Spørgsmål og svar om omlægningsplaner for de lokale treparter

Den Grønne Trepart er navnet på det samarbejde som regeringen, et bredt flertal af Folketingets partier og centrale interessenter er blevet enige om på landbrugs- og naturområdet. Den Grønne Trepart skal sikre mere natur, renere vand, reducere klimagasudledninger og sikre rammer for en bæredygtig omstilling af landbruget.

Målene skal blandt andet indfries ved hjælp af arealomlægning. Opgaven bliver løftet i 23 lokale treparter, hvor den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen koordineres. Opdelingen i 23 lokale treparter er baseret på geografiske forhold og på, hvordan afstrømning af vand fra landbrugsarealer løber via søer og vandløb til forskellige kystvande.

De lokale treparter består af én til to repræsentanter fra lokale landbrugsorganisationer (udpeget af Landbrug & Fødevarer), én til to repræsentanter fra lokale naturorganisationer (udpeget af Danmarks Naturfredningsforening), én repræsentant fra Naturstyrelsen og én til to repræsentanter fra hver af kommunerne i oplandet.

Treparterne har til opgave at udarbejde lokale omlægningsplaner, som skal bidrage til at opfylde de nationale mål. Omlægningsplanerne skal være klar ved udgangen af 2025 og principvedtages i kommunalbestyrelserne.

En omlægningsplan er en dynamisk plan, som de lokale treparter har udarbejdet for at bidrage til de nationale mål om mere natur, renere vand, mindre udledninger af klimagasser og rammer for en bæredygtig omstilling af landbruget. Omlægningsplanen peger på arealer, der har potentiale til at blive omlagt til natur, vådområder, skov eller ekstensiveret landbrugsdrift – tilsammen viser projekterne i omlægningsplanen vejen til at nå målene.

Hvis dit areal indgår i omlægningsplanen, betyder det, at der er potentiale for et projekt. Det er vigtigt at understrege, at alle projekter er frivillige – du bestemmer selv, om dit areal skal indgå. I omlægningsplanen indgår også igangværende projekter, hvor lodsejere allerede har sagt ja til at sætte en forundersøgelse i gang og nogle steder er tæt på, at projekter skal anlægges.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan omlægningsplanen påvirker dine arealer, eller hvis du vil høre mere om mulighederne for at deltage i projekter, er du meget velkommen til at komme forbi til åbent kontor i Syddjurs Kommune: 

• Syddjurs Kommune: Den 13. og 19. november kl. 08.00-16.00 i Kolind+ på Begtrupvej 33A, 8560 Kolind
• Norddjurs Kommune: Den 27. november kl. 09.00-17.00 i Administrationsbygningen i Allingåbro Kirkestien 1, 8961 Allingåbro.

Til åbent kontor kan du møde repræsentanter fra kommunen, stille spørgsmål og få en uforpligtende snak om dine muligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op. Vi glæder os til at se dig!

Hvis dine arealer indgår i et igangværende omlægningsprojekt, ved du det formentligt allerede og har sandsynligvis været i kontakt med enten din kommune eller Naturstyrelsen. Hvis dine arealer derimod er indtegnet som et potentielt projekt – det der i omlægningsplanen kaldes et skitseprojekt – er det fordi, der alene er tale om et forslag. I så fald har vi sendt dig et brev.

Projekter med naturpotentiale er områder, som vurderes at kunne udvikles til mere og sammenhængende natur. Det kan være arealer, der ligger op ad eksisterende naturområder, lavbundsjorde eller randarealer, og som kan bidrage til øget biodiversitet, økologiske forbindelser og rekreative værdier.

I Syddjurs Kommune er der for eksempel skitseret projekter omkring Havmølle Å og Helgenæs. Projekterne er ligesom de øvrige skitseprojekter foreløbige og kan kun realiseres med lodsejeropbakning.

Selvom dit projekt er privat og ikke direkte initieret af en lokal trepart, kan det stadig indgå i omlægningsplanen, fordi planen skal give et samlet billede af alle relevante indsatser i området. Det gælder både offentlige og private projekter, så længe de bidrager til målene om kvælstofreduktion, natur og klima.

Ved at inkludere disse projekter får treparten et bedre overblik over, hvordan området samlet set bidrager til de nationale mål – og det kan være med til at undgå dobbeltregulering og sikre, at din indsats bliver anerkendt.

Ja. Deltagelse i omlægningsprojekterne er 100 procent frivillig. Du bestemmer selv, om du vil indgå i et projekt, og der vil altid være dialog og mulighed for at få rådgivning, før du træffer en beslutning.

Der findes forskellige tilskudsordninger, og du kan få vejledning om eksisterende ordninger hos din lokale udtagningskonsulent.

Økonomisk støtte til for eksempel naturprojekter afhænger i et vist omfang af, at der vedtages nye støtteordninger. Private naturfonde kan også komme i spil i denne sammenhæng.

Projekter i omlægningsplanerne bliver kun realiseret, hvis lodsejere ønsker det. Omlægningsplanerne er dynamiske, hvilket betyder, at de løbende vil skulle opdateres – nye projekter kan tilføjes, og eksisterende skitseprojekter kan erstattes med nye initiativer.

En principvedtagelse betyder, at kommunalbestyrelsen har godkendt planen som en ramme og projektoversigt – ikke som en juridisk bindende plan. Den kan løbende justeres, og konkrete projekter skal stadig godkendes og aftales med lodsejere.

Ja. Du kan kontakte kommunen eller en udtagningskonsulent, hvis du har idéer til et projekt på din jord. Det kan for eksempel være skovrejsning, vådområde eller naturudvikling. Din idé kan blive en del af den videre planlægning. Her kan du læse mere: