Gå til hovedindhold

Udfyldelse af budget- og finansieringsplan

Vejledning til udfyldelse af budget- og finansieringsplan

Indhold

    For at Syddjurs Kommune kan behandle ansøgningen korrekt, skal budget- og finansieringsplanen udfyldes med alle forventede indtægter og udgifter for aktiviteten.

    Indtægter

    B4 – Ansøgte § 18-midler fra Syddjurs Kommune

    Her angives det samlede beløb, der søges om fra § 18-puljen.

    B7-B14 – Andre indtægter

    Her oplyses alle øvrige finansieringskilder, eksempelvis:

    • Andre offentlige tilskud
    • Private fonde
    • Sponsorater
    • Salgs- og Entréindtægter
    • Anden egenfinansiering
    • Øvrige indtægter

    Samtlige forventede indtægter skal medregnes.

    Udgifter

    B20-B29 – Udgifter dækket af § 18-midler

    Her skal det ansøgte § 18-beløb fordeles på de konkrete udgiftsposter, som ønskes finansieret af puljen.

    Summen af disse poster skal være identisk med beløbet i B4.

    Der kan blandt andet søges til:

    • Honorarer til oplægsholdere
    • Aktivitetsrelateret transport
    • Produktionsomkostninger
    • Materialer og udstyr
    • PR og markedsføring

    Bemærk, at udgifter til almindelig forplejning og transport til og fra aktiviteten som udgangspunkt ikke kan dækkes af § 18-midler.

    B33-B43 – Udgifter dækket fra anden side

    Her registreres de udgifter, som finansieres af andre indtægtskilder end § 18-puljen, eksempelvis:

    • Løn
    • Forplejning
    • Transport
    • Lokaleomkostninger inkl. el, varme, vand mm.
    • Forsikring
    • Øvrige administrative udgifter
    • Ophold

    Disse udgifter skal sammen med de § 18-finansierede udgifter udgøre aktivitetens samlede budget.

    Resultatkontrol

    B46 – Resultat

    Når budgettet er udfyldt korrekt, skal resultatet være 0 kr..

    Det betyder, at de samlede indtægter og de samlede udgifter skal være lige store.

    Hvis resultatet afviger fra 0 kr., er der ikke balance i budgettet. I så fald skal indtægter og udgifter gennemgås og korrigeres, indtil budgettet balancerer.

    Vigtigt

    Beløbene i budgetskemaet skal stemme overens med de oplysninger, der er angivet i ansøgningen.
    Alle kendte indtægter og udgifter skal medregnes.
    Der skal være sammenhæng mellem det ansøgte beløb og de udgifter, som søges dækket af § 18-midlerne.

     

    Budget og finansieringsplan for 2026
    Budget og finansieringsplan for 2027 og frem

    Kontakt

    Kultur og Fritid

    Mandag-Tirsdag
    10:00 - 15:00
    Torsdag
    10:00 - 17:00
    Fredag
    10:00 - 12:00

    Lundbergsvej 2
    8400 Ebeltoft

    Telefon: 87 53 50 00

    E-mail: kulturogfritid@syddjurs.dk