Kontakt
Jørn Juul Sørensen
E-mail: jojso@syddjurs.dk
Christine Vistoft Rasmussen
E-mail: chvra@syddjurs.dk
Sofie Toft Madsen
E-mail: sotma@syddjurs.dk
Et lokalforankret udviklingsprojekt med en vision om at skabe et levende mødested for gæster og borgere i Ebeltoft og forene byen med kysten.
Program
Ved Strandbaren på Halvøen i Ebeltoft onsdag d. 30. september 2026 kl. 18.00-19.30
Tid og sted
Onsdag den 30. september kl. 18.00 – 19.30
Ved Strandbaren på Halvøen, Strandvejen 8A, 8400 Ebeltoft
Arrangementet er udendørs. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Bedømmelsesudvalget har vurderet fire ambitiøse forslag, og nu offentliggøres det team, der er valgt til at stå for etableringen af Ebeltofts nye mødested ved vandet. Borgere og besøgende kan se frem til indvielse af parken i begyndelsen af 2029.
Det bliver MT Højgaard med underrådgiverne BOGL og Rambøll som vinder totalentrepriseudbuddet for etablering af Folkeparken på Halvøen i Ebeltoft. De har leveret et projekt, der i høj grad indfrier de drømme og ønsker, der er for en ny Folkepark i Ebeltoft - inden for den givne økonomiske ramme.
Folkeparken på Halvøen i Ebeltoft er det første store åbningstræk i realiseringen af den strategisk-fysiske udviklingsplan Klimarobust Kystkultur. Med Folkeparken er det ambitionen at transformere havneområdet til et karakterfuldt, klimatilpasset og rekreativt byrum, der skal fungere som Ebeltofts nye samlingspunkt for borgere og besøgende.
Ramme om nye fællesskaber og aktiviteter
Visionen er at skabe et levende mødested, hvor klimatilpasning, kulturarv, turisme, fællesskaber og aktiviteter smelter sammen. Folkeparken er første skridt i udviklingen af Ebeltofts havnefront og kommer til at være med til at skabe en ny fortælling for byen, der bygger videre på lokale ildsjæles initiativer og som skaber rammer for nye fællesskaber og aktiviteter.
Med MT Højgaards projekt får Ebeltoft en park, der opleves som et sammenhængende landskab, hvor åbne udsigter veksler med mere intime, grønne opholdssteder i læ for vinden. Parkens kuperede landskab er beplantet med strandvegetation inspireret af landskabet rundt om Ebeltoft, inklusiv de karakteristiske fyrretræer. Stierne og klimasikringen integreres i landskabet, der indrammer og omfavner parkens forskellige funktioner.
Tre aktivitetszoner
Parken organiseres omkring tre større aktivitetszoner, som giver muligheder for aktiviteter i hele området og sikrer plads til både høj puls og afslapning - også udover højsæsonen:
Den ene zone består af Havnebadet i nord, som giver mulighed for at hoppe i vandet fra broanlægget og fra udspringstårnet. Der bliver også mulighed for at gå i vandet fra en nyetableret bystrand, som tilgodeser særligt børnefamilierne. Vandaktiviteterne understøttes af faciliteter på land, hvor der er omklædningsmuligheder, sauna og plads til ophold.
Den anden zone er centralt placeret i parken og indeholder en ny og forbedret strandbar omgivet af en terrasse placeret i sammenhæng med aktivitetspladsen, hvor der er plads til forskellige arrangementer, leg og ophold og på den anden side af Strandbaren et sandområde til fx beachvolley og fitness.
Den tredje zone indeholder en ny spændende legeplads og på den sydlige kant af Halvøen en solterrasse og et madpakkehus (solterrassen og madpakkehuset er ikke indeholdt i tilbuddet fra MT Højgaard, og forudsætter, at der findes midler til det).
Promenade bliver parkens rygrad
En gennemgående promenade for gående og cyklister udgør parkens rygrad; den slynger sig gennem landskabet langs den østlige side og fungerer som primær adgang til Folkeparken fra både nord og syd og er samtidig integreret som en del af kystsikringen, med rum for ophold, udsigter og aktiviteter.
Bedømmelsesudvalget, der består af formand og næstformand fra Økonomiudvalget, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget og Erhvervs- og planudvalget samt Direktør for Udvikling og Kultur og Chef for Kultur og Plan, udpegede i maj 2026 MT Højgaard som vinder af udbuddet.
Et enigt bedømmelsesudvalg begrunder valget af MT Højgaards projekt således:
"Samlet fremstår forslaget med høj landskabsarkitektonisk kvalitet og vellykket rumlig disponering, hvor særligt det børnevenlige strandmotiv og havnebadets nære relation til omgivelserne fremhæves. Parken danner som helhed en stærk ramme for nye fællesskaber, ophold og aktiviteter både for lokale og for besøgende - og selv ved få brugere vil parken fremstå inviterende".
Byggeriet og anlægsarbejdet går i gang i foråret 2027. Indtil da tegnes projektet færdigt og der indhentes de nødvendige myndighedstilladelser. Borgerne kan se frem til indvielse af parken i begyndelsen af 2029.
