Ressourceforløbsydelse

I et ressourceforløb får du en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Fokus for forløbet er, at din arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor dine mål i forhold til arbejde og uddannelse styrer, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, og de bliver kombineret og koordineret på tværs.

Et ressourceforløb kan vare 1 til 3 år. Du kan blive tilbudt flere forløb, hvis det første ikke har ført til, at du har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når du er blevet tilkendt ressourceforløb, stopper den ydelse, du hidtil har fået. Hvis du forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager du ressourceforløbsydelse på niveau med din hidtidige ydelse. Du vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe du ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.

Kommer du fra en anden ydelse, vil du modtage ressourceforløbsydelse.

Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet, fx hvis du får et barn.

Hvis du har indtægter eller formue

Hvis du har lønindtægter, som inkl. pension overstiger lønindtægtsgrænsen, der er 17.672 (2026) kr. før skat, bliver din ressourceforløbsydelse sat ned med 55 procent af den del af lønnen inkl. pension, der overstiger lønindtægtsgrænsen.

Hvis du får feriegodtgørelse efter ferieloven, bliver den trukket fra din ressourceforløbsydelse på samme måde som lønindtægter. Det sker på det tidspunkt, hvor du holder ferien.

Andre indtægter, som fx løbende udbetalinger fra en forsikring, bliver trukket fra krone for krone.

Derimod har din egen formue og din ægtefælles formue og indtægter ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i ressourceforløbsydelse.

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet. Det er også et krav, at du deltager i opfølgningssamtaler og lignende i kommunen.

Hvis du flytter til en anden kommune, skal på barsel, eller bliver syg, vil du fortsat have ret til at modtage ressourceforløbsydelse.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Et jobafklaringsforløb er for dig, der ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode, men fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Eller for dig der allerede har opbrugt din sygedagpengeperiode på grund af en tidligere sygemelding.

Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som bidrager til at fastholde dig på din arbejdsplads eller støtter dig i at vende tilbage på arbejdsmarkedet i enten arbejde eller uddannelse.

Det er en grundlæggende betingelse for at have ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter reglerne i sygedagpengeloven. Det afgørende for vurderingen af uarbejdsdygtighed er dine symptomer og symptomernes indvirken på din evne til at arbejde. Uarbejdsdygtigheden vurderes, som udgangspunkt i forhold til det arbejde, som du er sygemeldt fra eller det arbejdsområde, som du skal stå til rådighed for. 

Hvis du er ledig, vurderes uarbejdsdygtigheden på baggrund af det arbejdsområde, som du skal stå til rådighed for. Det betyder, at du skal vurderes både i forhold til de arbejdsområder, som du er uddannet til, men også i forhold til funktioner, som du ikke er uddannet til, men som du har erfaring inden for eller ville kunne varetage efter en kortere oplæring.

Under jobafklaringsforløbet vil du blive tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med dig, følge op på igangværende indsatser, koordinere indsatserne på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder, samt løbende justere indsatserne i forhold til din arbejds- og helbredssituation.

Når du er blevet tilkendt jobafklaringsforløb, stopper den ydelse, du hidtil har fået. I stedet skal du have ressourceforløbsydelse.

Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. 

Er du selvstændig erhvervsdrivende og delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, bliver din ydelse udbetalt med et beløb, der svarer til enten 75 procent og 50 procent af ressourceforløbsydelsen:

• Du modtager 75 procent, hvis du højst kan udføre en fjerdedel af dit normale arbejde
• Du modtager 50 procent, hvis du højst kan udføre halvdelen af dit normale arbejde

Hvis du har indtægter eller formue

Hvis du har indtægter i jobafklaringsforløbet, bliver de som udgangspunkt trukket fra din ressourceforløbsydelse. Det gælder dog ikke indtægter, der udbetales for en periode, før du påbegyndte dit jobafklaringsforløb. Det gælder heller ikke indtægter, du har haft, efter jobafklaringsforløbet er ophørt.

Hvis du har lønindtægter, som inkl. pension udgør indtil 17.762 kr. før skat (2026), bliver din ressourceforløbsydelse sat ned med 30 procent af lønnen. Hvis din lønindtægt inkl. pension overstiger 17.762 kr. (2026) før skat, bliver den del af lønnen inkl. pension og før skat, der overstiger lønindtægtsgrænsen på 17.762 kr. (2026) nedsat med 55 procent. 

Hvis du får feriegodtgørelse efter ferieloven, bliver den trukket fra din ressourceforløbsydelse på samme måde som lønindtægter. Det sker på det tidspunkt, hvor du holder ferien.

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af jobafklaringsforløbet. Det er også et krav, at du deltager i jobsamtaler og lignende i kommunen.

Hvis du flytter til en anden kommune, skal på barsel, eller bliver syg, vil du fortsat have ret til at modtage ressourceforløbsydelse. Du skal dog være opmærksom på selv at rette henvendelse til din kommende bopælskommune ved flytning.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.