Jord fra Nordic Waste i Syddjurs

Spørgsmål og svar om jord fra Nordic Waste

Randers Kommune står i en situation med håndtering af jord fra afbødning af jordskredet ved Nordic Waste. Da forureningsgraden på jorden er ukendt, skal den analyseres inden videre håndtering. Denne proces kaldes jordkartering.  Randers Kommune har i samarbejde med Forsvaret undersøgt muligheden for egnede befæstede områder udenfor kommunen, da Randers Kommune ikke selv råder over egnede arealer. Forsvaret har peget på et befæstet område ved Aarhus Airport. Det område, har Forsvaret sammen med Randers Kommune, vurderet egnet til midlertidig oplagring af karteringsjord.

Syddjurs Kommune har informeret Randers Kommune om, at områderne ved lufthavnen midlertidigt kan anvendes til opbevaring af karteringsjord fra Nordic Waste.

Hvem har taget beslutning om, at vi kan modtage jorden?

Mellem jul og nytår gav Teknik og Miljøchefen i samråd med Kommunaldirektøren en forhåndsgodkendelse til, at områderne ved lufthavnen midlertidigt kan anvendes til opbevaring af karteringsjord fra Nordic Waste ved Ølst. Samme dag blev Borgmesteren informeret. Det er Forsvaret, der har peget på området. Administrationen har efterfølgende modtaget en konkret ansøgning fra Randers Kommune. Administrationen har således truffet afgørelse, som nu er i høring. På grund af situationen på næsten daglig basis, har udviklet sig siden jordskredet startede på Nordic Waste, har Administrationen været nødt til at afvente flere oplysninger for, at kunne udarbejde en tilladelse der bedst muligt passer til anvendelsen af arealet. Udkastet til afgørelsen er på nuværende tidspunkt i høring og det forventes at der træffes afgørelse inden påske.

Hvordan kan Syddjurs Kommune modtage den forurenede jord, før godkendelsen er i hus?

Den omtalte §19 tilladelse meddeles af Administrationen som en lovliggørende foranstaltning. På første arbejdsdag efter Nytår var Administrationens miljømedarbejdere i dialog med Randers Kommune og det konsulentfirma, som varetager jordprøveudtagning, kontrol og sortering af den modtagne jord, og hvor de væsentligste vilkår fra kommunens side blev pointeret. Disse vilkår sammen med andre vilkår, er indskrevet i kommunens tilladelse, som forventes meddelt inden påske.

Dækker en §19 tilladelse ligeledes over arbejdet med jordsortering

Ja, den omtalte §19 tilladelse dækker over modtagelse, kontrol, sortering, midlertidig deponering, beskyttelsesforanstaltninger og afsluttende genopretning, når arbejdet på et tidspunkt er afsluttet.

Jorden kan som udgangspunkt opdeles i ren jord, let forurenet jord & forurenet jord. Hvordan holder vi styr på forureningsgraden?

Den modtagne jord udlægges i afmærkede miler (jordstakke), hvorefter Randers kommune løbende udtager jordprøver, som hasteanalyseres på eksternt miljølaboratorium. På baggrund af disse analyser bliver milen inddelt i partier alt efter analysens resultat (ren, let forurenet eller egentlig forurenet jord som er defineret af Miljøstyrelsen).  Herefter køres jorden direkte til de modtageranlæg der har accepteret modtagelse af de enkelte jordpartier og hvor Randers Kommune har godkendt jordanvisningsanmeldelsen.

Hvad indebærer tilsynet?

Randers Kommune har ansvaret for, at aktiviteterne på arealet er under såkaldt miljøteknisk tilsyn, og de har indgået en aftale med konsulentvirksomheden Akut Miljøservice.

Administrationen vil også gennemføre egne tilsyn for at kontrollere, at alle vilkår bliver overholdt. Der forventes gennemført tilsyn en gang om ugen i den første tid, hvorefter tilsynsfrekvensen forventes nedsat, hvis alt viser sig at være i orden. Det første tilsyn blev udført den 16. januar og viste i øvrigt, at der var godt styr på driften af karteringsarealet.

Hvad er tidshorisonten for den midlertidige opbevaring?

Randers Kommune kan ikke endnu oplyse en tidshorisont for afværgesituationen ved Nordic Waste, og vi taler måske om flere år. Vi er blevet oplyst om, at Randers Kommune arbejder på at finde en løsning, hvor der ikke skal fjernes så meget jord fra Nordic Waste-arealet. I første omgang meddeles kommunens §19-tilladelse derfor kun indtil 1. januar 2025, hvorefter den evt. kan tidsforlænges afhængigt af behovet.

Indtil midt februar lå jorden der kun i få dage før jorden blev transporteret væk til modtageranlæg. Efterfølgende er bortkørslen gået i stå, da de sidste prøver udtaget af milerne viser spor af metallet barium. I Danmark er der ikke tradition for at teste for barium og derfor er der heller ikke mange modtageranlæg der kan tage jord indeholdende barium indenfor landets grænser. Randers Kommune arbejder aktivt på at finde en løsning for, at få gang i transporten af jorden væk fra pladsen igen. Det har hele tiden har været aftalen at pladsen ikke må blive et egentligt depot for jord. Syddjurs Kommune følger sagen nøje med ugentlige dialog med Randers Kommune om sagens fremgang.

Barium er hårdt forbundet til jordpartiklerne og er naturligt forekommende i fed lerjord her i Østjylland og det er Syddjurs Kommunes vurdering, at de foranstaltninger der er etableret efter aftale med Randers Kommune, kan tilbageholde den eventuelle forurening jorden skulle indeholde fra det omkringliggende miljø.

