Gå til hovedindhold

Underretning

Tror du, at et barn eller en ung ikke har det godt – måske mistrives eller bliver udsat for fysisk eller psykisk vold? Så er det vigtigt, at du reagerer

Indhold

    Er du bekymret for et barn eller en ung?

    • Hvis du tror, at et barn eller en ung under 18 år ikke har det godt, skal du reagere. Det kan være, hvis barnet:
    • Bliver udsat for vold, overgreb eller vanrøgt.
    • Lever under forhold, der kan skade sundhed eller udvikling.
    • Udsættes for nedværdigende behandling.
    • Eller hvis du er bekymret for kommende forældre, der måske ikke kan tage vare på barnet efter fødslen.

    Din pligt som borger

    Alle har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til omsorgssvigt eller alvorlige problemer hos et barn eller en ung. Det gælder både som privatperson og som offentlig ansat.

    Sådan underretter du

    • Brug kommunens selvbetjeningsløsning (link finder du længere nede på denne side). 
    • Du kan også ringe til kommunen i åbningstiden.

    Hvis det er akut

    • Ring til Beredskab og Sikkerhed uden for normal åbningstid: 86 76 77 71.
    • Du kan altid ringe til politiet på 114.
    Underretning om børn og unge for private
    Underretning om børn og unge for offentlige ansatte

    Ofte stillede spørgsmål om underretning

    Din pligt til at underrette

    Hvis du får kendskab til, at et barn bliver udsat for omsorgssvigt, vanrøgt eller nedværdigende behandling, skal du fortælle det til kommunen. Det gælder også, hvis barnet lever under forhold, der kan skade dets sundhed eller udvikling.

    Hvis du arbejder i det offentlige eller har et offentligt hverv, har du en skærpet pligt til at underrette kommunen, hvis du ser eller hører om bekymrende forhold.

    Kan jeg være anonym?

    Ja, du kan vælge at underrette anonymt. Uanset hvad, bliver du ikke en part i sagen. Det betyder, at du ikke får besked om, hvilken hjælp barnet får.

    Hvad gør kommunen?

    Når kommunen modtager en underretning, vurderer de, om der er grund til at undersøge barnets situation. Ofte starter det med, at kommunen taler med barnets forældre. Hvis barnet har brug for særlig støtte, laver kommunen en undersøgelse.

    Sådan sender du en anonym underretning

    • Brug kommunens selvbetjeningsformular
    • Skriv “anonym” i feltet for navn
    • Lad være med at oplyse din adresse eller telefonnummer

    Du kan ikke sende en anonym underretning via e-mail.

    Vi tager det alvorligt

    Anonyme underretninger bliver behandlet lige så seriøst som alle andre – uanset om du skriver eller ringer.

    Hvis du arbejder i det offentlige

    Som offentlig ansat eller hvis du har et offentligt hverv, har du en særlig pligt til at underrette kommunen, hvis du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung under 18 år kan have brug for hjælp.

    Det behøver ikke være alvorlige ting som omsorgssvigt eller overgreb. Det er nok, at barnet eller den unge har problemer, som du ikke selv kan løse.

    Efter du har underrettet

    Hvis du som offentlig ansat sender en underretning, får du besked om, hvorvidt kommunen har startet en undersøgelse eller sat en indsats i gang.

    Din pligt til at underrette

    Hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år bliver udsat for:

    • omsorgssvigt eller vanrøgt
    • nedværdigende behandling
    • seksuelle overgreb
    • eller lever under forhold, der kan skade sundhed eller udvikling

    … så skal du kontakte Familierådgivningen.

    Det gælder også, hvis du bliver bekymret for kommende forældre, og du tror, at barnet kan få brug for særlig støtte lige efter fødslen.

    Sådan kontakter du Familierådgivningen

    • Telefonisk
    • Personligt
    • Skriftligt via mail eller brev

    Når du har sendt en underretning

    Familierådgivningen sender dig en bekræftelse inden for 6 hverdage, så du ved, at kommunen har modtaget din underretning.

    Som privatperson får du ikke adgang til sagen og vil derfor ikke høre mere om, hvordan kommunen behandler den.

    Hvem ser din underretning?

    Når du sender en underretning til Syddjurs Kommune, bliver den vist for barnets forældre. Det sker først, når kommunen har læst din underretning – ikke i det øjeblik, du sender den.

    Hvis du vil være anonym

    Hvis du vælger at underrette anonymt, skal du huske ikke at skrive oplysninger om dig selv i teksten.

    Kontakt

    Borgerservice

    Mandag-Tirsdag
    08:30 - 15:00
    Torsdag
    08:30 - 17:00
    Fredag
    08:30 - 12:00

    Telefon: 87 53 50 00