Samarbejdsgrundlag - hvorfor og hvordan?
Samarbejdsgrundlaget beskriver hvordan ledere, medarbejdere og kolleger samarbejder om opgaveløsningen i Syddjurs Kommune, indenfor rammen af lovgivning, politikker og visioner.

Samarbejdet om opgaveløsningen bygger på fem bærende principper. Gennem dem skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund.
SAMTALER, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i FÆLLESSKAB viser HANDLEKRAFT og kan tage ANSVAR for opgaveløsningen og for UDVIKLING af kerneopgaven.
Udgangspunktet i Samarbejdsgrundlaget er at se ledelse af opgaveløsningen som en opgave, ledere og medarbejdere er fælles om at løfte. Gennem løbende samtaler og rammesatte dialoger får alle den viden, der skal til for at kunne tage ansvar og udvise handlekraft i løsningen af opgaverne.
Samarbejdsgrundlaget er vedtaget i Hovedudvalget og er blevet til i en bredt involverende proces i 2025, hvor alle arbejdspladser fik mulighed for at give input til udarbejdelse af Samarbejdsgrundlaget.
Sammenhæng med visioner og mål
Samarbejdsgrundlagets principper beskriver samarbejdet om opgaveløsningen. Samarbejdsgrundlaget hviler på et fundament af Syddjurs Kommunes værdier samt lovgivning, faglighed og ressourcer med sigte på at indfri Byrådets vision og politikker og nationale visioner.
Se Samarbejdsgrundlaget herunder.