Lokal Trepart Djursland
Lokal Trepart Djursland har ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen i regi af Aftale om et Grønt Danmark.
Indhold
Om Lokal Trepart Djursland
Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen.
Syddjurs Kommune har politisk repræsentation i de lokale treparter for hovedvandopland Århus Bugt, Djursland og Randers Fjord. Norddjurs Kommune har politisk repræsentation i Djursland og Randers Fjord.
Syddjurs Kommune har formandskabet for Lokal Trepart Djursland i 2025-2027. Norddjurs Kommune har herefter formandskabet fra 2028-2029, sådan at formandskabet herefter skifter hvert andet år ved starten af og midtvejs i en byrådsperiode. Kommunen med formandskabet står for sekretariatsbetjeningen.
Omlægningsplan for Lokal Trepart Djursland
Norddjurs og Syddjurs kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Djursland Landboforening og Naturstyrelsen er nu klar med en omlægningsplan for de områder, der afvander til Djursland Øst, Ebeltoft Vig, Hevring Bugt og Anholt.
Du kan se alle projekter i Lokal Trepart Djursland i Syddjurs Kommune og i Norddjurs Kommune her:
Kortene indeholder også projekter i Lokal Trepart Randers Fjord og Lokal Trepart Aarhus Bugt, som kommunerne deltager i.
Projekterne er på forskellige stadier – fra potentielle projekter på skitseniveau til igangværende projekter, der er i forundersøgelse eller etablering. Derudover er der i omlægningsplanerne anvendt forskellige virkemidler, herunder for eksempel lavbundsprojekter, minivådområder, kvælstofvådområder og projekter med naturpotentiale.
Projekter, der allerede er under etablering, har i forskellig grad gennemgået den nødvendige lodsejerinddragelse og myndighedsbehandling, der gør, at projekternes placering er offentligt kendt. Anderledes forholder det sig med treparternes nye potentielle projekter.
Bemærk at kortene er et øjebliksbillede, der alene skitserer hvilke projekter, der indgår i de omlægningsplaner, der er sendt til principvedtagelse i kommunerne. En opdateret status på de enkelte projekter kan efter principvedtagelsen findes via statusmodulet i IT-platformen MARS, der kan findes her:
Omlægningsplanen skal principvedtages i henholdsvis november og december måned. Du kan følge principvedtagelsen i Syddjurs Kommune her:
Åbent kontor om omlægningsplanen
Er du lodsejer med spørgsmål til arbejdet i den lokale trepart?
Hvis du har spørgsmål til, hvordan omlægningsplanen påvirker dine arealer, eller hvis du vil høre mere om mulighederne for at deltage i projekter, er du meget velkommen til at komme forbi til åbent kontor i henholdsvis Syddjurs og Norddjurs kommuner.
- Syddjurs Kommune: Den 13. og 19. november kl. 08.00-16.00 i Kolind+ på Begtrupvej 33A, 8560 Kolind
- Norddjurs Kommune: Den 27. november kl. 09.00-17.00 i Administrationsbygningen i Allingåbro Kirkestien 1, 8961 Allingåbro.
Til åbent kontor kan du møde repræsentanter fra kommunen, stille spørgsmål og få en uforpligtende snak om dine muligheder.
Du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op. Vi glæder os til at se dig!
Spørgsmål og svar om omlægningsplaner for de lokale treparter
Har du spørgsmål til omlægningsplaner og projekter i forbindelse med de lokale treparter? Så kan du læse ofte stillede spørgsmål og svar via linket her.
MARS - digital platform til arealregistrering
MARS - Multifunktionel Arealregistrering - er en platform, der samler og understøtter alle indsatser på arealer, der er med til at realisere de nationale mål for kvælstofreduktion, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og skovrejsning, som beskrevet i Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark. Med MARS får de lokale treparter, udtagningskonsulenter, kystvandråd og lodsejere ét værktøj til at planlægge og koordinere konkrete udtagningsindsatser i det åbne land.
Deltagere i Lokal Trepart Djursland
- Niels Ole Birk, politisk repræsentant Norddjurs Kommune
- Niels Basballe, politisk repræsentant Norddjurs Kommune
- Kim Lykke Jensen, politisk repræsentant Syddjurs Kommune, Formand
- Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, politisk repræsentant Syddjurs Kommune
- Rikke Skyum, Djursland Landboforening
- Mogens Hjort Jensen, Djursland Landboforening
- Lone Bording Jensen, Naturfredningsforening Norddjurs
- Asger Meulengracht Olsen, Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs
- Uffe Strandby, Naturstyrelsen.
Kommissorium
Kommissorium for Lokal Trepart Djursland blev godkendt på et møde torsdag den 27. marts 2025.
Principper for arbejdet i Lokal Trepart Djursland
Principper for arbejdet i Lokal Trepart Djursland blev godkendt på et møde torsdag den 28. april 2025.
Informationsmøde om Lokal Trepart Djursland 18. august 2025
Lokal Trepart Djursland afholdt informationsmøde om arbejdet med at udvikle natur, klima og miljø på Djursland den 18. august. På mødet kunne man møde lokale politikere, Danmarks Naturfredningsforening, Djurslands Landboforening og Naturstyrelsen – og høre, hvordan de sammen arbejder for at skabe mere natur og et bedre vandmiljø med respekt for lokale interesser.
Lodsejermøder 11- 12. juni 2025
Lokal Trepart Djursland har 11-12. juni 2025 afviklet informationsmøder for lodsejere på Djursland i Syddjurs- og Norddjurs Kommuner. Herunder kan du se præsentationen fra mødet i Syddjurs Kommune den 12. juni 2025. Der blev tilsvarende afviklet to møder den 11. juni 2025 i Norddjurs Kommune.
Der afvikles et informationsmøde for alle interesserede den 18. august 2025.
Referater
-
Referat møde i lokal trepart djursland 21. februar 2025
0,13 MB
pdf
-
Godkendt referat møde lokal trepart djursland 27. marts 2025
0,20 MB
pdf
-
Godkendt referat møde lokal trepart djursland 28.04.25
0,23 MB
pdf
-
Godkendt referat møde lokal trepart djursland 16.05.25
0,20 MB
pdf
-
Referat Lokal Trepart Djursland 23. Juni 2025
0,31 MB
pdf
-
Rererat Møde I Lokal Trepart Djursland 21. August 2025
0,30 MB
pdf
-
Rererat Møde I Lokal Trepart Djursland 25. September 2025
0,30 MB
pdf