Gå til hovedindhold

Godkendelse af vejprojekter

Her finder du information om, hvordan du får et vejprojekt godkendt

Indhold

    Hvis du vil lave en ny privat udstykning, ændre på en eksisterende privat fællesvej, lukke den af eller sætte noget op for at styre trafikken, skal du først have godkendelse fra kommunen. Du må ikke begynde arbejdet, før projektet er blevet godkendt.

    Kommunen er vejmyndighed og sikrer, at vejen bliver planlagt og udført på en måde, der er sikker og hensigtsmæssig for alle, der skal bruge den. Kommunen fremsender projektet til godkendelse hos Politiet.

    Denne side guider dig som grundejer, bygherre eller rådgiver gennem processen for godkendelse.

    Du vil blive bedt om at logge ind med MitID, når du skal søge om en godkendelse af dit vejprojekt via vores digitale selvbetjeningsløsning.

    Du skal søge om godkendelse, hvis:

    • Du vil anlægge en ny privat fællesvej, f.eks. i forbindelse med et byggemodningsprojekt
    • Du vil ændre noget på en eksisterende privat fællesvej 
    • Der sker ændringer i vejens udformning, afvanding eller tilslutning til offentlig vej

    Følg disse råd, før du ansøger om godkendelse af dit vejprojekt: 

    For at kommunen kan behandle din ansøgning, skal du som udgangspunkt indsende:

    • Situationsplan for veje og stier med koter, skel og matrikelnumre.
    • Længdeprofil for veje og stier.
    • Tværprofil for veje og stier inkl. opbygninger, målsat placering af ledninger, belysning og beplantning.
    • Skilte- og afmærkningsplan med typebetegnelse i forhold til vejreglerne herfor, oversigtsarealer, P-pladser mm.. 
    • Koordinerende ledningsplan inkl. belysning, beplantning og eksisterende ledninger.
    • Belægningsplan med afvanding af veje og stier, herunder detailplan for stationering, radier, koter, niveaukurver, placering af rendestensbrønde, belysning, vejtræer/beplantning, overkørsler, hastighedsdæmpende foranstaltninger, helleanlæg, svingbaner m.m. 
    • Ved nye veje og pladser vil de måske være nødvendigt, at vedlægge en plan for køretøjernes arealbehov for at sikre, at de kan være der, svinge, vende mv.   

    Ved større vejprojekter - eller hvis vi vurderer, at det er nødvendigt - vil vi bede om at få lavet en trafiksikkerhedsrevision som en del af vejprojektet. En trafiksikkerhedsrevision er en grundig og uafhængig gennemgang, der har til formål at sikre, at vejen bliver så tryg og sikker som muligt for alle trafikanter.

    Det vil også blive vurderet, om det er nødvendigt med en tilgængelighedsrevision, som sikrer, at vejprojekter bliver nemme og trygge at bruge for alle – også personer med handicap, ældre og andre med særlige behov. 

    Vi begynder på sagsbehandlingen når alt relevant og korrekt tegningsmateriale er til rådighed. Hvis materialet giver anledning til spørgsmål, kontakter vi dig.

    Herefter sender vi materialet til relevante samarbejdspartnere for godkendelse herunder Politiet. Når alle parter har godkendt tegningsmaterialet, sender vi en godkendelse af projektet til dig. 

    Husk, at du eventuelt skal søge om andre tilladelser i forbindelse med dit vejprojekt. Fx gravetilladelse, overkørselstilladelse eller tilladelse til opstilling af materiel i forbindelse med projektet og senere udførelse af projektet. 

     

    Ansøg om godkendelse af vejprojekt her