Kommuneplan 2024 - Under udvikling

I forbindelse med udviklingen af forslag til kommuneplan 24, har Syddjurs Kommune holdt fire områdebaserede workshops med foreninger og råd i hhv. den nordlige, sydlige, østlige og vestlige del af kommunen. Omdrejningspunktet for de fire workshopper har været udvikling med afsæt i sammenhængskræft og fælles interesser på tværs af byer og landdistrikter. 

Resultaterne af workshopsne bliver en del af det politiske beslutningsgrundlag i forbindelse med kommuneplan 24.

Nedenfor ses hovedpointerne fra de fire workshops. Der har været mange temaer i spil på workshopsne, og oplistningen er ikke udtømmende.

Dialog og inddragelse

Ønske om mere dialog og inddragelse i forbindelse med byplanlægningen. Herunder, at arealændringer på landet skal ledsages af dialog, som kommunen faciliterer. På møderne har vi også erfaret, at det er meget givtigt at mødes på tværs af foreninger og råd.

Fællesskaber, fællesområder og mødesteder

Byerne på Syddjurs besidder hver især unikke kvaliteter, og er samtidig afhængige af hinanden gennem byernes mødesteder, som bliver benyttet på tværs af byernes grænser. For at understøtte de mødesteder og fællesområder, som fællesskaberne i Syddjurs udspringer af, skal byerne udvikles forskelligt. Det gælder både om at bevare og udvikle de lokale mødesteder (forsamlingshuse, dagligvarebutikker, skoler mv.) med øje for byernes egenart og sikre, at ny boligudbygning er koblet op på eksisterende mødesteder.  

Boliger til alle livsfaser

Ønske om, at der planlægges flere senior- og ældreegnede boliger i kommunens lokalområder, så alle har mulighed for at blive længst muligt i egen by.

Natur, Landbrug og Landskab

Naturen er vigtig i hele kommunen – også den bynære natur. Vi skal bevare og sikre adgang til Syddjurs unikke natur, og vi skal også beskæftige os med natur og biodiversitet, når der planlægges for boligudbygning og erhverv. 

Landbruget er en vigtig del af både produktionen af fødevare og herlighedsværdien i landskabet. Er det muligt at udpege den bedste landbrugsjord, så vi ved, hvad vi kan arbejde med?

Transport og infrastruktur

Det er vigtigt at være opmærksomme på, hvordan vi skal transportere os, når der skal udvikles nye områder til bolig og erhverv, så vi sikrer, at byer/områder ikke bliver afkoblet. Vi skal tænke i nye transportformer og bæredygtig transport.

En stor tak til alle repræsentanter fra råd og foreninger, der har givet vigtig indsigt i lokalområderne og sammenhængen i kommunen.  

Se materiale fra de fire workshops herunder

Arealbarometeret er et centralt værktøj til at understøtte det politiske arbejde med at prioritere arealudlæg, der skal medtages i kommuneplan 2024. Herigennem kan byrådet foregribe investeringer, kapacitetsspørgsmål og understøtte helstøbte samfund – både i kommunens landdistrikter og byer.

Med arealbarometeret laver administrationen en helhedsorienteret screening og vurdering, der belyser de afledte effekter af indsendte og administrativt afledte arealønsker til kommuneplan 2024. På den baggrund skabes et simpelt overblik over sammenspil mellem demografi, efterspørgsel, forudsætninger og kommunaløkonomi i relation til det enkelte areal eller plandistriktet som helhed.

Arealbarometeret ses i linket nedenfor.

Sammen med Distriktsråd og borgere i Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind har vi arbejdet på byskitser. Forløbet startede i det tidlige efterår 2022 og sluttede i foråret 2024. Byskitserne skal indarbejdes i kommuneplan 2024, og offentliggøres derfor først i denne sammenhæng. Byskitserne vil være en del af planens hovedprincipper og pege på byernes helt overordnede udviklingsretninger, fortætningspotentialer samt blå og grønne forbindelser. Skitserne danner baggrund for udlæg af rammer og eventuelt justering af retningslinjer. Byskitserne er blevet til på baggrund af lokalt kendskab, forhåbninger, hensyn til lokal egenart og infrastruktur samt bindinger som hensyn til plante-og vandbaseret natur. Du kan se et par billeder fra nogle af møderne og referatet fra opstartsmødet. Tak for alle de gode input og tanker om den bedst tænkelige udvikling i jeres byer. 

Processen i foråret 2023 bliver samlet op med den forudgående offentlighedsfase på fire uger. Heri holder Syddjurs Kommune et borgermøde om arealprioriteringer, byskitser og landskaber. Følg med her på siden for mere information og invitation til mødet. 

Hvornår er fristen for indsende forslag? 
Der var sidste frist for at indsende forslag til arealudlæg fredag den 3. marts 2023.

Hvad bruger vi arealønskerne til? 
De ønsker, der er til ny anvendelse af kommunens arealer, bliver fremlagt til politisk prioritering, så de kan indgå i den langsigtede kommuneplan. Hvis arealerne fremgår af kommuneplanen, er det udtryk for at byrådet vil arbejde for at arealerne kan realiseres inden for en 12-årig periode. Det er dog op til den enkelte jordejer selv at bede om at få arealet planlagt til den ønskede anvendelse.

Hvad er kommuneplanen? 
Kommuneplanen er byrådets plan for, hvordan de vil arbejde for kommunens arealer i en tolvårig periode. Vi er i gang med at forberede den næste kommuneplan, kommuneplan 2024. I den har vi særligt fokus på et tydeligere hensyn til miljø og klima, merværdi i arealanvendelsen og bæredygtig transport.

Kommuneplanen bliver først bindende for en jordejer, når der bliver vedtaget en lokalplan eller en landzonetilladelse.

Hvornår bliver ønsker til virkelighed? 
Der går ofte god tid fra idé til virkelighed. Da planlægningen er afhængig af frivillighed, kan det tage mange år før et rammelagt areal bliver omsat med en lokalplan og herefter bebygget. Nogle gange sker det ikke inden for den 12-årige periode kommuneplanen gælder. Lige nu er tidsrammen for nye arealudlæg: 

1. Ønsker om nye arealer skal prioriteres. Det sker i sommeren 2023.

2. Derefter skal ønskerne indarbejdes som rammer i forslaget til kommuneplanen. Forslaget sendes i offentlig høring i vinteren 2024.

3. Når kommuneplanen er endeligt vedtaget i sommeren 2024, træder politikernes arbejdspapir i kraft.

4. Herefter er det muligt at søge om at få lokalplanlagt de nye arealer i kommuneplanen, hvor der er udlagt rammer. 

5. Det er op til den enkelte jordejer at søge om lokalplanen.

6. Når vi har modtaget en ansøgning, bliver projektet sat i kø.

7. Køen prioriteres to gange årligt i Erhvervs og Planudvalget. 

Da planlægningen er afhængig af frivillighed, kan det tage mange år, før et rammelagt areal bliver omsat med en lokalplan og herefter bebygget. Nogle gange sker det ikke inden for den 12-årige periode kommuneplanen gælder.