Hvorfor køres jorden ikke til Glatved behandlingsanlæg?

Årsagen, til at jorden ikke køres til Glatved, er, at jorden skal sorteres. På Glatved behandlingsanlæg behandles forurenet jord, og langt det meste af jorden, der kommer fra Nordic Waste, er rent eller kun lettere forurenet jord. Hvis al jord skal køres til Glatved, vil denne plads blive fyldt for hurtigt. Glatved er et deponeringsanlæg, der kun skal håndtere forurenet jord.

Bliver Alling Å forurenet?

Vandmiljøet kan ikke blive påvirket af en evt. forurening af Alling Å, da vi ligger opstrøms. Derfor er det ikke umiddelbart nødvendigt at foretage vandmiljøundersøgelser i Syddjurs Kommune.

Hvad gør man med spildt jord på Ny Lufthavnsvej?

Det er aftalt med Randers Kommune at Ny Lufthavnsvej fejes hver eftermiddag så længe, der køres jord til området. Når der fejes, vil den spildte jord blive fejet ind i rabatten.

Jorden fra Nordic Waste er ret ”smattet” på grund af de sidste måneders regn. Det betyder, at rabatten ikke ser alt for pæn ud lige efter fejningen, men det vil ændrer sig efter som vejret bliver mere tørt i det.

Den samlede mængde af jord, som fejes væk, er ret beskeden, og da størsteparten af den tilkørte jord fra Nordic Waste er ren eller kun svagt forurenet, har vi vurderet, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet med fejningen.

Vores vurdering skal også ses i lyset af, at rabatjord generelt i forvejen er lettere forurenet af forskellige stoffer fra asfaltbelægningen.

Hvis den tilkørte jord skulle vise sig at være kraftigere forurenet vil vi tage sagen op til ny vurdering.

Påvirker strømmende vand fra modtagepladsen vandløb og søer syd for Aarhus Lufthavn?

Den midlertidige opbevaringsplads for jord fra Nordic Waste er placeret på Forsvarets areal vest for Aarhus Airports terminal- og hangarbygninger. Modtagepladsen er placeret i den nordvestlige del af lufthavnen, hvor overfladevandet og grundvandet har en nord/nordvestlig strømningsretning. Her er der ikke vandværker eller andre grundvandsinteresser til stede.

Der er således ingen afstrømning fra modtagepladsen til vandløb og søer syd for Aarhus Lufthavn.

På pladsen bliver det afleverede jord opdelt i jordmiler, som løbende testes. Hver jordmile er indhegnet med en række sandvolde for at sikre, at områdets grundvandsressource og vandløb/søer ikke bliver forurenet af olieprodukter fra den oplagrede jord. Der udtages løbende kontrolprøver af  kanten af pladsen og sandvoldene udskiftes løbende sammen med milerne.

Selve pladsen er et areal dækket af beton uden egentligt afvandingsanlæg. Regnvandet på området strømmer ud over betonkanten, hvor det langsomt nedsiver gennem et græstæppe med et tykt tørveholdigt rodnet. Rodnettet vil sikre en naturlig nedbrydning af evt. udsivende olieforbindelser. Den befæstede plads forekommer tæt, og der er ikke observeret oliefilm på vandpytter, når det regner.

Syd for selve landingsbanen og på de militære arealer findes et vandskel, hvor afstrømningen af såvel overfladevand som grundvand er rettet mod syd – det vil sige mod Skramsø Plantage, Øje Sø og Øksenmølle Å. Disse vandforekomster er med andre ord ikke i risiko for at blive forurenet af oplagret jord fra Nordic Waste. Der henvises til vedhæftede kort, hvor områdets afstrømning er vist.

Afvandingen af lufthavnens landingsbane og de befæstede arealer syd for denne omkring de militære bygninger og bunkeranlæg i området er ikke koblet på et egentligt afvandingsanlæg eller kloak, men nedsiver diffust i jorden. Egentligt spildevand fra bygningerne bliver afledt til den offentlige kloak og bliver renset ved Aqua Djurs renseanlæg ved Feldballe.

Bliver Alling Å påvirket af jordskredet ved Nordic Waste?

Alling Å har sit udspring i Favrskov Kommune, hvorefter åen løber tæt forbi Ølst-området og Nordic Waste-arealet i Randers Kommune.

Normalt har vandløbet en relativ ringe vandføring, men på grund af de ekstreme regnmængder den sidste halve års tid er vandføringen nu ret høj. Fra Ølst løber Alling Å 7 – 8 km mod vest, hvor åen ved Mygind møder Skørring Å fra Syddjurs Kommune. Herfra løber Alling Å langs kommunegrænsen til Randers ca. 4 km. i nordvestlig retning, hvor åen herefter løber ind i Norddjurs Kommune og videre ud i Randers Fjord tæt ved Allingåbro.

Vandløbene kan ses på vedlagte vandløbskort, hvor pilene markerer vandløbsretningen.

Det er aftalt med Randers Kommune, at de gennemfører miljøovervågning af Alling Å i forbindelse med Nordic Waste-situationen. Der er etableret 5 målestationer, hvor der bliver udtaget forskellige fauna-, bund- og vandprøver. Der er også etableret en målestation ved Nybro i Syddjurs, tæt ved tilløbet fra Skørring Å.

Alle prøveresultater bliver løbende præsenteret og kommenteret på Randers Kommunes hjemmeside, se link herunder.