Dispensation fra vejbyggelinje
Her kan du få information om hvordan du kan få dispensation fra vejbyggelinjer.
Bor du på en offentlig vej, er det muligt, at der er pålagt vejbyggelinjer langs vejen. En byggelinje er et areal langs den offentlige vej, som er reserveret til, at vejen kan udvides eller der kan laves cykelsti, fortov eller andet på/ved vejen.
Som vejmyndighed skal Syddjurs Kommune give dispensation, hvis du vil bygge, lave fast belægning eller andet af blivende art indenfor vejbyggelinjerne.
Du kan se på tingbogsopslaget (www.tinglysning.dk) for din ejendom, om der er en tinglyst servitut på byggelinjer på din ejendom. Har du et specifikt projekt, du ønsker etableret i vejbyggelinjen, skal du søge om dispensation.
Når vi vurderer din ansøgning, lægger vi vægt på de mulige fremtidige udvidelser/anlæg, der kan være for vejstrækningen.
Hvornår kan vi give dispensatio
Når vi vurderer din ansøgning, lægger vi vægt på de mulige fremtidige udvidelser/anlæg, der kan være for vejstrækningen. Vi skelner mellem to kategorier af byggeri/anlæg:
For eksempel ufunderede haveskure, carporte, terrasser, flagstænger m.m. Vi kan give dispensation til mindre anlæg, hvis vi vurderer, at vi ikke får brug for byggelinjearealet inden for en overskuelig årrække (5-10 år).
For eksempel huse, tilbygninger til hus, havestuer, større funderede skure/carporte m.m. Vi er mere restriktive ved større anlæg. Her skal vi vurdere, om det slet ikke er sandsynligt, at vi får brug for arealet - selv på lang sigt - for at vi kan give dispensation fra vejbyggelinjen.