgruppe med repræsentanter fra det lokale kultur- og fritidsliv samt Frivilligrådet. Aftenen står i frivillighedens tegn, og ud over prisuddeling og hyldest af nominerede og vindere, er der musikalsk underholdning og gode historier fra de frivilliges hverdag.
Pressen er velkommen. Frivilligfesten finder sted i Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind fra kl. 17.00-21.00. Arrangementet er fuldt besat, så der forventes at deltage omkring 250 personer.
I centrum den 24. september er uddeling af følgende priser:
Fritidsprisen
Kulturprisen
Sundhedsprisen
Ungeprisen
Frivilligprisen for socialt arbejde
Læs om alle de nominerede og priserne
Program
- Kl. 17.00: Præsentation af program og velkomst v. formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Michael Mikkelsen
- Fællessang inkl. opvarmning v. Bjarke Jensen, Go' Kaffe i Ebeltoft
- To prisoverrækkelser (Frivilligprisen og Kulturprisen) og en god historie
- Musikalsk indslag - Mandskoret Djursland på 25 mand synger
- Kl. 18.15: Aftensmad: Grøntsagsgryde og kyllingesticks. Is fra Isværk samt kaffe
- "Alle fortjener en blomst" - fælles aktivitet.
- To prisoverrækkelser (Sundhedsprisen og Fritidsprisen) og en god historie
- Musikalsk indslag: Musiker Asger Præst giver et par numre
- Talentpuljen - præsentation af puljemodtagere
- En god historie knyttet til Ungeprisen samt overrækkelse af Ungeprisen
- Fællessang
- Kl. 20.50: Tak for i aften v. borgmester Michael Harregaard Stegger.
Konferenciers: Journalist Karen Straarup, Knebel og Asger Præst, Hornslet.
Foruden pengepræmier modtager vinderne en glas-statuette udformet af den lokale kunstner Karen Nyholm samt et diplom og en buket.
Lokale leverandører i fokus
Der er lagt vægt på lokale leverandører - lige fra konferenciers, over grøntsager fra Mols Foods og til Isværk, som laver aftenens dessert på overskudsfrugt fra Kvickly i Ebeltoft.
Her kan nævnes: Mols Foods, Jordbruget Soldug, glaskunstner Karen Nyholm, fotograf Pernille Lau, Papirblomster v. kunstner Kristina Sørensen fra Mørke og frivillige, Kvickly, Isværk, Frans van der Woude leverer buketter.
Frivillige og papirblomst-kunstner Kristina Sørensen fra Mørke har lavet maxi-papirblomster til udsmykning af scene og sal.
Birgitte Damgaard, civilsamfundskonsulent
Tlf. 21 66 50 53
Mail: bida@syddjurs.dk
Kontaktperson på selve aftenen: Sara Breth Horup, konsulent, Kultur og fritid
Mobil: 23 65 53 81.
Mail: sabho@syddjurs.dk