Politikker og strategier

Byrådet
Byrådet
Her på siderne kan du finde kommunens vision, politikker og strategier.

Vision og udviklingsstrategi

Vi gør det – sammen, Syddjurs – fælles om fremtiden

Syddjurs Kommune er Aarhus-regionens mest attraktive bosætningskommune. Det er byrådets mål, at kommunen er det bedste sted i Østjylland at bo, opleve, besøge, gå på arbejde og drive virksomhed.

Byerne i letbanebåndet og byerne i kystbåndet ved Kalø Vig er nære forstæder til Aarhus, der tiltrækker børnefamilier fra Aarhus. Nationalpark Mols Bjerge og Ebeltoft suppleret med en bred variation af attraktioner er fundamentet for en turisme i vækst. Landdistrikterne og landsbyerne arbejder sammen i engagerede fællesskaber, hvor borgere, der foretrækker at bo tæt på naturen, kan finde den rette bolig.

Overalt i kommunen er det muligt at leve et aktivt liv, med nærhed til natur, god kommunal service og tæt tilknytning til erhvervs- og arbejdsmarkedet i det østjyske bybånd.

Borgere og virksomheder møder en kommune, som lytter og involverer, når de kommunale rammebetingelser for det gode liv, den gode oplevelse og mulighederne for at drive og udvikle virksomheder skal skabes.

> Se den fulde vision her

Opdateret: 08-08-2018 11:41
Feedback