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som bidrager med ca. 20 mio. kr. på baggrund af en ansøgning fra Syddjurs Kommune og projektets partnere, som er Glas - Museet for Glaskunst, Fregatten Jylland, Maltfabrikken, Djurs Bo og Ejendomsselskabet Strandvejen 10 ApS.
Projekt præsenteres den 30. september
Syddjurs Kommune står sammen med sin bygherrerådgiver Bisgaard Ejsing bag udbuddet af projektet, som står på skuldrene af mange års idéudvikling og inddragelse af byens borgere, som nu snart kan opleve frugten af deres engagement.
Folkeparken placeres på Halvøen ud for GLAS - Museet for glaskunst mellem Fregathavnen og Trafikhavnen og vil indeholde følgende elementer:
Visionen med Folkeparken er at skabe et levende mødested, hvor kystbeskyttelse, kulturarv, turisme, fællesskaber og aktiviteter smelter sammen i et levende landskab. Folkeparken er første skridt i udviklingen af Ebeltofts havnefront og bliver med til at skabe en ny fortælling for byen. Den bygger videre på lokale ildsjæles initiativer og skaber rammer for nye fællesskaber og aktiviteter. Parken tilbyder mødesteder med noget at mødes om – for unge og gamle, for dem der søger ro og refleksion, og for dem der ønsker leg, bevægelse og aktivitet. Med havnebad, strandbar, legeplads, festplads og områder til ophold, bliver Folkeparken et sted for både hverdagsliv og festlige begivenheder året rundt.
Med sin placering mellem kulturhistoriske havnemiljøer og markante kulturinstitutioner som Fregatten Jylland og GLAS – Museet for Glaskunst, tager parken afsæt i sin særlige kontekst og bidrager med et karakterfuldt landskab og en arkitektur, der passer til Ebeltofts identitet.
Inspireret af de omgivende strandenge og Mols Bjerges vegetation, skabes et varieret og robust landskab og beplantning, der trækker naturen ind i byen og danner grundlag for et godt mikroklima for både planter, dyr og parkens gæster.
Der deltog i alt fire TEAMS i udbuddet.
Udover det vindende TEAM MT Højgaard med BOGL og Rambøll som underrådgivere, var følgende TEAMS udvalgt i prækvalifikationen
Se deres forslag herunder
Projektet finansieres af Syddjurs Kommune og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse via statslige erhvervsfremme midler og midler fra EU’s regionalfond.
Projektet realiseres i samarbejde med en række lokale eksterne partnere, for at sikre et velkvalificeret, velintegreret og lokalt forankret projekt på Halvøen. De økonomiske partnere er:
De økonomiske partnere bidrager med selvstændige anlægsprojekter, der fungerer som en forlængelse af eller tilføjelse til Folkeparken.
Dertil er der også etableret partnerskaber med Visit Århus og Dansk kyst- og naturturisme, der indgår i projektet som videnspartnere.
Projektet er forankret i lokalsamfundet, og lokale aktører og foreninger er løbende blevet inddraget i udviklingsarbejdet med Folkeparken.
Blandt de senest inddragede interessenter er: Ebeltoft idrætsforening, Surfklubben, Ebeltoft Skole, Ebic, Ebeltoft Skudehavn, Blue Spirit, Ungerådet, Ældrerådet, Handicaprådet, Lokale- og Anlægsfonden, vinterbadeklubben Vikingerne m.fl. Derudover er også Syddjurs Kommunes Kunstråd inddraget i projektet.
Halvøen ligger placeret mellem Fregathavnen og Ebeltoft Trafikhavn og er blevet til af deponijord henover 80´erne og 90´erne.
Halvøen er det største friareal mod vest, men også et område, der i dag ikke er udnyttet til fulde, men består af et fladt og øde græsområde med undtagelse af strandbaren Horisonten og en legeplads.
Folkeparken på Halvøen i Ebeltoft er det første store åbningstræk i realiseringen af den strategisk fysiske udviklingsplan Klimarobust Kystkultur. Planen er udarbejdet af BOGL i samarbejde med Rambøll og Norrøn og blev vedtaget af byrådet i Syddjurs Kommune d. 13. september 2023. Planen bygger på idéer og muligheder for at løse udfordringer identificeret i Visions- og Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn fra 2016 og borgeres ønsker og initiativer under Ebeltoft i Udvikling. Det er et samarbejde mellem kommunen og lokale kræfter.
Planen sætter rammerne for en sammenhængende langsigtet udvikling af hele området langs Ebeltoft havnefront. Der er fokus på at beskytte mod klimaændringer, skabe grønne og levende byrum og forbedre forbindelserne i byen. Planens 3 hovedgreb er
September 2023
Vedtagelse af den strategisk-fysiske udviklingsplan Klimarobust Kystkultur
December 2024
Syddjurs Kommune modtager bevilling på ca. 20 millioner kr. til etablering af Folkeparken fra Erhvervsfremmebestyrelsen
December 2025
Udbud af Folkeparken i totalentreprise med omvendt licitation. Fire Teams udvælges gennem en prækvalifikation til at afgive tilbud:
Maj 2026
Et enigt bedømmelsesudvalg peger på MT Højgaard med BOGL og Rambøll som vinder af udbuddet
August 2026
Offentliggørelse af vinder-team
E-mail: jojso@syddjurs.dk
E-mail: chvra@syddjurs.dk
E-mail: sotma@syddjurs.dk